LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

Den personalemæssige indsats ved infliximab er betydeligt større end ved etanercept,
idet infusionsbehandlingen kræver overvågning.
I beregningen af baseline-omkostninger for infliximab er det antaget, at spild
kan undgås, og at den personalemæssige indsats kan effektiviseres, ved at fire
patienter samtidig gives infusion og overvåges. Dette stiller naturligvis organisatoriske
krav til koordinering af patienternes indkaldelse og personalets tilstedeværelse,
men vil resultere i betydelige besparelser.
Lægemidlernes pris har en meget stor indflydelse på de driftsøkonomiske omkostninger.
Det danske marked er karakteriseret ved, at kun infliximab aktuelt
er tilgængelig i de efterspurgte mængder, idet etanercept kun leveres i
stærkt begrænset omfang. Der foreligger således en markedssituation med
kun én reel udbyder (monopol). Det nuværende prisniveau må formodes at
fortsætte frem til 2003, hvor etanercept forventes at blive tilgængelig på det
danske marked i de efterspurgte mængder.
I takt med at etanerceptproduktionen øges, formodes prisen at blive reduceret,
og stordriftsfordele samt effektive produktionsmetoder kan forventes at
afspejle sig i prisen. Hertil kommer, at tilstedeværelsen af to eller formodentlig
flere 5 konkurrerende lægemidler på sigt (1-3 år) formodentlig leder til en
vis konkurrence og et generelt prisfald, hvorom det dog er vanskeligt at give
et konkret skøn.
På længere sigt vil fremkomsten af flere nye bioteknologiske lægemidler, der ligeledes
kan administreres af patienten selv ved subkutan injektion 5 , formentlig
bevirke, at prisniveauet reduceres.
I de gennemførte beregninger er der ikke eksplicit taget højde for eventuelle
omkostninger som følge af kort- eller langtidskomplikationer ud over ophør
med behandlingen. Vedrørende personaleindsatsen til infusion er der taget
højde for, at det nødvendige beredskab er til stede, såfremt patienten under
eller efter infusion med infliximab udvikler bivirkninger. I det omfang, behandlingerne
på lang sigt skulle medføre alvorlige langtidsbivirkninger, bør
disse omkostninger indgå i fremtidige beregninger.
Ovenstående beregninger er afgrænset til de driftsøkonomiske interventionsomkostninger
ved igangsættelse af behandlingsforløb med TNF-alfa hæmmere.
I det omfang, interventionen giver anledning til besparelser andre steder i
sundhedsvæsenet eller i andre sektorer, hvilket opgørelser tyder på (18);
5 Anakinra (rekombinant IL-1 receptor antagonist protein) er et nyt biologisk lægemiddel, der allerede er markedsført
i Danmark til behandling af patienter med leddegigt med utilstrækkelig effekt af methotrexat
(medicinpris ca. 96.000 kr. pr. års behandling med standarddosis). Et humaniseret TNF-alfa antistof, benævnt
Adalimumab, vil forventeligt blive accepteret til markedsføring i Danmark inden for de kommende år. Såvel
anakinra som adalimumab indgives af patienten ved indsprøjtning under huden.
(19) 2b; (20) 2b; (21) 2b, skal disse medregnes i en fremtidig driftsøkonomisk
vurdering. Et canadisk studie viste blandt andet, at patienter behandlet
med infliximab havde et ressourceforbrug på 27.200 kr. (ekskl. infliximabmedicinering)
mindre end patienter kun behandlet med methotrexat, hvilket
beroede på 35% besparelse i direkte behandlingsomkostninger og 80% besparelse
i produktionstab (18).
Antallet af patienter, der afbryder behandlingen, har stor betydning for de
driftsøkonomiske omkostninger. De behandlingsforløb, som ophører, er typisk
en følge af manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Frafald reducerer
de gennemsnitlige omkostninger pr. igangsat forløb, men øger de totale driftsøkonomiske
omkostninger, og reducerer behandlingens omkostningseffektivitet.
Er behandlingen imidlertid igangsat uden problemer, vil patienterne fortsætte
hermed i en årrække. Varigheden af behandlingseffekten på længere sigt
er uafklaret, men en behandlingseffekt er betinget af fortsat behandling.
I beregningerne af omkostninger pr. igangsat behandling er der i baseline antaget
et frafald det første år på 30% af patienter ved brug af infliximab og
15% ved brug af etanercept, hvilket er skønnet ud fra kliniske studier (jf. tabel
6.10). De forskellige frafaldsprocenter har naturligvis konsekvenser for beregningen
af omkostninger pr. igangsat forløb, således at en høj frafaldsprocent –
alt andet lige – vil give en lavere omkostning pr. igangsat forløb. I følsomhedsanalyserne
i tabel 6.8 og 6.9 er det dog muligt at sammenligne omkostningerne
pr. igangsat forløb med ensartede frafaldsprocenter.
Aktuelt finansieres lægemidlerne af sygehusvæsenet, idet infliximab administreres
på sygehuset, og etanercept udleveres fra sygehuset. Finansieringen af
lægemidlerne, såfremt de ordineres i primærsektoren, kan formodes at få betydning
for deres udbredelse, hvor de i så fald skal finansieres af sygesikringen
og egenbetaling/primærkommunalt tilskud.
6.5 Økonomiske konsekvenser af model B og C
Forskellig anvendelse af TNF-alfa hæmmere er beskrevet i model A, B og C
(se kapitel 3 og bilag 5). Model A beskriver situationen før fremkomsten af
TNF-alfa hæmmere, mens model B og C beskriver en mere eller mindre udbredt
brug af TNF-alfa hæmmere. Som et forsøg på at kvantificere modellernes
mulige konsekvenser over en 5-årig periode på øgning i personalebehov,
merudgifter til medicin, personalelønninger og andet er der lavet en simpel
beregningsmodel. Denne er operationaliseret med en række eksplicitte antagelser
om, hvor mange patienter der tilbydes TNF-alfa hæmmende behandling.
Konsekvensanalysen 6 har til formål at illustrere den relative forskel fra en
situation, hvor TNF-alfa hæmmende medicin ikke anvendes (model A), til en
situation, hvor den anvendes i forskelligt omfang (model B og C).
6 Beregningsmodellen kan rekvireres ved kontakt til CEMTV.
126 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 127