Evaluering af planstrategier

Tabel 1: Den analytiske strategiske planlægning i tre versioner:FormålProcesDeltagereRedskaberStrategier somstrukturplanlægningLangsigtet styring afkommunens strukturerTopstyret og intern:fagspecialiseretFagfolk og politikereHøringsberettigedeTekniske analyserPlaner som kortOmfattende strategierStrategier somrationel målopfyldelse(management)Øge politisk styringskapacitetDeduktion fra strategiover princip tilhandlingTopstyret og intern:Politisk og fagligFagfolk og politikereKorporativ inddragelse,HøringsberettigedeTekniske analyserKortere politiskedokumenterStrategier somlegitimering ogimplementeringKlargøre anvendtemål og visionerSikre implementeringTopstyret: forhandlingFagfolk og politikere,de der skal implementereHøringsberettigedeTekniske analyser,KontrakterHandleplanerDet fælles for den analytiske strategiske planlægning er, at der er tale omforholdsvis topstyrede planlægningsprocesser, hvor planlæggere (fagpersoner),administrative toppersoner (fx kommunaldirektører) og politikere spillerde centrale roller. Det er kommunens topledelse, som fx centraladministrationenog kommunalbestyrelsen, der tager førertrøjen på og definererstrategier og mål. På den måde lægges der stor vægt på den interneoffentlige proces i udviklingen af den strategiske planlægning. Når der åbnesfor anden inddragelse, er det især udvalgte nøgle personer, der inddrages,fx for at sikre implementeringen. Processerne holdes forholdsvis lukkedefor at få faglighed, effektivitet og central politisk styring sat i højsædet.Offentlighedsaspektet opfyldes typisk gennem de lovpligtige borgerhøringer.I analysen af kommuneplanstrategierne skal vi se, om og hvordan disseelementer slår igennem i de danske kommuners måde at arbejde med strategiskplanlægning på.Kritik og ny kontekstforståelseKritikken af disse analytiske måder at forstå strategisk planlægning på, kanfremføres samlet for alle tre versioner:1. Det er umuligt at programmere udviklingen på en rational måde,især langt frem i tiden, fordi nye ting hele tiden sker, omstændighedernekonstant skifter osv.2. Det er urealistisk at se organisationers og aktørers handlinger somrationelle, for det er de i praksis ikke, og det gælder især indenforpolitik. Politikkens logik er en helt anden (som beskrives nedenfor),og det tages der ikke højde for i denne form for strategisk planlægning.3. Formalisering og rationelle analyser ender i høj med at bevare ellerre-arrangere etablerede forståelser og kategorier i planlægningen og13