Her er inddragelsesprincippet, at de der har interesser og kvalificerede synspunktertil planstrategien sættes sammen på tværs for at få dem til at gå idialog med hinanden. Det giver en høj kvalitet i de input, der kommer tilstrategien, er argumentet.Kommunerne vælger dog forskellige måder at inddrage nøgleaktører på.Der er tale om enkelthenvendelser til aktører, f.eks som i Faaborg-Midtfynmed en henvendelse til Fynsland og Erhvervsrådet om deres holdning tilplanstrategien, eller om fokusgruppeinterview med udpegede interesser ogenkeltpersoner som i Roskilde, eller om deciderede samarbejdsforløb mellempolitikere, embedsmænd og udpegede interessegrupper og nøglepersonersom i eksempelprojekterne fra Jammersbugt kommune og Århus kommune,hvor de inddrages i udviklingen <strong>af</strong> planstrategi for det åbne land.Sidstnævnte eksempler illustrerer, at kommunerne i høj grad opererer meddifferentierede inddragelsesmetoder <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> temaer i planstrategien.Det ser vi også i Herning. Citydesign projektet, der kørte sideløbende medplanstrategien, omfattede stor og bred borgerinddragelse og gav input tilHerning bys udvikling, mens kommunen inddrog nøgleaktører til input påtemaer om landdistriktsudvikling og bymønstre. Landsbykontaktudvalgetmed borgere, interesseorganisationer og byrådspolitikere får overladt opgavenmed at lave strategi for landdistriktsudviklingen. Men for at få input tilbymønster diskussionen, tog plan<strong>af</strong>delingen rundt og holdt møder med inviteredelokale interessenter og nøglepersoner i de større byer. Det betød megetfor planlæggerne at komme ud og se stederne og tale med folk lokalt.Der er altså generelt tale om nøgleaktørinddragelse som den gennemgåendeinddragelsesform – en selektiv inddragelse med udpegede aktører og interesser,men i forskellig former. Det er mellemform mellem den klassiskeinddragelse <strong>af</strong> interesseorganisationer og den brede åbne borgerinddragelse.Igen er kommunernes argument, at denne form for inddragelse skal ses isammenhæng med den brede inddragelse på mange andre områder i kommunesarbejde.Sidst skal det nævnes, at alle kommuner har <strong>af</strong>holdt almindelig offentlighøring i 8 uger om forslag til kommuneplanstrategi, som de er forpligtigedetil, med typisk 1-3 borgermøder i kommunerne. Den gennemgående forklaringpå denne tilgang til den offentlige høring er, at kommunerne har valgtat lade planstrategien være politikernes bud på en strategi. Fra Næstved sigesdet på denne måde:”Det var byrådets strategi, og der var ikke åbnet for de store ændringer.Der var mere et ønske om at kommunikere det ud gennem høringer,og derfor var der ingen avanceret proces om offentlighedsfasen.”Forslag og kommentarer fra disse borgermøder er i nogle kommuner sammenfatteti en hvidbog, f.eks Roskilde og Faaborg Midtfyn, og de skal integreresi det videre arbejde med kommuneplanarbejdet, hvor der igen vil78
indgå en høringsperiode og folk kan se, om deres deltagelse og ideer har sat<strong>af</strong>tryk. Fra Faaborg-Midtfyn fortælles det:”Men da vi får strategien trykt, og den går til høring, laver vi et stortborgerarrangement, hvor vi lejer en hal og beder kommunalbestyrelsenbemande stande med indsatsområder, så folk kan gå rundt og snakke.Meget skæg proces. Der kom ikke så mange uorganiserede borgere.Der kom heller ikke så meget med i planstrategien fra borgermødet,for det kan vi ikke overskue nu, men det må komme fremover. Det harvi kommunikeret direkte til folk.”Inddragelsen <strong>af</strong> den brede offentlighed i diskussion <strong>af</strong> den skrevne planstrategi,sker altså generelt gennem den almindelige høring med enkelte borgermøder,og kommunerne ikke gør noget særligt for at aktivere og motivereborgerne til at deltage på dette tidspunkt. Det skyldes som nævnt, at deretableres bred borgerinddragelse på andre områder, der indgår i planstrategien,at der kommer høring igen i forbindelse med kommuneplanen, og attiden føles knap, da <strong>planstrategier</strong>ne skal laves.Er der skabt politisk ejerskab?I lovgivning og vejledning til kommune<strong>planstrategier</strong> lægges der stor vægtpå, at formålet med <strong>planstrategier</strong>ne er at styrke den politiske styring <strong>af</strong>planlægningsarbejdet og øge det politiske ejerskab til strategier og planer.Det fremhæves som det mest <strong>af</strong>gørende formål med <strong>planstrategier</strong>. I de generelleerfaringer fra planstrategisk arbejde (se notat 1) påpeges det da også,at planlægningsstrategier skal styrke den politiske styring og helst den proaktivepolitiske styring. Spørgsmålet er, om denne styrkelse er sket, og omvi finder et politisk ejerskab til <strong>planstrategier</strong>ne.Planstrategier som politiske dokumenterVi har allerede været inde på, at politikerne især i starten <strong>af</strong> processernespiller en central rolle. Konklusionen på tværs <strong>af</strong> case kommunerne er daogså, at kommune<strong>planstrategier</strong>ne i stor udstrækning er blevet politiske dokumenter,forstået på den måde, at <strong>af</strong>sættet for dokumentet er de politiskevisioner og strategier – enten formuleret inden arbejdet med <strong>planstrategier</strong>neeller som en del <strong>af</strong> processen. Der er dog ingen tvivl om, at det især er visionsprocesserne,der optager politikerne, og jo mere detaljerede og tekniske<strong>planstrategier</strong>ne bliver, jo mindre er politikere involveret. I kommunensadministrationer er der stort fokus på, at det skal være politikernes <strong>planstrategier</strong>og ikke planlæggernes, og der er i alle kommunerne sikret en tæt politiskdialog med politikerne om planstrategien undervejs.De fleste har som nævnt lavet politiske strategiseminarer og enkelte lavetsærlige arrangementer for politikerne for at få fokus på strategiarbejdet –f.eks som i Næstved med enkeltinterview <strong>af</strong> politikerne og i Ballerup medpolitikerne i spidsen for visionskampagnen. I eksempelkommunerne ser viGalithea ekspeditionen i Guldborgsund, hvor kommunalbestyrelsen sejler79
- Page 1 and 2:
Evaluering afplanstrategierMiljømi
- Page 3:
FORORDPlanstrategier er den politis
- Page 6 and 7:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 8 and 9:
Strategisk planlægning: som analyt
- Page 10 and 11:
indsatser i kombination med fysisk
- Page 12 and 13:
(fx Kunzmann 2001) stiller man sig
- Page 14 and 15:
lægning præsenteres strategier so
- Page 16 and 17:
på en effektiv og rationel styring
- Page 18 and 19:
opfinder meget sjældent nye måder
- Page 20 and 21:
Lærende strategisk planlægningDen
- Page 22 and 23:
stant skiftende begrebsliggørelser
- Page 24 and 25:
Figur 3 illustrerer en konkretiseri
- Page 26 and 27:
Tabel 3: Den analytiske og lærende
- Page 28 and 29:
Hall (2000): The Centenary of Moder
- Page 30 and 31:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 61 /
- Page 32 and 33:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 34 and 35:
Tematisk vurdering af 85planstrateg
- Page 36 and 37:
Denne udeladelse sker på trods af,
- Page 38 and 39:
På baggrund af skemaet foretages d
- Page 40 and 41:
dette område aktualiseres af de ko
- Page 43 and 44:
Evaluering af kommuneplanstrategier
- Page 45 and 46:
IndholdIndhold ....................
- Page 47 and 48:
Det åbne land:2. Hvordan behandler
- Page 49 and 50:
det efter behov. Planstrategien er
- Page 51 and 52:
Case beskrivelserI det følgende be
- Page 53 and 54:
”Fra vest udfordres Vestegnen af
- Page 55 and 56:
strategi blev behandlet i samtlige
- Page 57 and 58:
• Innovationsmiljøer• Modernis
- Page 59 and 60:
ude til mere end 40 forskellige arr
- Page 61 and 62:
På kulturområdet udmelder byråde
- Page 63 and 64:
Næstved kommune: ”Ny kommune - n
- Page 65 and 66:
I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 67 and 68:
og natur i Næstved. Derefter blev
- Page 69 and 70: (boliggaranti til og jobmuligheder
- Page 71 and 72: proces, som fokuserer på en multif
- Page 73 and 74: Strategiens indholdI den indledende
- Page 75 and 76: Det åbne landFaaborg-Midtfyn kommu
- Page 77 and 78: samt vej- og stiplanlægning. Byrå
- Page 79 and 80: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 81 and 82: Trekantområdet Danmark (Billund, F
- Page 83 and 84: Detailhandelen skal• Være variet
- Page 85 and 86: Planstrategien er et centralt dokum
- Page 87 and 88: skal have et godt samspil på en he
- Page 89 and 90: Tværgående analyseEfter vi har be
- Page 91 and 92: For at følge op på disse udmeldin
- Page 93 and 94: I Ballerup kommune er det første a
- Page 95 and 96: Trekantområdets planstrategi erken
- Page 97 and 98: gode liv i Odense, og derfor skal e
- Page 99 and 100: Odense og Næstved, søger begge at
- Page 101 and 102: nelse af arbejdskraften og uddannel
- Page 103 and 104: af en større sammenlægning, der i
- Page 105 and 106: grønne kiler i Fingerplanen. Der e
- Page 107 and 108: nerne mener, at planstrategiprocess
- Page 109 and 110: I Ballerup valgte man at lave særs
- Page 111 and 112: vægtningen i arbejdet med planstra
- Page 113 and 114: I Trekantsområdet endte den fælle
- Page 115 and 116: • Der er typisk ikke bred ekstern
- Page 117 and 118: • Så overgår arbejdet til admin
- Page 119: Der er ingen tvivl om, at de fleste
- Page 123 and 124: En modsat måde at sikre ejerskabet
- Page 125 and 126: KonklusionFormålet med denne evalu
- Page 127 and 128: A 02: Det anbefales, at kommunerne
- Page 129 and 130: og udvikles til et fleksibelt og dy
- Page 131 and 132: at den koncentration, der tidligere
- Page 133 and 134: central opgave, at tilpasse de fuld
- Page 135 and 136: Proces og strategiformerKonklusione
- Page 137 and 138: Planstrategiersom:FysiskreguleringE
- Page 139 and 140: - Anvende den strategiske cirkel so
- Page 141 and 142: Foruden balancen mellem det teoreti
- Page 143 and 144: ReferencerAlbertslund Kommune (2003
- Page 145 and 146: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 63 /
- Page 147 and 148: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 149 and 150: INDLEDNINGKommunikationsanalysen er
- Page 151 and 152: 1 opslag) og illustrative fotos, so
- Page 153 and 154: forståelsesramme af strategiens in
- Page 155 and 156: er et layoutkoncept, som kræver en
- Page 157 and 158: Der ud over er der en selvstændig
- Page 159 and 160: andingdokument, som skal præsenter
- Page 161: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 64 /