LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

TABEL 6.6
Cost-utility beregninger for infliximab og etanercept
Marginal cost-utility ratio
Følsomhedsanalyse
Infliximab 403.500-439.500 kr. 348.000-489.200 kr.
(producentens egen udgave) (33.628-36.623£) pr. QALY (29.008-40.766£) pr. QALY
Infliximab 1.380.000 kr. 744.000-2.028.000 kr.
(University of Birmingham udgaven) (115.000£) pr. QALY (62.000-169.000£) pr. QALY
Etanercept 227.000 kr. 119.500-581.500 kr.
(producentens egen udgave) (18.948£) pr. QALY (9.942-48.454£) pr. QALY.
Etanercept 996.000 kr. 564.000-1.536.000 kr.
(University of Birmingham udgaven) (83.000£) pr. QALY (47.000-128.000£) pr. QALY
Note: Omregningen til danske kroner er baseret på 1£ = 12 kr. Kilde: (3)
Ved en ajourført litteratursøgning foretaget juli 2002 er der ikke fundet yderligere
cost-utility analyser af behandling med TNF-alfa hæmmere. Derimod
er der fundet 4 “Cost-effectiveness” studier, der anvender ACR20 eller ACR70
som effektmål. To studier sammenligner cost-effectiveness for en række forskellige
behandlingsregimer inklusive etanercept til patienter, som enten har
haft utilstrækkelig effekt af methotrexat (4) eller til patienter, som aldrig har
afprøvet methotrexat (5). Studierne rapporterer en række cost-effectiveness
beregninger og vurderer, at en behandlingseffekt på mindst 20-70% sygdomsformindskning
(målt med ACR20 og ACR70) med etanercept koster
henholdsvis 278.400-340.000 kr. pr. patient, der har utilstrækkelig effekt af
methotrexat, og over 326.400 kr. pr. patient, der ikke tidligere er behandlet
med methotrexat.
To andre studier sammenligner effekten af TNF-alfa hæmmere med lægemidlet
leflunomid, som er et langsomtvirkende gigtmiddel. Det ene studie finder,
at medicinudgiften er den væsentligste årsag til, at det er dyrere at behandle
med etanercept end med leflunomid (6). Efter en 6 måneders behandling var
der således ingen statistisk signifikant forskel mellem stofferne vedrørende
omkostninger til ambulant behandling af leddegigten, indlæggelse på grund
af leddegigten, behandling af akut opståede lidelser (Emergency Department)
eller andre lidelser (Ancillary Departments). Det andet studie anbefaler, at
langsomtvirkende gigtmidler afprøves inden TNF-alfa hæmmende behandling
igangsættes, idet en forsinkelse af behandling med TNF-alfa hæmmere
giver omkostningsbesparelser (7).
Herudover er der fundet enkelte omkostningsstudier vedrørende behandling
med TNF-alfa hæmmere. I et studie af hollandske forhold, hvor etanerceptproducenten
støttede studiet, blev de årlige omkostninger ved behandling med
etanercept sammenlignet med infliximab i et samfundsøkonomisk perspektiv
(8). Det beregnes, at medicinudgifterne ikke er væsentlig forskellige, men at
omkostninger i forbindelse med infusion af infliximab er større end ved etanercept.
Samlet viser beregningerne, at behandling med henholdsvis infliximab
og etanercept koster 144.400 kr. (18.046$) og 101.200 kr. (12.648$).
NICE-rapporten (3) indeholder en tilsvarende vurdering af de årlige omkostninger
ved etanercept og infliximab og viser modsat det hollandske omkostningsstudie,
at etanercept er dyrere (9.600£) end infliximab (8.800£), samt at
behandling med TNF-alfa hæmmere er væsentligt dyrere end det dyreste
langsomtvirkende gigtmiddel, cyclosporin, som koster 3.100£.
De relativt få sundhedsøkonomiske studier viser således, at behandling med
TNF-alfa hæmmere driftsøkonomisk er en behandling med forholdsvis store
omkostninger sammenlignet med langsomtvirkende gigtmidler. Behandling
med TNF-alfa hæmmere til patienter med utilstrækkelig virkning af langsomtvirkende
gigtmidler giver dog kliniske resultater i form af nedsættelse af ledskader
og positive konsekvenser for helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne.
Disse effekter er søgt inddraget i de nævnte cost-utility analyser,
hvor de opnåede helbredsmæssige gevinster, sammenlignet med uvirksom
medicin, udtrykkes ved QALYs og sættes i forhold til interventionens omkostninger.
Studierne, inklusive beregninger foretaget af producenten selv,
viser, at behandling med TNF-alfa hæmmere umiddelbart er en dyr behandling,
selv i forhold til de forventede gevinster. Det er dog værd at bemærke, at
behandlingsgevinsten er opnået på patienter, som allerede har udvist behandlingssvigt
med langsomtvirkende gigtmidler. Studierne har dog også vist, at
beregningerne er følsomme over for de anvendte antagelser, som f.eks. gennemsnitlig
patientvægt, dosisøgning, undgåelse af spild, samt hvilke patientgrupper
behandlingen gives til.
6.4 Driftsøkonomisk vurdering af behandling med
TNF-alfa hæmmere
De driftsøkonomiske omkostninger ved TNF-alfa hæmmende behandling er
beregnet som meromkostninger i forhold til behandling med methotrexat alene.
Beregningen er gennemført for henholdsvis første og efterfølgende år og tager
afsæt i erfaringer fra reumatologisk afdeling, Århus Universitetshospital, vedrørende
tidsforbrug ved behandling med TNF-alfa hæmmere.
Den driftsøkonomiske vurdering er foretaget særskilt for de to lægemidler infliximab
og etanercept.
6.4.1 Behandling med infliximab i kombination med methotrexat
Det forudsættes, at behandlingen med infliximab, som indgives intravenøst,
gives til patienter, der samtidig er i behandling med methotrexat.
Med sædvanlig initialdosering af infliximab og infusion i uge 0, 2, og 6 og
herefter hver 8. uge, kan det beregnes, at meromkostningerne ved første års
behandling er 87.600 kr. og 63.250 kr. de efterfølgende år (se tabel 6.7).
120 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 121