LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen
LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen
LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ehandlingstidspunktet. Meromkostningerne og merforbruget af personale<br />
hertil er begge af relativt beskeden størrelse. Sandsynlige besparelser<br />
som konsekvens af en bedre behandlingseffekt af langsomtvirkende gigtmidler<br />
og reduceret sygelighed indgår ikke i beregningerne.<br />
Behandling med langsomtvirkende gigtmidler har en sygdomshæmmende<br />
effekt på flertallet af leddegigtpatienterne, og effekten forbedres<br />
ved såvel intensiv som tidlig behandling. Nogle af stofferne har en<br />
hæmmende, men ikke blokerende virkning på udviklingen af uoprettelige<br />
ledskader.<br />
Ved svært behandlelig leddegigt, hvor langsomtvirkende gigtmidler har<br />
været ineffektive, hvilket ud fra aktuelle behandlingsstandarder skønnes<br />
at gælde for 10-20% af de patienter, der behandles i reumatologisk<br />
speciallægeregi, har de TNF-alfa hæmmende lægemidler en kraftig og<br />
hurtigt indtrædende virkning på symptomer og kun få bivirkninger.<br />
Som noget helt nyt kan disse stoffer bremse eller helt stoppe ledskadeudviklingen.<br />
Gevinsten ved behandlingen med de nye lægemidler i sygdommens<br />
tidlige fase er endnu utilstrækkeligt belyst.<br />
Meromkostningen ved at indføre behandling med de nye biologiske<br />
gigtmidler er betragtelig og stiger over en femårig periode afhængig af<br />
anvendelseskriterierne. Ved valg af en behandlingsmodel med en mindre<br />
udbredt anvendelse af TNF-alfa hæmmere vil meromkostningerne i<br />
det første behandlingsår være 57-71 mio. kr. og vil stige i løbet af fem år<br />
til 126-240 mio. kr. årligt. Ved en mere udbredt anvendelse, hvor ligeledes<br />
alle nydiagnosticerede tilbydes behandlingen, vil meromkostningerne<br />
i det første behandlingsår være 136-169 mio. kr., og vil stige i løbet af<br />
fem år til 505-942 mio. kr. årligt. Sandsynlige besparelser som konsekvens<br />
af reduceret sygelighed, erhvervsevne tab m.v. er ikke modregnet.<br />
Det anbefales, at der foretages en central registrering af alle patienter behandlet<br />
med TNF-alfa hæmmende lægemidler med henblik på at belyse<br />
behandlingseffekten, bivirkninger, lægemiddelforbrug og fremtidige anvendelsesområde<br />
af disse nye og omkostningstunge biologiske lægemidler.<br />
Fysioterapi og ergoterapi har ingen grundlæggende virkning på selve<br />
sygdomsforløbet, men træning, instruktion og brug af hjælpemidler er<br />
effektive metoder til at forbedre funktionsniveauet og mindske smerter<br />
ved almindelige daglige aktiviteter. Kirurgisk behandling er mest effektiv,<br />
hvis den foretages, inden funktionstabet bliver for stort.<br />
Projektgruppen anbefaler ud fra en samlet vurdering, at de nye lægemidler tilbydes<br />
gruppen af svært behandlelige leddegigtpatienter, der ikke har haft gavn<br />
af langsomtvirkende gigtmidler, hvilket skønnes at andrage 10-20% af de led-<br />
degigtpatienter, som behandles i reumatologisk speciallægeregi 1 . Denne afgrænsning<br />
er i god overensstemmelse med, hvad der på nuværende tidspunkt<br />
foreligger dokumentation for, og svarer til internationale rekommandationer.<br />
Det anbefales endvidere, at behandlingen med disse stoffer centraliseres til en<br />
reumatologisk specialafdeling i hvert amt.<br />
Endvidere anbefales det, at tidlig visitation og diagnostik styrkes ved etablering<br />
af et formaliseret samarbejde mellem almenpraktiserende læger, praktiserende<br />
speciallæger og de reumatologiske specialenheder, således at patienterne<br />
bliver henvist, diagnosticeret og behandlet hurtigst muligt, idet muligheden<br />
for et godt behandlingsresultat er størst i sygdommens tidligste fase. Dette<br />
bør tilstræbes uafhængigt af patientens bopæl. Ligeledes bør alle patienter<br />
have lige adgang til relevant fysio- og ergoterapi samt kirurgisk vurdering.<br />
Rapportens baggrund og centrale problemstillinger<br />
De TNF-alfa hæmmende lægemidler, der aktuelt er tilgængelige, er infliximab<br />
og etanercept. Begge præparater har en udtalt hæmmende virkning på<br />
sygdomsaktiviteten, men er tillige i stand til at bremse eller helt standse udviklingen<br />
af uoprettelige ledskader ved leddegigt.<br />
TNF-alfa hæmmende stoffer er taget i brug flere steder i landet. Allerede i<br />
1999 udarbejdede Institut for Rationel Farmakoterapi i samarbejde med<br />
Dansk Reumatologisk Selskab de første kliniske retningslinjer for anvendelse<br />
af de nye lægemidler. Stoffernes effektivitet, pris og rolle i forhold til de øvrige<br />
behandlingstilbud var imidlertid endnu ikke blevet systematisk belyst. På<br />
baggrund af drøftelser mellem Dansk Reumatologisk Selskab og det daværende<br />
MTV-institut blev det derfor besluttet at igangsætte en bred medicinsk<br />
teknologivurdering. Denne skulle omhandle alle behandlingsmetoder ved<br />
leddegigt med særligt fokus på de nye TNF-alfa hæmmende stoffer set i relation<br />
til den traditionelle medikamentelle behandling, samt betydningen af<br />
tidlig visitation, diagnostik og behandling.<br />
En tværfagligt sammensat projektgruppe nedsat primo 2000 fik til opgave at<br />
vurdere:<br />
Evidensen for, at tidlig diagnosticering og tidlig iværksættelse af behandling<br />
forbedrer sygdomsforløbet og mindsker udviklingen af ledskader.<br />
Den terapeutiske effekt af de TNF-alfa hæmmende lægemidler i forhold<br />
til den eksisterende medikamentelle behandling med langsomtvirkende<br />
gigtmidler.<br />
Leddegigtpatienters livsvilkår i form af fysiske, psykiske og sociale påvirkninger.<br />
1 Dette svarer til den ovennævnte behandlingsmodel med mindre udbredt anvendelse af TNF-alfa hæmmere.<br />
12 <strong>LEDDEGIGT</strong> – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling<br />
<strong>LEDDEGIGT</strong> – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 13
Change language