Evaluering af planstrategier

Odense byrådet ”ønsker at fremme samspillet på tværs af Storebælt således,at Region Syddanmark indgår som opland for bosætning, oplevelse, videnuddannelse og logistik i tilknytning til Øresundsregionen.” (Odense planstrategis. 11).Trekantområdet har som ét af tre prioriterede mål at være ”førende i oplevelses-og vidensamfundet”, og Faaborg-Midtfyn vil i samarbejde med andrekommuner skabe et ”kulturevent-konsulat” (Faaborg-Midfyns planstrategis. 11)Den nye geografiÉn af formodningerne til kommunernes planstrategier har været, at de afspejlerden geografisk bestemte situation, som de befinder sig i. Valget aftemaer/indsatsområder og behandlingen af dem, forestillede vi os ville afspejlede forskellige slag udfordringer, som kommunerne står overfor. Sådanneforskelle udviskes dog i nogen grad af at temavalget i vid udstrækningafspejler de generelle temaer i kommuneplanlægningen og derudoverde forskellige måder, hvorpå planstrategierne udformes, jf. bemærkninger iindledning til dette kapitel.Med de få eksempler vi har til rådighed, kan vi dog se en sammenhæng mellemplanstrategi og geografisk placering, især formidlet gennem terminologieni ”den nye geografi”, som blev lagt frem med den seneste landsplanredegørelse.De kommuner, der som Albertslund, Ballerup og Roskilde ligger i ét af deto store udviklingsområder i landet, anfægtes ikke af den nye geografi. Deer snarere – og især Albertslund og Ballerup – optaget af som virksomhederat sikre kvalitet i driften, dvs. i deres ydelser overfor borgerne på en måde,som modsvarer tidens krav til bæredygtighed, klima ansvarlighed og sundhed.Derudover forsøger disse kommuner sammen med de øvrige kommunerat omstille sig til videnøkonomien. Ballerup og Roskilde søger samarbejdemed de lokale universiteter og vil gerne øge samspillet mellem universiteterneog erhvervslivet. Albertslund, som sammen med de øvrige vestegnskommunerikke har noget universitet, oplever, at de trods placeringen iHovedstadsområdet, alligevel ligger i en ugunstig position i forhold til destore investeringer i Ørestaden og Københavns Havn, videnerhvervenesforetrukne placering mod nord, Køges satsning på logistik mod syd og planlægningaf ny bydannelser mod vest. De føler sig klemt – og afspejler deressituation som mindre begunstigede forstadskommuner med industriområder,som er præget af produktion og ikke videnerhverv og en befolkning, somuddannelsesmæssigt ikke matcher det moderne arbejdsmarked.Den nye geografi præger planstrategierne fra Næstved, Odense, Faaborg-Midtfyn og Trekantområdet. Alle er de opmærksomme på, at de liggerudenfor de to store vækstområder, Århus og Hovedstadsområdet.56