Evaluering af planstrategier

nelse af arbejdskraften og uddannelse af unge samt varetagelse af de nyeplanlægningsopgaver i det åbne land.At Vestegnskommunerne har et interessefællesskab beskrives overbevisendei en analyse af trusler fra de nære omgivelser, øst (Statens og Københavnsmassive investeringer i Ørestad, Havn og Metro), syd (Køges målrettedesatsning på logistik og transport), vest (udlæg af nye erhvervs- og boligområderog nord (magnet for IT, service og medico) for Vestegnskommunerne.I Vestegnssamarbejdet har kommunerne ikke haft ambition om at lave enfælles kommuneplanstrategi. Men på de fem ovennævnte områder, har delavet et fælles udviklingsperspektiv, som supplerer kommuneplanstrategierne.I Trekantområdet har kommunerne lavet en fælles strategi, men her harkommunerne været nødt til at supplere med deres egne strategier, som vi såi Billund, Vejle og Kolding.I det visionsbårne kommunale fællesskab er den fælles planstrategi reeltikke tilstrækkelig, selvom den formelt betragtes som tilstrækkelig til at opfyldeplanlovens krav. Indholdsmæssigt er den meget generel og omhandleringen allokative beslutninger (fx arbejdsdeling mellem kommunerne) ogkun få henvisninger til lokaliteter. En planlægger i én af kommunerne siger,at den kan undværes for sit indhold, men anerkender, at den er god til atpromovere det samlede Trekantområde udadtil. De reelle behov for strategiskplanlægning dækkes derfor ind i de enkelte kommuner med supplerendedokumenter, høringer og aktiviteter.I det interessebårne kommunale fællesskab begrænses den fælles strategi tilde områder, som er relevante at samarbejde om, områder, hvor fælles problemerer identificeret. Det strategiske dokument kan knyttes snævrere tilpolitiske aftaler om, hvad man vil sammen. Det skal derfor ikke erstatte,men supplere den lovbefalede planstrategi.Det åbne landDet andet evalueringstema behandler, hvordan det åbne land som et nyt forvaltningsområdebehandles i planstrategierneI det følgende beskrives det åbne land ud fra en tværgående analyse, idetkarakteristiske forhold og egenskaber fremhæves for de 8 case kommunerog de udvalgte eksempel projekter. Der fokuseres ikke kun påipå, hvordanplanstrategierne forholder sig det åbne land, men også til Agenda 21.Kommunerne overtog forvaltningen af det åbne land fra amterne i forbindelsemed kommunalreformen og analysen viser, at der er meget stor forskelpå, hvordan dette nye forvaltningsområde behandles i de undersøgte planstrategier.Som det fremgår af notat 2, hvor der foretages en statisk analyseaf planstrategierne for 85 kommuner, nævner henholdsvis ca. 43 og 41 % afkommunerne natur og eller det åbne land i strategien. Det er relativt mange i59