Forklaringen på, at <strong>planstrategier</strong>nes processer i høj grad er interne processerer derfor, at kommunerne har inddragelse gennem meget andet strategiskarbejde, og kan bygge på viden og erfaringer fra disse processer: Men forklaringener også, at kommunerne, som nævnt, har brug for at udvikle <strong>planstrategier</strong>netil en form for ”overligger” på de øvrige politiske strategier, ogbrug for at ”skabe et overblik” for politikerne og administrationen eller atfinde ”de vigtigste fokus punkter” i de mange politikker, som det beskrives ikommunerne. Der er altså i høj grad for en intern <strong>af</strong>klaringsproces, snarereend en ekstern. Men dertil kommer også tidspresset midt i en sammenlægningsproces,som mange <strong>af</strong> kommunerne har været igennem. En bred inddragelsesproceskræver tid, og flere <strong>af</strong> kommunerne har arbejdet under presfor at nå tidsfristerne.Der er dog igen undtagelser i forhold til <strong>planstrategier</strong> som interne styringsogdialogprocesser. Ballerup kommune er undtagelsen, fordi de starter selveplanstrategiprocessen med en omfattende inddragelse i en stor visionsproces,hvor der skabes dialog mellem kommunen og både den almindeligeborger, virksomheder, institutioner, interesseorganisationer osv. Det skergennem mange forskellige typer <strong>af</strong> visionsarrangementer over 2 intensivemåneder, som beskrevet ovenfor. Her oprettede man også et borgerpanel,der bidrog med mange ideer og forslag. Ideer, forslag og kommentarer fradenne proces vil indgå i det kommunale arbejde flere år frem, og visionerneudgør <strong>af</strong>sættet til kommuneplanstrategien, som dog er forholdsvis fysiskorienteret.Hvis vi ser på eksempelprojekterne fra Plan09 finder vi også eksempler påplanstrategien som middel til ekstern styring og dialog. Casene er dog lidtatypiske, fordi disse kommuner har fået særlig støtte til at lave konkreteprojekter og derfor brugt mange ressourcer på det. Et eksempel er Århuskommune, hvor kommunen ønskede at udvikle borgerinddragelsen fra Århusmodellentil planlægningen for det åbne land (se ovenfor).I begge tilfælde forsøger kommunen dels at få en dialog med aktører udenforkommunen, dels at opbygge en form for fælles meningsdannelse omkommunens eller det åbne lands fremtid. Inddragelsesaspektet uddybes nedenfor.Ser vi bort fra undtagelserne, kan man med en grov forenkling skitsere deinterne processer på tværs kommunerne på følgende måde:• Processen starter med et oplæg fra planadministrationen i de kommunaleudviklings<strong>af</strong>delinger/borgmestrekontorer, der lægger op tildiskussion og videreudvikling med politikerne bredt i byrådet ogdernæst i sektorudvalgene.• Der <strong>af</strong>holdes måske et politisk strategiseminar eller politikerne interviewesi starten <strong>af</strong> processen.• Samtidig arbejdes med mange eller få tværgående forvaltningsgrupperom bestemte temaer, for at få substans på strategierne.74
• Så overgår arbejdet til administrationen – enten til plan<strong>af</strong>delingenalene eller bredt ud i den kommunale forvaltning, der skriver en færdigplanstrategi.• Byrådet vedtager strategien til offentlig høring.• Sidst kommer den almindelige offentlig høring med få borgermøder,og kommentarer gemmes til kommuneplanarbejdet.Disse fællestræk illustrerer, at kommunerne i de fleste tilfælde stort set følgerden traditionelle måde at arbejde på i den kommunale administration ogikke i dette specifikke planstrategiarbejde anvender mange alternative arbejdsformer.De alternative arbejds- og inddragelsesformer finder vi somsagt i forbindelse med meget andet udviklingsarbejde i case kommunerne.Det er dog nødvendigt at nuancere fællestrækkene i processerne med forskelligeindfaldsvinkler til processen, der betyder, at processerne og strategigrundlaget”starter” forskellige steder i den kommunale organisation. Dethar vi valgt at kategorisere som den politiske indfaldsvinkel, den tværfagligeadministrative indfaldsvinkel og planlæggerindfaldsvinklen. Hermed får viogså beskrevet tre processer nøjere med alle de elementer, der indgår i desamlede processer:1. Den politiske indfaldsvinkel (Næstved):• Interview med politikere enkeltvis om deres ønsker og visioner• Udformning <strong>af</strong> hvidbog med resultater opdelt i faglige og strategiskeemner• Diskussion <strong>af</strong> hvidbog med politikere: kan de genkende resultatet• Aktivering <strong>af</strong> 150 ledende medarbejdere i tværgående arbejdsgrupper,der bearbejder og konkretiserer tekst• Workshops med medarbejdere og politikere med diskussion <strong>af</strong> fagligeog strategiske temaer• Sammenskrivning <strong>af</strong> planstrategien og endelig politisk diskussion• Offentlig høring med enkelt borgermøde• Politisk vedtagelse• Planstrategi som helhedsorienteret udviklingsstrategi2. Den tværfaglige administrative indfaldsvinkel (Albertslund):• Afsæt i tidligere politiske visioner• Forankring på tværs i hele administrationen• Mange tværgående projektgrupper med medarbejdere fra alle forvaltningerarbejder med forskellige temaer• Administrativ og politisk (borgmester og udvalgsformand) styregruppesammenskriver og sorterer• Normal udvalgs- og byrådsbehandling• Normal offentlig høring med borgermøde• Planstrategi som helhedsstrategi• Planstrategi som understøttelse og tydeliggørelse <strong>af</strong> det eksisterende3. Planlæggerindfaldsvinklen (Roskilde):75
