LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

6.5.1 Model B
I model B tilbydes TNF-alfa hæmmere som førstevalgsbehandling til alle nydiagnosticerede
patienter (skønnet 1.700 patienter årligt), og til ca. 10-20%
af de allerede eksisterende patienter, som skønnes at have utilstrækkelig effekt
af langsomtvirkende antireumatika (beregnes som 15% 7 af 16.300 patienter
(18.000 :1.700)). Denne andel af de eksisterende patienter antages gradvist
over en femårig periode at påbegynde med TNF-alfa hæmmer behandling.
Således forventes 50%, 75%, 87,5%, 94% og 100% af patientandelen at
være påbegyndt behandlingen efter henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 år.
6.5.2 Model C
I denne model tilbydes TNF-alfa hæmmer behandling til de eksisterende patienter
ligesom i model B. Nydiagnosticerede tilbydes ligesom de eksisterende
patienter først TNF-alfa hæmmer behandling, når behandling med langsomtvirkende
antireumatika har vist sig at være utilstrækkelig (se bilag 5), dvs. tidligst
ca. 1 år efter diagnosen er stillet. Med de forventelige behandlingsmæssige
fordele af tidlig diagnostik antages kun ca. 10% af hvert års nydiagnosticerede
patienter på sigt at skulle sættes i behandling med TNF-alfa hæmmere (jf.
kapitel 2). Patientandelen af “nydiagnosticerede patienter”, som tilbydes behandlingen,
påbegynder denne gradvist. Således vil 50%, 75%, 85% og 100%
af patientandelen være sat i behandling i henholdsvis det 2., 3., 4. og 5. år.
Beregninger er gennemført separat for infliximab og etanercept, og følsomhedsanalyser
med ændrede antagelser om patienttilgang og dosering af lægemidlerne
er ligeledes gennemført.
6.5.3 Grundlæggende antagelser
Det forudsættes, at der til behandlingen anvendes infliximab eller etanercept i
kombination med methotrexat 8 . I selve behandlingsforløbet skelnes der ikke
mellem nydiagnosticerede og eksisterende patienter. Når de tilbydes behandling
med TNF-alfa hæmmere, antages det, at de følger samme behandlingsregime.
Det antages, at en del af de patienter, som tilbydes TNF-alfa hæmmende behandling,
stopper denne på grund af manglende effekt, uacceptable bivirkninger
eller død. Der findes ingen solide data om behandlingsophør med TNFalfa
hæmmere, så med udgangspunkt i en gennemgang af tilgængelige artikler
og abstrakts, er frafaldet i de første fem år skønnet at være som anført i tabel
6.10 (9) 2b; (10) 2b; (11) 2b; (12) 2b; (15) 1b; (16) 2b; (17) 2b; (22) 2b; (23)
2b; (24) 2b. Såfremt alle behandlingsophør bevirker skift til den an-
7 Det skønnes, at 10-20% af patienterne har for ringe effekt af de langsomtvirkende gigtmidler, jf. kapitel 3. I
beregningerne anvendes midterværdien, dvs. 15%.
8 Methotrexats effekt på sygdomsaktiviteten forventes, såfremt patienten tåler præparatet, udnyttet bedst
muligt uanset valg af TNF-alfa hæmmere, for at spare på forbruget af disse.
den TNF-alfa hæmmer eller evt. andre nye dyre lægemidler, kan merudgifter
stedet skønnes til at svare til udgiften, der i følsomhedsanalysen angives som
0% behandlingsophør. Prisniveauet på lægemidlerne vil sandsynligvis være
sammenlignelige. Det er aktuelt ikke muligt at vurdere størrelsen på denne
patientgruppe.
TABEL 6.10
Patientfrafaldet i de første 5 års TNF-alfa hæmmende behandling
(den kumulerede procentandel over tid af igangsatte patienter)
År Infliximab Etanercept
1 30% 15%
2 40% 20%
3 45% 35%
4 48% 40%
5 50% 45%
Patienter, som ophører med TNF-alfa hæmmende behandling, antages i gennemsnit
at blive behandlet med 4 infusioner med infliximab (infusion uge 0,
2, 6 og 14) eller 26 injektioner med etanercept. Det første års behandling
med infliximab antages i baseline-situationen at omfatte 9 infusioner (infusion
uge 0, 2, 6 og herefter hver 8. uge), hvilket ved en dosis på 3 mg/kg
svarer til en årlig medicinudgift på 87.600 kr. (se tabel 6.7). De efterfølgende
års behandlinger (dosis 3 mg/kg, hver 8. uge) antages i gennemsnit at svare til
en årlig medicinudgift på 63.250 kr. Således antages behandlinger, som afbrydes,
at medføre en medicinudgift på 38.950 kr. (se afsnit 6.4.1).
Der gennemføres følsomhedsanalyse af øget dosering: 1) Halvdelen får øget
dosis på 5 mg/kg hver 8. uge, og halvdelen får 3 mg/kg hver 8. uge (svarende
til en årlig medicinudgift på 113.950 kr. første år, 82.300 kr. følgende år,
samt 50.650 kr. for afbrudte forløb) og 2) alle får øget dosis på 5 mg/kg hver
8. uge (svarende til en årlig medicinudgift på 140.350 kr. første år, 101.350
kr. følgende år, samt 62.300 kr. for afbrudte forløb).
Ved etanercept svarer baseline-dosis til 2 ugentlige injektioner, hvilket tilsvarer
en årlig udgift på 124.200 kr. (se afsnit 6.4.2). Følsomhedsanalysen baseres
på: 1) Halvdelen får øget dosis med 3 ugentlige injektioner, halvdelen får 2
ugentlige injektioner (svarende til en årlig medicinudgift på ca. 155.100 kr.),
2) Alle patienter får 3 ugentlige injektioner (svarende til 185.950 kr. pr. år).
I forbindelse med infliximabbehandling antages infusionen at gives samtidig
til fire patienter. En læge forventes gennemsnitlig at bruge ca. 30 minutter pr.
infusion pr. patient (dvs. 2 timer for en gruppe af 4 patienter). En sygeplejerske
antages at bruge 1 time pr. infusion pr. patient, og en sekretær ca. 30 minutter
pr. infusion pr. patient. Ved etanercept antages en sygeplejerske gennemsnitlig
at give 2 timers instruktion per patient i selvmedicinering.
128 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 129