LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

6 Sundhedsøkonomiske overvejelser
Dette kapitel handler om sundhedsøkonomiske forhold vedrørende behandling
af patienter med leddegigt. I første afsnit gives et bud på det danske
sundhedsvæsens omkostninger til behandling af leddegigt. I andet afsnit foretages
en vurdering af de driftsøkonomiske konsekvenser ved en målrettet indsats
for at opnå tidligere diagnostik. I tredje afsnit gennemgås eksisterende
internationale sundhedsøkonomiske analyser af de nye TNF-alfa hæmmende
stoffer, mens de danske driftsøkonomiske omkostninger ved behandling med
de nye TNF-alfa hæmmende stoffer vurderes i fjerde afsnit. I femte og sidste
afsnit kvantificeres de driftsøkonomiske konsekvenser ved to mulige implementeringsmodeller,
B og C.
Der er ikke gennemført en kasseøkonomisk analyse af udgifterne som følge af
leddegigt til førtidspension, invalidepension og andre overførselsindkomster,
da det ikke har været muligt at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag.
Ligeledes indgår heller ikke en analyse af patienters produktionstab eller mistet
indtjening som følge af sygdommen.
Dette kapitel suppleres med bilagene 6 og 7. Bilag 6 viser en oversigt over
anvendte enhedsomkostninger, og i bilag 7 illustreres grafisk de to modellers
patienttilgang og meromkostningerne herved.
6.1 Sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af
leddegigt
Det er vanskeligt at komme med et klart bud på, hvor mange ressourcer det
danske sundhedsvæsen anvender til behandling af patienter med leddegigt.
Dette gælder også internationalt, hvor der er gjort flere forsøg på at vurdere
ressourceforbruget. De foreliggende vurderinger når til vidt forskellige resultater.
Dette skyldes blandt andet vanskeligheder ved afgrænsning af sygdomsområdet
og ressourceforbruget, fokusering på forskellige faser af sygdomsforløbet
og anvendelse af forskellige principper i værdisætningen af ressourceforbruget.
I en diskussion om fravalg og tilvalg af nye behandlingstiltag er det væsentligt
at understrege, at opgørelser over sundhedsvæsenets ressourceforbrug på et
sygdomsområde (cost-of-illness) ikke bør anvendes som grundlag for en
prioritering eller vurdering af omkostningseffektiviteten. “Cost-of-illness”-
opgørelser kan udelukkende bruges til at perspektivere sygdommens behandlingsomfang
og til at vurdere omkostninger ved fremtidige behandlingstiltag.
De amtskommunale omkostninger til behandling af patienter med leddegigt
vedrører ressourceforbrug i sygesikringen og i sygehusvæsenet. Sygesikringens
omkostninger omfatter behandling ved almenpraktiserende læge og speciallæge,
praktiserende fysioterapeut og kiropraktor samt udgifter til medicin. Sygehusvæsenets
omkostninger omfatter behandling i ambulatorier og under indlæggelse,
røntgen- og laboratorieundersøgelser ved diagnostik og behandling,
medicinudgifter, ergo- og fysioterapi samt reumakirurgiske indgreb.
Det er vanskeligt ud fra administrative registre at identificere personer med
leddegigt. Således anvender sygesikringens registre ikke diagnoser, og det er
derfor ikke umiddelbart muligt at udtrække oplysninger om omkostningerne
i forbindelse med behandling af leddegigt. I sygehusregi er der ligeledes vanskeligheder,
selvom diagnoseregistrering finder sted. Dette skyldes bl.a., at registrering
af diagnoser for ambulante forløb først for nylig er indført, og at
der må påregnes en vis indkøringstid, før disse data er pålidelige. Endvidere registreres
diagnoser oftest først, når det ambulante forløb er afsluttet. Behandlingen
af leddegigt består i udstrakt grad af langvarige og oftest uafsluttede
ambulante forløb. Dette medfører, sammenholdt med en usystematisk registreringspraksis,
at en optælling af afsluttede ambulante forløb må forventes at
give en betydelig undervurdering af ressourceforbruget. Endelig er det observeret,
at reumakirurgiske indgreb (ledudskiftninger) på leddegigtpatienter
ikke systematisk kodes under diagnosen leddegigt.
6.1.1 Skønsmæssig vurdering af omkostninger
Opgørelser af sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af leddegigt
kan således ikke direkte hentes fra eksisterende registre, men det er nødvendigt
at sammensætte en analyse med data fra forskellige kilder og foretage en
række metodiske antagelser og simplificeringer. I tabel 6.1 er vist en opgørelse
over de årlige amtskommunale omkostninger, som direkte kan henføres til
behandling af personer med leddegigt, der har været indlagt og registreret
med diagnosen leddegigt i perioden 1994-1997 1 .
Opgørelsen tager sit udgangspunkt i en registerbaseret stikprøve med 20% af
den danske befolkning udtrukket pr. 1. januar 1994. Stikprøven opdeles i to
grupper, dels personer, som på et tidspunkt i den fireårige periode har fået sygehusbehandling
under diagnosen leddegigt, hvilke opfattes som “personer
med leddegigt”, dels personer, som ikke har været behandlet på sygehus under
diagnosen leddegigt i den betragtede periode, hvilke opfattes som “personer
uden leddegigt”. Således vil gruppen af ”personer uden leddegigt” også omfat-
1 Opgørelsen er udført ved Danmarks Statistik af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST).
108 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 109