LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

Natlige hvileskinner fremstilles med det formål, at hånd og håndled lejres i en
position så nær en normal stilling som mulig. Anvendelse af natlige hvileskinner
til patienter med smerter eller stivhed i håndled nedsætter ledsmerterne
(11) 1b, og hos flertallet angives bedring af gribestyrken i den behandlede hånd
(12) 1b. Grundig instruktion og information har stor betydning for, at patienterne
får en optimal effekt (13) 1b, og når de først har afprøvet skinnebehandlingen,
foretrækker 90% at fortsætte med denne. Flertallet foretrækker dog en
blød skinne frem for en hård skinne (11) 1b. Et enkelt mindre studie har ikke
dokumenteret effekt på sygdomsaktivitet eller udvikling af fejlstillinger (12) 1b.
Et samlet ergoterapeutisk behandlingstilbud
Et intensivt ergoterapeutisk behandlingsforløb af 6 eller 12 ugers varighed,
som inddrager ikke blot fysiske, men også psykiske og sociale funktionsproblemer,
har i Canada vist sig at kunne forbedre et ergoterapeutisk funktionsscore
med 25%, men påvirkede dog ikke HAQ-scoren. Det ergoterapeutiske
funktionsscore var designet og valideret til at måle funktionsforbedringer (14)
1b. Et andet studie støtter, at flere ergoterapeutiske interventioner samtidig er
en fordel, idet patienter angiver, at de kan mere og er mere udadvendte som
følge af anvendelse af ledaflastningsprincipper samt brug af hjælpemidler og
bandager (4) 2a.
I Danmark kan leddegigtpatienter modtage ergoterapiydelser i sygehusregi og
i kommunalt regi. Leddegigtpatienter, der enten er indlagte på reumatologiske
afdelinger eller følges i et hospitalsambulatorium, vil i de fleste amter kunne
modtage ergoterapiydelser i forbindelse med en specifik problemstilling (f.eks.
tilpasning af håndledsbandager) eller ved et mere generelt ønske om en specifik
ergoterapeutisk vurdering af leddegigtpatientens behov for ergoterapiydelser.
Omfanget og typen af, hvilke ergoterapeutiske ydelser der gives i sygehusregi,
er ikke beskrevet.
10.2 Sammenfatning
Ergoterapi har effekt på smerter og funktionsnedsættelser (primært i hænderne).
De vigtigste dokumenterede metoder er følgende:
Særlige håndøvelsesprogrammer øger styrkegreb og hæmmer funktionsnedsættelsen
over tid, reducerer ledsmerter og ledstivhed samt
øger patientens opfattelse af ledbevægelighed (A).
Undervisning i ledaflastning øger leddegigtpatienters viden og ændrer
adfærd, således at de i højere grad anvender ledaflastende arbejdsmetoder
(A). Brug af ledaflastende arbejdsmetoder mindsker leddegigtpatienters
smerter ved daglige aktiviteter (B).
Der er evidens for, at brug af hjælpemidler reducerer leddegigtpatientens
smerte betydeligt under udførelse af daglige aktiviteter (A), men
der er ikke fundet undersøgelser vedrørende funktionsevne forbedring
eller forebyggelse af fejlstillinger (B).
Håndledsbandager mindsker smerter og øger gribestyrken, når de anvendes
under daglige aktiviteter (A). Natlige hvileskinner reducerer
hånd- og fingerledssmerter (A).
Et længerevarende samlet intensivt ergoterapeutisk behandlingsprogram
i hjemmet kan forbedre evnen til at klare daglige aktiviteter hos
leddegigtpatienter med fysiske funktionsbegrænsninger. Der savnes
overblik over leddegigtpatienters adgang til og anvendelse af ergoterapiydelser
i Danmark (A).
Leddegigtpatienter, der følges i en speciallægepraksis, vil ikke have samme
mulighed for at modtage leddegigtspecifikke ergoterapeutiske behandlingsydelser,
men vil i stedet være henvist til den kommunale ergoterapi, hvor ergoterapeuter
fortrinsvis er ansat til at varetage andre typer af opgaver som
f.eks. udlevering af hjælpemidler og vurdering af boligændringer. I kommunalt
regi er omfanget og typen af ergoterapiydelser, der gives til leddegigtpatienter,
ligeledes ikke beskrevet.
I henhold til lovændringen i Lov om Social Service (15), som trådte i kraft
den 1. juli 2001, har kommunerne ansvaret for at genoptræne borgere, der
har brug for genoptræning på grund af fysisk funktionsnedsættelse, og hvor
genoptræningsbehovet ikke er betinget af en forudgående sygehusindlæggelse.
Samlet set savnes der således overblik over, hvorvidt leddegigtpatienter har
lige adgang til relevant ergoterapibehandling i primær- og sekundærsektoren.
168 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 169