i kommunerne tidligere henvendte sig til det lokale opland, har opførelsen <strong>af</strong>regionale event-orienterede funktioner som f.eks. Horsens koncerterne, Legolandog Randers Regnskov, Roskilde Festival, Lalandia og flere multiarenaprojekter skabt en bevidsthed om, at event-orienterede kulturtilbud trækkerbesøgende fra et meget større opland end det lokale. Dermed er disseeventfunktioner også medvirkende til at ”sætte en by på landkortet” langtuden for byens normale opland.Videnøkonomi, universitetssamarbejde og campusprojekter er alle knyttet tilen udbredt bevidsthed om betydning <strong>af</strong> ændringen fra en produktionsbaserettil en vidensbaseret økonomi. Med den geogr<strong>af</strong>iske centralisering, der ledsagerdette skifte, er kommunerne meget opmærksomme på at føre en strategifor at fastholde og tilbyde rammebetingelser for videnbaserede virksomheder.Det er karakteristisk for disse ”tidens temaer”, at de <strong>af</strong>spejler udviklingstendenserog problemer <strong>af</strong> mere generel samfundsmæssig art. At de nu erkommet på den kommunale dagsorden er et udtryk for, at de optager kommunerne,men ikke at de kan håndteres <strong>af</strong> kommunerne alene. Kommunernehar stærkt begrænsede virkemidler overfor landets universitetspolitik ogoverfor udviklingen <strong>af</strong> vidensøkonomien. En anbefaling på dette områdeskal derfor heller ikke rettes direkte til kommuner, men til de sektorer, institutionerog myndigheder i samfundet, som kan bidrage til en <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> deproblemkomplekser som kommunerne peger på og som kan bidrage medvurderinger <strong>af</strong> muligheder for at tilpasse sig eller påvirke udviklingen.A06 Det anbefales, at de ikke-lovbefalede temaer og problemkomplekser,som kommunerne tager op i deres <strong>planstrategier</strong> gøres til genstandfor overvejelser om kommunernes muligheder for at tilpasse sig ellerpåvirke udviklingen på disse områder. Dette vil kunne indgå i grundlagetfor en statslig - kommunal dialog om rammerne for strategi, politikog planlægning på det kommunale niveau.Som eksempler kan anføres behov for <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong>:• Rammerne for etablering <strong>af</strong> forpligtende samarbejde med universiteterne,f.eks. i form <strong>af</strong> universitetssatellitter.• Rammer og modeller for etablering <strong>af</strong> uddannelsescampusser, herunderderes tilpasning til bymiljøet• Betydningen for det eksisterende kulturelle og sociale liv og idrætslivet<strong>af</strong> kommunernes satsning på elitesport og eventkultur• Den målbare forebyggende virkning på befolkningssundheden <strong>af</strong> etøget kommunalt engagement i sammenkædningen <strong>af</strong> anlæg og drift<strong>af</strong> kommunens stier og grønne områder og borgernes sundhedDen nye geogr<strong>af</strong>iDen nye geogr<strong>af</strong>i, som blev tegnet med Landsplanredegørelsen fra 2006, harh<strong>af</strong>t en meget klar indflydelse på kommunerne. Det er især erkendelsen <strong>af</strong>,88
at den koncentration, der tidligere fandt sted omkring de 5-6 største byer, nufinder sted i to store pendlingsregioner regioner omkring Hovedstaden ogÅrhus.Byer, der ligger i udkanten <strong>af</strong> disse områder (Trekantområdet, Odense ogNæstved) tager i deres <strong>planstrategier</strong> bestik her<strong>af</strong>: Trekantområdet ved atopruste omkring egne kvaliteter som bosætnings- og uddannelsesområde,Odense ved at søge et samspil med Hovedstadsområdet og Øresundsregionenog Næstved ved at indstille sig på en rolle som bosætningskommune.Det er bemærkelsesværdig, at såvel Odense som Trekantområdet indser, atde ligget i udkanten <strong>af</strong> disse vækstområder.Med den store bevidsthed om den nye geogr<strong>af</strong>i, bliver det interessant at se,hvorledes samarbejdet i Trekantområdet vil udvikle sig i lyset <strong>af</strong> det nyligtetablerede kommunale samarbejde om udviklingen i det Østjyske Bybånd.Hernings strategi for udvikling som regionalt kr<strong>af</strong>tcenter matcher den nyegeogr<strong>af</strong>is definition <strong>af</strong> mellemstore byregioner. Hertil kommer Hernings nyerolle som brohoved for Vest- og Nordvestjylland skabt med den nye motorvejsforbindelse.Men i planstrategien går Herning kommune i rette medLandsplanredegørelsens nye regionopfattelse og formulerer krav om statsligemodspil til den udvikling, der tegner sig.De kommuner, der som Albertslund og Ballerup, ligger i ”orkanens øje” erikke optaget <strong>af</strong> den nye geogr<strong>af</strong>i, men <strong>af</strong> de nye vilkår, som skabes med videns-og oplevelsesøkonomien, samt <strong>af</strong> de lokale udviklingstendenser i denregion, de hver især er en del <strong>af</strong>. Det kommer klarest til udtryk i Albertslundstrategien,men også f.eks. i Ballerups opmærksomhed mod den gennemkørendetr<strong>af</strong>ik og kommunens ansvar for fingerplanens grønne kiler.Begge kommuner er som udbyggede forstadskommuner optaget <strong>af</strong> at udviklederes kommunale driftsvirksomheder så de modsvarer de krav, som borgernei et moderne velfærdssamfund stiller.Albertslunds samarbejde med øvrige vestegnskommuner føjer en vigtig facettil den nye geogr<strong>af</strong>i, idet samarbejdet blandt vestegnskommunerne i højgrad begrundes med problemer, som de otte kommuner har i sammenligningmed de øvrige kommuner i hovedstadsområdet (erhvervsudvikling, uddannelse,arbejdsmarked, fysisk miljø, byudviklingsinvesteringer m.v.). Tilstedeværelsen<strong>af</strong> disse problemer illustrerer, at de udviklingssvage områder iden nye geogr<strong>af</strong>i ikke kun ligger i den geogr<strong>af</strong>iske periferi. Vækstcentrenehar deres egne ”udkantområder”.Selvom det ikke kan <strong>af</strong>læses på overskriftsniveauet i kommunernes <strong>planstrategier</strong>,finder man en variation i <strong>planstrategier</strong>nes indhold, som <strong>af</strong>spejlerforskelle i kommunernes samspil med de omgivende regionale rammebetingelser.Variationen opstår, fordi de regionale rammebetingelser kan væreenten ”fremmende” eller ”hæmmende” ligesom kommunernes evne til atpåvirke udviklingen, kan være enten ”lille” eller ”stor”. I dette samspil op-89
- Page 1 and 2:
Evaluering afplanstrategierMiljømi
- Page 3:
FORORDPlanstrategier er den politis
- Page 6 and 7:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 8 and 9:
Strategisk planlægning: som analyt
- Page 10 and 11:
indsatser i kombination med fysisk
- Page 12 and 13:
(fx Kunzmann 2001) stiller man sig
- Page 14 and 15:
lægning præsenteres strategier so
- Page 16 and 17:
på en effektiv og rationel styring
- Page 18 and 19:
opfinder meget sjældent nye måder
- Page 20 and 21:
Lærende strategisk planlægningDen
- Page 22 and 23:
stant skiftende begrebsliggørelser
- Page 24 and 25:
Figur 3 illustrerer en konkretiseri
- Page 26 and 27:
Tabel 3: Den analytiske og lærende
- Page 28 and 29:
Hall (2000): The Centenary of Moder
- Page 30 and 31:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 61 /
- Page 32 and 33:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 34 and 35:
Tematisk vurdering af 85planstrateg
- Page 36 and 37:
Denne udeladelse sker på trods af,
- Page 38 and 39:
På baggrund af skemaet foretages d
- Page 40 and 41:
dette område aktualiseres af de ko
- Page 43 and 44:
Evaluering af kommuneplanstrategier
- Page 45 and 46:
IndholdIndhold ....................
