LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

Litteratur
1 Brighton SW, Lubbe JE,
van der Merwe CA.
The effect of a long-term
exercise programme on
the rheumatoid hand. Br J
Rheumatol 1993;
32(5):392-395.
2 Dellhag B, Wollersjo I,
Bjelle A.
Effect of active hand
exercise and wax bath
treatment in rheumatoid
arthritis patients.
Arthritis Care Res 1992;
5(2):87-92.
3 Hammond A, Lincoln N.
Development of the
joint protection behavior
assessment. Arthritis
Care Res 1999
Jun;12(3):200-7.
4 Nordenskiöld U.
Evaluation of assistive
devices after a cource
in Joint Protection. Int J
Technol Assess Health
Care 1994; 10:294-305.
5 Kjeken I, Moller G,
Kvien TK.
Use of commercially
produced elastic wrist
orthoses in chronic
arthritis: a controlled
study. Arthritis Care Res
1995; 8(2):108-113.
6 Nordenskiöld U.
Elastic wrist orthoses.
Reduction of pain and
increase in grip force
for women with
rheumatoid arthritis.
Arthritis Care Res 1990;
3:158-162.
7 Pagnotta A, Baron M,
Korner-Bitensky N.
The effect of a static
wrist orthosis on hand
function in individuals
with rheumatoid arthritis.
J Rheumatol 1998;
25(5):879-885.
8 Stern EB, Ytterberg SR,
Larson LM, Portoghese
CP, Kratz WNR,
Mahowald ML.
Commercial wrist
extensor orthoses: A
descriptive study of use
and preference in patients
with rheumatoid
arthritis. Arthritis Care
& Research 1997;
10(1):27-35.
9 Stern EB, Ytterberg SR,
Krug HE, Mullin GT,
Mahowald ML.
Immediate and shortterm
effects of three
commercial wrist extensor
orthoses on grip
strength and function in
patients with rheumatoid
arthritis. Arthritis
Care & Research 1996;
9(1):42-50.
10 Stern EB, Ytterberg SR,
Krug HE, Mahowald ML.
Finger dexterity and
hand function: Effect of
three commercial wrist
extensor orthoses on
patients with rheumatoid
arthritis. Arthritis
Care & Research 1996;
9(3):197-205.
11 Callinan NJ, Mathiowetz V.
Soft versus hard resting
hand splints in rheumatoid
arthritis: pain relief,
preference, and
compliance. Am J
Occup Ther 1996;
50(5):347-353.
12 Malcus Johnson P,
Sandkvist G, Eberhardt
K, Liang B, Herrlin K.
The usefulness of nocturnal
resting splints in
the treatment of ulnar
deviation of the
rheumatoid hand. Clin
Rheumatol 1992;
11(1):72-75.
13 Feinberg J.
Effect of the arthritis
health professional on
compliance with use of
resting hand splints by
patients with rheumatoid
arthritis. Arthritis
Care Res 1992; 5(1):17-23.
14 Helewa A, Goldsmith
CH, Lee P, Bombardier
C, Hanes B, Smythe HA
et al.
Effects of occupational
therapy home services
on patients with
rheumatoid arthritis.
Lancet 1991;
337(8755):1453-6.
15 Bekendtgørelse af lov
om social service.
København:
Socialministeriet, 2001.
11 Patientundervisning og
psykologisk behandling
Patientundervisning har til formål at sikre, at leddegigtpatienten er informeret
om sygdommen og behandlingsmulighederne for derved at styrke patientens
evne til selvhjælp og til at klare hverdagen med en kompleks sygdom.
Ved psykologisk behandling forsøges det ved hjælp af forskellige mestringsmetoder
at ruste patienten til et liv med en kronisk sygdom præget af smerter.
11.1 Effekt af patientundervisning
Da leddegigt er en kronisk sygdom, er den medicinske behandling livslang,
og der skiftes ofte mellem forskellige præparater undervejs. For at mindske
angsten og skabe mest mulig tryghed for patienten er vejledning og undervisning
omkring den medikamentelle behandling en central opgave (1)1b; (9)
1b; (10)1b. Patientundervisning og information er et supplement til de eksisterende
medikamentelle behandlingstilbud. Med de nye medikamentelle behandlinger,
som gives enten som infusion i armen (infliximab) eller som injektion
under huden (etanercept), vil et naturligt indsatsområde i de kommende
år således blive oplæring i injektionsteknik. En litteratursøgning over
emnet gav kun sparsomt resultat. I første omgang må praksis således baseres
på viden om medicinen, erfaringer fra sukkersygeområdet og fra generelle retningslinjer
om oplæring i injektionsteknik.
Undersøgelser af undervisningens effekt på patientadfærd har været af svingende
kvalitet. De beskrevne undervisningstilbud har været forskellige, hvad
angår indhold, underviser, metode (eksempelvis gruppe- eller individuel undervisning)
og omfang. De fleste undersøgelser har været rettet mod at påvise en
effekt på viden, og om denne viden ændrer adfærden, hvorved smerte og
funktionstab reduceres. Kun ét studie påviser en effekt på sygdomsprogression
(1) 1b. Denne undersøgelse har validitetsproblemer, idet patienter i henholdsvis
intervention- og kontrolgruppe ikke har modtaget sygdomsreducerende
behandling i lige lang tid, og dermed ikke er sammenlignelige.
Der er dokumentation for, at patientundervisning medfører en moderat korttidseffekt
på patienternes selvrapporterede helbredsvurdering og en lille korttidseffekt
på funktionsniveau, antal hævede og ømme led samt psykologisk
status. Der er ikke fundet nogen langtidseffekt (1)1b; (2)1a; (3)1b; (4)2a; (5)
1b; (6)1b; (7)1b;(8) 2a; (9) 1b; (10) 1b; (11)1b.
Selvom langt de fleste studier indeholder emner om den medicinske behandling,
undersøger kun ét studie, om undervisning har effekt på, om medicindoseringen
efterleves, uden at finde en forskel (5) 1b. Dette underbygges af et
Cochrane-review fra 2002, der bredt omhandler interventioner, der sigter
170 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 171