LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

Kun en mindre del af de henviste patienter (ca. 20% 2 ) vil blive diagnosticeret
med leddegigt. De øvrige vil enten blive diagnosticeret med en anden ledsygdom
eller vil slet ikke have en diagnosticerbar ledsygdom.
Konsekvensvurderingen af tidlig diagnostik er baseret på en modelberegning,
som på nationalt niveau beregner tilvæksten i personalebehov opgjort i antal årsværk,
DRG-omkostninger og nominelle driftsomkostninger ud fra eksplicitte
antagelser om ændringer i patientstrømmen. Den lille andel blandt de merhenviste
(5% 2 ), som ved tidlig diagnostik vurderes at have leddegigt, antages, såfremt
interventionen “tidlig diagnostik” ikke var indført, aldrig at ville være blevet henvist,
idet ledgenerne formodes spontant at ville være forsvundet. Da grundlaget
for sådanne konsekvensvurderinger overvejende hviler på kliniske skøn, er der
gennemført en følsomhedsanalyse med ændringer i de centrale antagelser.
6.2.1 Modellen
Tidlig visitation og diagnostik forventes således primært at fremrykke diagnose-
og behandlingstidspunktet for de samme patienter, som aktuelt diagnosticeres.
Interventionen vil forventelig fremskynde diagnosetidspunktet med ca.
2 måneder (se kapitel 2). Denne behandlingsfremskyndelse antages at give
anledning til et øget ressourceforbrug svarende til to ambulatoriebesøg af 20
minutters varighed og to måneders medicinering.
Effekten af tidlig diagnostik på antallet af henvisninger er beskrevet i et ph.d.-
projekt udført på Gigthospitalet i Gråsten (2). I den givne periode blev stort set
alle reumatologiske speciallægefunktioner i Sønderjyllands Amt varetaget af den
reumatologiske afdeling på Gigthospitalet. Undersøgelsen viste, at der blandt
patienter henvist til reumatologisk udredning på mistanke om leddegigt var ca.
20% med leddegigt, 20% med anden betændelsespræget gigtsygdom, 30%
med ikke-betændelsespræget ledsygdom og 30% med ikke-diagnosticerbar ledsygdom
(2). Med et forventet årligt antal nye leddegigtpatienter på 1.700 (jf. afsnit
1.5) vil danske praktiserende læger ved tidlig diagnostik således henvise i alt
ca. 8.500 patienter hvert år (1.700/0,2) på mistanke om leddegigt.
Indførelse af tidlig diagnostik antages, på baggrund af kliniske skøn og erfaringer
fra et “Tidlig artrit-projekt i Sønderjyllands Amt”, at medføre 25% øgning
i antallet af henvisninger (dvs. 2.125 flere henvisninger pga. mistanke om
leddegigt). Blandt de merhenviste patienter skønnes 5% at blive diagnosticeret
med leddegigt, 10% med anden betændelsespræget ledsygdom, 35% med
ikke-betændelsespræget ledsygdom, og 50% med ikke-diagnosticerbar ledsygdom
(2).
Med disse antagelser bliver årligt 106 patienter diagnosticeret med leddegigt
blandt de merhenviste, 213 patienter bliver diagnosticeret med anden betændelsespræget
ledsygdom, 744 patienter diagnosticeres med anden ikke-betændelsespræget
ledsygdom, og 1.063 patienter har ikke en diagnosticerbar ledsygdom.
Disse patientantal danner grundlaget for nedenstående beregninger af personalebehov,
DRG-omkostninger og nominelle driftsøkonomiske omkostninger.
Beregningerne er desuden baseret på følgende ressourcemæssige antagelser:
Behandlingsforløbet for patienter, som diagnosticeres med leddegigt, forventes
i det første år at inkludere 5 årlige ambulatoriebesøg (det første varer 60
minutter og de efterfølgende 20 minutter), og 4 årlige ambulatoriebesøg (á
20 minutter) i de følgende 3 år. Over en efterfølgende 4-årig periode vil alle
patienter, som har fået diagnosen leddegigt, blive behandlet med langsomtvirkende
antireumatika. Mehotrexatbehandling, som suppleres med folinsyre
(786 kr./år), gives skønsvis til 70% af patienterne, mens de øvrige 30% får
sulfasalazin (1.835 kr./år). Der tages ekstra blodprøver mellem lægekontrollerne
ca. 4 gange årligt. Det antages, at disse prøver beslaglægger en bioanalytiker
svarende til ca. 5 min. Der foretages én årlig røntgenundersøgelse, som
beslaglægger en røntgensygeplejerske i én time pr. undersøgelse. Forbrugsartikler
til laboratorium og røntgen antages at koste 800 kr. årligt.
Behandlingsforløbet for patienter, som diagnosticeres med anden betændelsespræget
ledsygdom, forventes at omfatte i alt 4 ambulatoriebesøg samt laboratorie-
og røntgenundersøgelser. For patienter med andre diagnosticerbare
ledsygdomme skønnes der i alt at være 2 ambulatoriebesøg med laboratorieog
røntgenundersøgelse. Patienter med ikke-diagnosticerbar ledbetændelse
antages at have 2 ambulatoriebesøg, hvoraf halvdelen får en laboratorie- og
røntgenundersøgelse. Forbrugsomkostninger til laboratorium og røntgen
skønnes pr. undersøgt patient at være 400 kr. pr. år, hvilket gælder for alle 3
sidstnævnte patientgrupper.
I beregningerne af personalebehovet tages der udgangspunkt i den beregnede
lægetid. Det antages, at en læges tidsforbrug svarer til varigheden af et ambulatoriebesøg.
Det skønnes, at en sygeplejerske i gennemsnit skal bruge 25% af
lægetiden, at en sekretær skal bruge 50% af lægetiden til bookning og journalføring,
og at en bioanalytiker skal bruge 25% af lægetiden til at udtage og
analysere prøver. I omregningen til årsværk antages det, at et årsværk omfatter
1672 arbejdstimer, og at ca. 50% af arbejdstiden er patientrelateret. Til beregning
af nutidsværdien af fremtidigt forbrug er der anvendt 5% diskontering
(den tre-årige amortiseringsrate =2,72).
2 Vedrørende %-andelen, se afsnit 6.2.1.
114 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 115