Evaluering af planstrategier

af en større sammenlægning, der involverede flere kommuner og to amter.Behovet for koordinering og nye retningslinier har derfor været stort på flereområder. Det er blandt andet kommet til udtryk på vandområdet, hvorkommunen udarbejdede nye retningslinier. Men i forbindelse med dialogenmed miljøcenteret viste det sig, at de var for vidtgående i forhold til de retningslinier,der var gældende for det ene af de to amter, der indgik i fusionen.Også omkring landbrugsområdet har nogle af de undersøgte casekommuner udtrykt en klar skepsis omkring den konkrete værdi af de kommendeplaner i forhold til det aktuelle kommunale behov på området.Det rekreative og oplevelsesmæssige potentialeDer er en del kommuner, der er opmærksomme på det forhold, at en strategi,som aktivt forholder sig til det åbne land, kan være af stor værdi i forholdtil borgerne i kommunen. Det kommer f.eks. til udtryk i Ballerup og Odense.Det gælder specielt, når kommunen forholder sig til det åbne land fra etmiljømæssigt og et rekreativt synspunkt. Men i nogle tilfælde inddragesogså andre forhold som f.eks. det sundhedsmæssige aspekt, hvilket ses eksempelvisi Slagelse og Næstved. I en analyse af de kommunale sundhedspolitikker(Aarestrup et al 2007) fremgår det, at flertallet af de undersøgte73 kommuner har en politik relateret til KRAM undersøgelsens hovedpunkter.Samtidig er der dog fortsat relativt få (26 og 8), der har en politik, derinddrager natur eller de fysiske rammer, som det er tilfældet med de toovennævnte kommuner. Ifølge Sundhedslovens § 119 har ”kommunalbestyrelsenansvaret for ved varetagelse af kommunes opgaver i forhold tilborgerne at skabe rammer for en sund levevis”. Der er tale om et nyt ansvari forhold til kommunerne, da loven først er vedtaget i 2007. At der er taleom et nyt område for kommunerne er Albertslund et eksempel på. Ifølgeborgmesteren har kommunen problemer med flere af de specifikke områderi KRAM undersøgelsen, men har dog endnu ikke koblet dette til en specifikpolitik, der udnytter den gode nærhed til de store grønne områder. VestSkoven udgør en stor del af kommunens areal, og den ligger meget tæt på debebyggede områder, og udgør derfor et vigtigt rekreativt område. Kommunensvisioner omkring en udvikling af udnyttelsen af skoven i en rekreativsammenhæng begrænser sig endnu kun til et ønske om flere stier i de kommendeår.Koblingen til de overordnede planrammerDer er markant forskel på, hvordan kommunerne har ladet de overordnedeplanrammer indgå som styrende i strategiarbejdet. Disse rammers betydningkommer klarest til udtryk i de store bykommuner som Odense og Århus,hvor strategien samtidig er temmelig omfattende. Men koblingen ses også ide tre case kommuner Roskilde, Ballerup og Albertslund. De har alle harklare referencer til de rammer, som Fingerplanen giver for udviklingen afnye rekreative områder. Således forholder disse strategier sig til de grønnekilers forlængelse, og det fremgår samtidigt at kommunerne opfatter disseområder som vigtige rekreative elementer i regionen. Denne kobling sesogså i forbindelse med den fremtidige byudvikling, hvor kommende bolig-61