Evaluering af planstrategier

I Næstveds planstrategi er ét af de centrale projekter videreudvikling af den”Sundhedsfaglige Campus i Bispebjergparken” ved tiltrækning af radiografogjordemoderuddannelserne, udbygning af samarbejdet mellem sundhedsuddannelserneog Roskilde Universitet om etablering af uddannelser indenforforebyggelse og sundhedsfremme, udvikling af et videncenter for sundhedi samarbejde med uddannelsinstitutionerne, Roskilde Universitet ogsygehuset.BosætningI mange planstrategier optræder bosætning med en vigtig rolle, ikke så megeti betydning at tilfredsstille et boligbehov, som i betydningen at skabeeller fastholde en efterspørgsel gennem et udbud af kvalitetsboliger, billigeboliger til unge, forbedret kommunal service og gode by- og boligmiljøer.Behovet for at profilerer sig som en bosætningskommune opstår - som iNæstveds tilfælde - i forbindelse med en erkendelse af, at kommunen underforandringen fra produktions- til videnssamfund er ved at miste betydningsom center for et selvstændigt lokalt arbejdsmarked. Perspektivet er derfor,at udnytte den stigende villighed til at rejse langt mellem bolig og arbejde tilat markedsføre kommunen som en ”bosætningskommune”. Rollen som bosætningskommuneer udgangspunktet for strategien på trafikområdet, somindledes med:”Næstved Kommunes placering på Sjælland er en trafikal udfordring.Betydningen som bosætningskommune forstærker denne udfordring.Næstved Kommune vil derfor løbende synliggøre behovet for fortsatudbygning af de regionale trafikforbindelser – ikke mindst forbindelsernetil København.” (s. 12).I afsnittet om bosætning dukker Næstveds afhængighed af København indirekteop ved erklæringen om, at”arbejdet med Næstved bymidtes attraktivitet og kulturelle tilbud,styrkelsen af handelslivet og udviklingen af Næstved kommune somsundhedsmekka skal profilere Næstved Kommune som bosætningskommune.”(s. 25, understregning tilføjet).Men også en centralkommune som Odense lægger op til en meget bosætningsorienteretstrategi. Det sker på baggrund af, at der i løbet af de seneste10 år har været en nettofraflytning fra kommunen, af de mest ressourcestærkei alderen 26 – 35 år, erhvervsaktive med en videregående uddannelse ogen årsindkomst på 250-500.000 kr. De flytter typisk fra en lejlighed i Odensetil en villa/parcelhus i en af omegnskommunerne - eller til Århus ellerKøbenhavn. (S. 18). Derfor skal byudviklingen”medvirke til at nå visionen om, at i Odense leves det gode liv i denlegende/lærende by. Det er borgerne, som er omdrejningspunkt for det54