Evaluering af planstrategier

udvikling indtænkes i fingerstrukturen og i dennes forlængelse, dette kommerf.eks. meget klart til udtryk i Roskildes planstrategi. Her fremgår begrundelsenaf udviklingen i retning af Viby på følgende måde”Den ligger på en banelinje og kunne være en fingerforlængelse, fingerplanenden ender jo ved Roskilde. Så kunne vi i virkeligheden byggevidere på det fingerbyprincip og så bygge videre på Viby som etudmærket bysamfund at udvikle. Oppe ved Jyllinge er der ikke nogenkollektive trafikforbindelser, det ville være et forkert sted, resten liggerjo imellem fingrene, og der er landskabelige interesser og lufthavnhernede...” (Bille 08).Herning overfører regionsplanens retningslinjer for det åbne land og læggerop til, at evt. ændringer først vil forekomme på længere sigt. For andrekommuner bliver koblingen til de overordnede planner og rammer mindreklar. Det gælder f.eks. Trekantsamarbejdet, som noget mere diffust forholdersig til de overordnede rammer, og i den fælles strategi betoner de i stedetnødvendigheden af et regionalt sammenhold, udviklingen af en fælles identitetog ikke mindst behovet for nytænkning. Den manglende kobling bliverendnu mere udtalt for en kommune som Faaborg–Midtfyn, hvor planchefensiger:”Jeg vil ikke sige, vi har sat os og haft landsplanredegørelsen og densystematisk har styret vores arbejde meget. Vores udviklingsstrategier født på et tidspunkt og som en model på et tidspunkt, hvor vigrundlæggende skulle etablere fundamentet for kommunen, og hvordanstyrer man sådan en kommune bedst.”Det tværkommunale samarbejdeSom på det forrige område afviger kommunerne en del fra hinanden, for såvidt angår graden af tværkommunalt samarbejde. Der er mange kommunersom mener, at der ikke har været behov for det, eller at der ikke har værettilstrækkelig tid, som det f.eks. fremgår af evalueringen af eksempelprojekteti Jammerbugten kommune”der har ikke været sparring med andre eksempel kommuner. Vi harikke haft behovet, men søgt sparring hos vore konsulenter”(Åbent land på dagsordnen s. 11 2007).Der er her tale om et udvalgt eksempelprojekt, men der er tilsyneladendeikke mange kommuner, der i denne fase har haft et behov for et omfattendetværkommunalt samarbejde. Blandt de undersøgte kommuner er der doggrupper, som tiltrækker opmærksomhed. En gruppe er det tværkommunalesamarbejde i Trekantsområdet, som har resulteret i en samlet planstrategi.Resultatet er dog en strategi, som når det gælder det åbne land, fremstårnoget mindre klar, end de andre som indgår i undersøgelsen. En andengruppe er det traditionelle samarbejde i Hovedstadsområdet, hvor f.eks. Ballerupog Albertslund refererer til eksisterende kilesamarbejde omkring de62