- Page 1 and 2:
Evaluering afplanstrategierMiljømi
- Page 3:
FORORDPlanstrategier er den politis
- Page 6 and 7:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 8 and 9:
Strategisk planlægning: som analyt
- Page 10 and 11:
indsatser i kombination med fysisk
- Page 12 and 13:
(fx Kunzmann 2001) stiller man sig
- Page 14 and 15:
lægning præsenteres strategier so
- Page 16 and 17:
på en effektiv og rationel styring
- Page 18 and 19:
opfinder meget sjældent nye måder
- Page 20 and 21:
Lærende strategisk planlægningDen
- Page 22 and 23:
stant skiftende begrebsliggørelser
- Page 24 and 25:
Figur 3 illustrerer en konkretiseri
- Page 26 and 27:
Tabel 3: Den analytiske og lærende
- Page 28 and 29:
Hall (2000): The Centenary of Moder
- Page 30 and 31:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 61 /
- Page 32 and 33:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 34 and 35:
Tematisk vurdering af 85planstrateg
- Page 36 and 37:
Denne udeladelse sker på trods af,
- Page 38 and 39:
På baggrund af skemaet foretages d
- Page 40 and 41:
dette område aktualiseres af de ko
- Page 43 and 44:
Evaluering af kommuneplanstrategier
- Page 45 and 46:
IndholdIndhold ....................
- Page 47 and 48:
Det åbne land:2. Hvordan behandler
- Page 49 and 50:
det efter behov. Planstrategien er
- Page 51 and 52:
Case beskrivelserI det følgende be
- Page 53 and 54:
”Fra vest udfordres Vestegnen af
- Page 55 and 56:
strategi blev behandlet i samtlige
- Page 57 and 58:
• Innovationsmiljøer• Modernis
- Page 59 and 60:
ude til mere end 40 forskellige arr
- Page 61 and 62:
På kulturområdet udmelder byråde
- Page 63 and 64:
Næstved kommune: ”Ny kommune - n
- Page 65 and 66: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 67 and 68: og natur i Næstved. Derefter blev
- Page 69 and 70: (boliggaranti til og jobmuligheder
- Page 71 and 72: proces, som fokuserer på en multif
- Page 73 and 74: Strategiens indholdI den indledende
- Page 75 and 76: Det åbne landFaaborg-Midtfyn kommu
- Page 77 and 78: samt vej- og stiplanlægning. Byrå
- Page 79 and 80: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 81 and 82: Trekantområdet Danmark (Billund, F
- Page 83 and 84: Detailhandelen skal• Være variet
- Page 85 and 86: Planstrategien er et centralt dokum
- Page 87 and 88: skal have et godt samspil på en he
- Page 89 and 90: Tværgående analyseEfter vi har be
- Page 91 and 92: For at følge op på disse udmeldin
- Page 93 and 94: I Ballerup kommune er det første a
- Page 95 and 96: Trekantområdets planstrategi erken
- Page 97 and 98: gode liv i Odense, og derfor skal e
- Page 99 and 100: Odense og Næstved, søger begge at
- Page 101 and 102: nelse af arbejdskraften og uddannel
- Page 103 and 104: af en større sammenlægning, der i
- Page 105 and 106: grønne kiler i Fingerplanen. Der e
- Page 107 and 108: nerne mener, at planstrategiprocess
- Page 109 and 110: I Ballerup valgte man at lave særs
- Page 111 and 112: vægtningen i arbejdet med planstra
- Page 113 and 114: I Trekantsområdet endte den fælle
- Page 115: • Der er typisk ikke bred ekstern
- Page 119 and 120: Der er ingen tvivl om, at de fleste
- Page 121 and 122: indgå en høringsperiode og folk k
- Page 123 and 124: En modsat måde at sikre ejerskabet
- Page 125 and 126: KonklusionFormålet med denne evalu
- Page 127 and 128: A 02: Det anbefales, at kommunerne
- Page 129 and 130: og udvikles til et fleksibelt og dy
- Page 131 and 132: at den koncentration, der tidligere
- Page 133 and 134: central opgave, at tilpasse de fuld
- Page 135 and 136: Proces og strategiformerKonklusione
- Page 137 and 138: Planstrategiersom:FysiskreguleringE
- Page 139 and 140: - Anvende den strategiske cirkel so
- Page 141 and 142: Foruden balancen mellem det teoreti
- Page 143 and 144: ReferencerAlbertslund Kommune (2003
- Page 145 and 146: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 63 /
- Page 147 and 148: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 149 and 150: INDLEDNINGKommunikationsanalysen er
- Page 151 and 152: 1 opslag) og illustrative fotos, so
- Page 153 and 154: forståelsesramme af strategiens in
- Page 155 and 156: er et layoutkoncept, som kræver en
- Page 157 and 158: Der ud over er der en selvstændig
- Page 159 and 160: andingdokument, som skal præsenter
- Page 161: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 64 /