Evaluering af planstrategier

at den koncentration, der tidligere fandt sted omkring de 5-6 største byer, nufinder sted i to store pendlingsregioner regioner omkring Hovedstaden ogÅrhus.Byer, der ligger i udkanten af disse områder (Trekantområdet, Odense ogNæstved) tager i deres planstrategier bestik heraf: Trekantområdet ved atopruste omkring egne kvaliteter som bosætnings- og uddannelsesområde,Odense ved at søge et samspil med Hovedstadsområdet og Øresundsregionenog Næstved ved at indstille sig på en rolle som bosætningskommune.Det er bemærkelsesværdig, at såvel Odense som Trekantområdet indser, atde ligget i udkanten af disse vækstområder.Med den store bevidsthed om den nye geografi, bliver det interessant at se,hvorledes samarbejdet i Trekantområdet vil udvikle sig i lyset af det nyligtetablerede kommunale samarbejde om udviklingen i det Østjyske Bybånd.Hernings strategi for udvikling som regionalt kraftcenter matcher den nyegeografis definition af mellemstore byregioner. Hertil kommer Hernings nyerolle som brohoved for Vest- og Nordvestjylland skabt med den nye motorvejsforbindelse.Men i planstrategien går Herning kommune i rette medLandsplanredegørelsens nye regionopfattelse og formulerer krav om statsligemodspil til den udvikling, der tegner sig.De kommuner, der som Albertslund og Ballerup, ligger i ”orkanens øje” erikke optaget af den nye geografi, men af de nye vilkår, som skabes med videns-og oplevelsesøkonomien, samt af de lokale udviklingstendenser i denregion, de hver især er en del af. Det kommer klarest til udtryk i Albertslundstrategien,men også f.eks. i Ballerups opmærksomhed mod den gennemkørendetrafik og kommunens ansvar for fingerplanens grønne kiler.Begge kommuner er som udbyggede forstadskommuner optaget af at udviklederes kommunale driftsvirksomheder så de modsvarer de krav, som borgernei et moderne velfærdssamfund stiller.Albertslunds samarbejde med øvrige vestegnskommuner føjer en vigtig facettil den nye geografi, idet samarbejdet blandt vestegnskommunerne i højgrad begrundes med problemer, som de otte kommuner har i sammenligningmed de øvrige kommuner i hovedstadsområdet (erhvervsudvikling, uddannelse,arbejdsmarked, fysisk miljø, byudviklingsinvesteringer m.v.). Tilstedeværelsenaf disse problemer illustrerer, at de udviklingssvage områder iden nye geografi ikke kun ligger i den geografiske periferi. Vækstcentrenehar deres egne ”udkantområder”.Selvom det ikke kan aflæses på overskriftsniveauet i kommunernes planstrategier,finder man en variation i planstrategiernes indhold, som afspejlerforskelle i kommunernes samspil med de omgivende regionale rammebetingelser.Variationen opstår, fordi de regionale rammebetingelser kan væreenten ”fremmende” eller ”hæmmende” ligesom kommunernes evne til atpåvirke udviklingen, kan være enten ”lille” eller ”stor”. I dette samspil op-89