LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

15 Kirwan JR. The effect
of glucocorticoids on
joint destruction in
rheumatoid arthritis.
The Arthritis and
Rheumatism Council
Low-Dose Glucocorticoid
Study Group.
N Engl J Med 1995;
333(3):142-146.
16 Boers M, Verhoeven
AC, Markusse HM, van
de Laar MA,
Westhovens R, van
Denderen JC et al.
Randomised comparison
of combined stepdown
prednisolone,
methotrexate and sulphasalazine
with sulphasalazine
alone in
early rheumatoid
arthritis. Lancet 1997;
350(9074):309-318.
17 Hansen M, Podenphant
J, Florescu A,
Stoltenberg M, Borch
A, Kluger E et al.
A randomised trial of
differentiated prednisolone
treatment in
active rheumatoid
arthritis. Clinical benefits
and skeletal side
effects. Ann Rheum
Dis 1999; 58(11):713-718.
18 Hickling P, Jacoby RK,
Kirwan JR.
Joint destruction after
glucocorticoids are
withdrawn in early
rheumatoid arthritis.
Arthritis and
Rheumatism Council
Low Dose Glucocorticoid
Study Group. Br
J Rheumatol 1998;
37(9):930-936.
19 Weitoft T, Uddenfeldt P.
Importance of synovial
fluid aspiration when
injecting intra-articular
corticosteroids. Ann
Rheum Dis 2000;
59(3):233-235.
20 Chakravarty K, Pharoah
PD, Scott DG.
A randomized controlled
study of postinjection
rest following
intra-articular
steroid therapy for
knee synovitis. Br J
Rheumatol 1994;
33(5):464-468.
Bilag 5
Beskrivelse af model A, B og C og definition
af behandlingssvigt
Model A
Et typisk behandlingsforløb før fremkomsten af TNF-alfa hæmmere 1
1. Førstevalgs præparat var ofte sulfasalazin eller hydroxyklorokin.
2. Ved manglende effekt heraf ændredes behandlingen til methotrexat.
3. Ved manglende effekt heraf ændredes behandling til enkeltstofbehandling
med leflunomid, natrium-aurothiomalat (guldkur), penicillamin, trestof
kombinationsbehandling med methotrexat, sulfasalazin og hydroxyklorokin
eller tostof behandling med ciclosporin og methotrexat.
4. Ved manglende effekt heraf ændredes behandlingen til azathioprin. Ved
svært behandlelig sygdom suppleredes med tabletbehandling med binyrebarkhormoner.
Model B
Nydiagnosticeret leddegigt
1. Sikring af diagnose (ACR-kriterier) og påvisning af aktiv sygdom efter lægens
skøn.
2. TNF-alfa hæmmer behandling indledes snarest muligt efter, at diagnosen er
stillet, fortrinsvis i kombination med methotrexat. Methotrexat tilstræbes
øget til den maksimalt tolererede dosis.
3. TNF-alfa hæmmer doseringen justeres afhængigt af effekt.
4. Ved manglende effekt 2 eller bivirkninger påbegyndes kombinationsbehandling
med methotrexat, sulfasalazin og hydroxyklorokin eller behandling
med ciclosporin og methotrexat.
5. Ved manglende effekt eller bivirkninger af dette anvendes monoterapi med
leflunomid, natrium-aurothiomalat, penicillamin eller azathioprin.
6. Effektiv sygdomskontrol tilstræbes i hele forløbet i nødvendigt omfang suppleret
med ledindsprøjtninger med depot binyrebarkhormon eller med
lavdosistabletbehandling (f.eks. prednisolon 7,5 mg daglig).
1 Rækkefølgen af de enkelte behandlinger i denne model er ikke fastlagt og bestemmes først og fremmest af
lægens og patientens præferencer.
2 Det er muligt, at patienter, som har haft behandlingssvigt af TNF-alfa hæmmere, vil blive forsøgt behandlet
med det 3. markedsførte biologiske lægemiddel anakinra (Kineret), før effekten af de øvrige langsomtvirkende
gigtmidler vil blive afprøvet. Anakinra er registreret til behandling af leddegigt, hvor der ikke er opnået en
tilstrækkelig effekt af methotrexat.
192 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 193