- Page 47 and 48:
Det åbne land:2. Hvordan behandler
- Page 49 and 50:
det efter behov. Planstrategien er
- Page 51 and 52:
Case beskrivelserI det følgende be
- Page 53 and 54:
”Fra vest udfordres Vestegnen af
- Page 55 and 56:
strategi blev behandlet i samtlige
- Page 57 and 58:
• Innovationsmiljøer• Modernis
- Page 59 and 60:
ude til mere end 40 forskellige arr
- Page 61 and 62:
På kulturområdet udmelder byråde
- Page 63 and 64:
Næstved kommune: ”Ny kommune - n
- Page 65 and 66:
I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 67 and 68:
og natur i Næstved. Derefter blev
- Page 69 and 70:
(boliggaranti til og jobmuligheder
- Page 71 and 72:
proces, som fokuserer på en multif
- Page 73 and 74:
Strategiens indholdI den indledende
- Page 75 and 76:
Det åbne landFaaborg-Midtfyn kommu
- Page 77 and 78:
samt vej- og stiplanlægning. Byrå
- Page 79 and 80: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 81 and 82: Trekantområdet Danmark (Billund, F
- Page 83 and 84: Detailhandelen skal• Være variet
- Page 85 and 86: Planstrategien er et centralt dokum
- Page 87 and 88: skal have et godt samspil på en he
- Page 89 and 90: Tværgående analyseEfter vi har be
- Page 91 and 92: For at følge op på disse udmeldin
- Page 93 and 94: I Ballerup kommune er det første a
- Page 95 and 96: Trekantområdets planstrategi erken
- Page 97 and 98: gode liv i Odense, og derfor skal e
- Page 99 and 100: Odense og Næstved, søger begge at
- Page 101 and 102: nelse af arbejdskraften og uddannel
- Page 103 and 104: af en større sammenlægning, der i
- Page 105 and 106: grønne kiler i Fingerplanen. Der e
- Page 107 and 108: nerne mener, at planstrategiprocess
- Page 109 and 110: I Ballerup valgte man at lave særs
- Page 111 and 112: vægtningen i arbejdet med planstra
- Page 113 and 114: I Trekantsområdet endte den fælle
- Page 115 and 116: • Der er typisk ikke bred ekstern
- Page 117 and 118: • Så overgår arbejdet til admin
- Page 119 and 120: Der er ingen tvivl om, at de fleste
- Page 121 and 122: indgå en høringsperiode og folk k
- Page 123 and 124: En modsat måde at sikre ejerskabet
- Page 125 and 126: KonklusionFormålet med denne evalu
- Page 127 and 128: A 02: Det anbefales, at kommunerne
- Page 129: og udvikles til et fleksibelt og dy
- Page 133 and 134: central opgave, at tilpasse de fuld
- Page 135 and 136: Proces og strategiformerKonklusione
- Page 137 and 138: Planstrategiersom:FysiskreguleringE
- Page 139 and 140: - Anvende den strategiske cirkel so
- Page 141 and 142: Foruden balancen mellem det teoreti
- Page 143 and 144: ReferencerAlbertslund Kommune (2003
- Page 145 and 146: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 63 /
- Page 147 and 148: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 149 and 150: INDLEDNINGKommunikationsanalysen er
- Page 151 and 152: 1 opslag) og illustrative fotos, so
- Page 153 and 154: forståelsesramme af strategiens in
- Page 155 and 156: er et layoutkoncept, som kræver en
- Page 157 and 158: Der ud over er der en selvstændig
- Page 159 and 160: andingdokument, som skal præsenter
- Page 161: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 64 /