LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

Bilag 3
Klassifikationskriterier for leddegigt
American College of Rheumatology – (ACR) 1987
Listekriterier
1*. Morgenstivhed i og omkring leddene i mindst 1 time
2*. Hævelse af mindst 3 led i specifikke ledregioner
3*. Hævelse af hånd- eller fingerled
4*. Hævelse af led i samme ledregion på begge sider
5. Gigtknuder i huden
6. Forhøjelse af IgM-reumafaktor i blodet
7. Typiske røntgenforandringer i leddene
Mindst 4 kriterier skal være opfyldt og de *-mærkede tilstede i mindst 6 uger samtidigt.
Bilag 4
Smertestillende midler, milde smertestillende og
betændelsesdæmpende gigtmidler og binyrebarkhormoner
Smertestillende midler (analgetika)
Smertestillende midler som paracetamol, kodein, dextropropoxifen og tramadol
har en smertelindrende virkning ved leddegigt. Bivirkninger er sjældne,
hvis stofferne anvendes i de anbefalede doser. Smertestillende midler har ingen
indflydelse på sygdomsprocessen ved leddegigt, men det er ofte muligt at
opnå en yderligere smertestillende effekt ved at kombinere dem med milde
smerte- og betændelsesdæmpende gigtmidler og langsomvirkende antireumatika.
Ved inaktiv leddegigt og ved svært ødelagte led, hvor smerter snarere
skyldes uoprettelig ledskade end sygdomsaktivitet, behandles patienter ofte
med en kombination af smertestillende midler og milde smerte- og betændelsesdæmpende
gigtmidler
Trækriterier
+
Leddegigt
Leddegigt
Leddegigt
Røntgenforandringer
+
+
+
Forhøjet IgM
reumafaktor
Fingerknoled- og
håndledshævelse
Ej Leddegigt
Ledhævelse i
mindst tre led
Symmetrisk
ledhævelse
Leddegigt
Leddegigt
Forhøjet IgM
reumafaktor
- +
-
-
-
-
+ -
+
Ej Leddegigt
Fingerknoled- og
håndledshævelse
-
Ej Leddegigt
Milde smerte- og betændelsesdæmpende gigtmidler (NSAID)
Gigtmidlerne i denne gruppe har den fælles egenskab, at de virker hæmmende
på en gruppe nøgleenzymer, som kaldes cyclooxygenaser. Cyclooxygenaser
bevirker dannelse af prostaglandiner, som i betændelsesprocessen stimulerer
smerter, ledhævelse og stivhed. Hæmning af cyclooxygenase enzymer med
milde smerte og betændelsesdæmpende gigtmidler mindsker disse gener.
Denne fælles virkningsmekanisme for alle 23 kemisk forskellige præparater,
der henregnes under gruppen, bevirker, at de stort set alle har samme behandlingsmæssige
effekt. Der er dog individuelle forskelle på, i hvor høj grad stoffet
lindrer eller forårsager bivirkninger.
Det er veldokumenteret, at præparaterne er i stand til at reducere smerte og
stivhed i betydelig grad ved leddegigt, selv efter få dages behandling. Der er
tale om en overfladisk virkning, idet stofferne trods god lindring ikke hæmmer
sygdomsudviklingen (1) 1b; (2) 1a.
Anvendelse af milde smerte- og betændelsesdæmpende gigtmidler er forbundet
med risiko for en lang række bivirkninger, herunder mavesår, blødning i
mavetarmkanalen, væskeophobning, blodtryksstigning og nedsættelse af nyrefunktionen.
Risikoen for blødning i mavetarmkanalen og mavesår er betydeligt
lavere ved anvendelse af de nye såkaldt selektive cyclooxygenase-2
hæmmende præparater, eller såfremt stofferne kombineres med mavesårsforebyggende
medicin af protonpumpehæmmertypen eller det maveslimhindebeskyttende
præparat kaldet misoprostol (3) 1a; (4) 1a; (5) 1a; (6) 1a; (7) 2b.
For at opfylde klassifikationskriterier for leddegigt (reumatoid artrit) skal de beskrevne kliniske,
laboratoriemæssige og/eller billeddiagnostiske fund være til stede.
188 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 189