Evaluering af planstrategier

detailhandelsplanlægning og beskyttelse af landskaber, men da man hvert årser på planstrategien, kan der hele tiden tages nye emner op eller revideres iemnerne. Udviklingsstrategien er tænkt ikke blot som styring af planområdet,men også som styring på tværs af alle kommunens forvaltninger.I Herning lægger man vægt på tre temaer i planstrategien. Herning som regionaltkraftcenter, den fremtidige bymønster og udviklingen i landdistrikterne.Dermed bliver strategien fokuseret og behandler udviklingsemner irelation til disse temaer. Temaerne er formuleret gennem andre processer ikommunen, og kommunen valgte ikke at lægge vægt på planstrategien, fordider var så mange andre projekter i gang. De valgte emner er i høj gradfysisk orienterede, men inddrager også en række øvrige emner, der er relevantefor disse tre udviklingstemaer, f.eks beskæftigelse i landdistrikterne.Vi ser altså forholdsvis få fokuserede strategier og en større gruppe af planstrategierne,der er helhedsorienterede eller fysiske strategier. Dermed adskillersidstnævnte sig fra de generelle karakteristika, nævnt ovenfor, somkendetegner mange europæiske planlægningsteorier, hvor de fokuseredestrategier medet bredere emnevalgt end det fysiske er karakteristika (se iøvrigt afsnittet om planstrategiernes indhold).Når flere af planstrategierne tænkes bredt, skyldes det, at kommunerne i højgrad bruger planstrategierne som et internt styrings- og dialogredskab. Detskal vi se nærmere på.Planstrategier som internt styrings- og dialogredskabI anbefalinger og vejledning til planstrategier lægges der stor vægt på, atplanstrategierne skal anvendes som et fokuseret styringsinstrument, hvorisær den politiske styring af kommunerne skal styrkes gennem planstrategierne.Desuden nævnes planstrategier som et muligt prioriterings- og budgetredskabog som et dialogredskab. Altså en bred indfaldsvinkel til at forståintern styring. I de generelle diskussioner (i notat 1) lægges også vægt på, atplanlægningsstrategier i højere grad er politiske end tekniske planer og læggerstor vægt på de politiske processer. Der er dog ikke samme vægt påplanstrategier som internt styrings- og dialogredskab, som vi ser i casekommunerne.En klar konklusion på tværs af case studierne er nemlig, at case kommunerneønsker at anvende planstrategierne som et internt styrings- og ledelsesredskabfor at skabe overblik og sammenhæng internt i den kommunale organisation.Det påpeges, at der i dag er så mange styringsværktøjer, strategierog politikker, at det er svært at skabe overblik og sammenhæng mellemdem. Flere af kommunerne ønsker at bruge planstrategien til at skabe detteoverblik, men de gør det på meget forskellige måder, som vi skal se. I yderpunkterneer der forskel på, om der lægges vægt på styring som effektivledelse og management eller på styring som dialogstyring og forankring. Defleste af kommunerne prøver at inddrage begge dele, men der er forskel på68