planstrategien som et effektivt ledelsesværktøj, der understøtter en vertikalstyring fra vision til projekter og budget.I Albertslund og Næstved mener man også, at planstrategien skal bruges omet internt styringsredskab, hvor der skal skabes overblik og sammenhæng,men her kobles styring i højere grad til opbygning <strong>af</strong> fælles referencerammeog forankring <strong>af</strong> beslutninger bredt i kommunen.I Albertslund siger kommunaldirektøren, at det er et spørgsmål om at begyndeen proces, hvor man går fra visioner og strategier til sektorpolitikkerog videre til virksomhedsplaner og projekter, og her er det <strong>af</strong>gørende, atman meget bredt inddrager de medarbejdere, der skal få strategierne til atvirke i praksis, og får dem til at sætte sig ned og sige: hvad er vi her for oghvorfor gør vi det? Videre:”Det med at få det ind som et generelt ledelsesværktøj, som ikke kunhandler om miljø- og teknikforvaltningen, hvordan gør man det? Kan vifå politikere og andre til at forpligte sig på det, hvordan sætter vi detigennem i dagligdagen: hvordan får det liv i organisation? Det optagermig.”.Kommunen tilrettelagde en proces, hvor ledelse og medarbejdere arbejdedepå tværs i projektgrupper om at screene alle de faglige områder i kommunenfor aktiviteter og udmønte den overordnede strategi på deres respektive fagområder,og det førte til opstilling <strong>af</strong> i alt 108 mål. Udfordringen for ledelsenbliver fremover:”Vi har i fællesskab lavet 108 mål her, der gerne skulle ud og leve livet ipraksis. Det lægger op til en stærkt projektorienteret tankegang, hvor derarbejdes på tværs. Vi skal gerne kunne spore strategierne og de mangemål nede i det, de faktisk gør i praksis.”Den meget praksisnære udmøntning <strong>af</strong> strategien og budgetdelen kommerdermed efterfølgende.I Næstved ville man først og fremmest skabe et dialogrum for politikerne, såde kunne få en central styringsrolle og dernæst få de politiske strategierkrydset med fagligheden i hele organisationen for at styrke gennemslaget <strong>af</strong>strategierne i praksis. Politikerne blev interviewet enkeltvis og på den baggrundopstod en række faglige og strategiske emner til planstrategien. Dernæstblev 150 ledere og medarbejdere på tværs <strong>af</strong> sektorer aktiveret i tværgåendearbejdsgrupper for at konkretisere og behandle emnerne. Kommunenville på den måde opbygge en fælles forståelse <strong>af</strong> strategierne og sikret enforankring <strong>af</strong> dem og opbakning til dem i praksis på de forskellige opgaveområder.Planstrategien er netop tænkt som den overordnede strategi, somalle skal referere til i deres daglige handlinger. Planstrategien er ikke foreløbigtkoblet til budgettet, så der er ikke entydig sammenhæng mellem de tostyringsinstrumenter i år, men den vil man styrke næste år.70
I Trekantsområdet endte den fælles planstrategi som et internt dialogværktøjmed opbygning <strong>af</strong> fælles referenceramme i kommunernes planforvaltninger,selvom ambitionen fra Trekantssekretariatet var, at det skulle være et mereeffektivt tværkommunalt styringsinstrument. Fra sekretariatet siges det:”Meningen var, at den fælles kommuneplan skulle være strukturdelenfor hver kommunes kommuneplan, men i virkeligheden laver hverkommune også deres egen strukturdel. (…) Vi skal opfylde de formellekrav og behov og leve op til lovens formål og så binde os mindstmuligt, det er opgaven. Hovedstrukturen bliver et administrationsgrundlagfor, hvor vi kan blive enige i de 6 kommuner, så vi har etfælles grundlag og retningslinjer, så vi ikke kæmper mod hinanden”.Trekantsområdets planstrategi er holdt i meget overordnede og generellevendinger, netop fordi de enkelte kommuner ikke vil forpligtes deltaljeret påbeslutninger, og i Trekantskommunerne laver de også selv strategiplaner,som er beskrevet ovenfor, fordi de selv ønsker at konkretisere de overordnedeplaner.Af citatet fremgår det, at der er skabt et fælles administrationsgrundlag påtværs <strong>af</strong> de 6 Trekantskommuner, og det er her, at planstrategiens rolle somdialogstyring og opbygning <strong>af</strong> fælles reference kommer ind i billedet. Der erlagt et stort arbejde i blandt planlæggerne at få skabt en fælles forståelse påtværs <strong>af</strong> kommunerne <strong>af</strong> problemer og løsninger og udvikle nye ideer ogforslag, der kunne indgå i planstrategien. Desuden er der lavet seminarermed både politikere og embedsmænd på tværs <strong>af</strong> kommunerne, så den tværkommunaleerfarings- og idéudveksling kunne styrkes. Det er dog lykkedesbedst blandt embedsmændene. En planlægger, der har deltaget i arbejdet fraen Trekantskommune fortæller, at der blev nedsat projektgruppe og temagruppemed fagekspertise fra hver kommune, der skulle harmonisere retningslinjerfor regionsplaner og finde fælles definitioner <strong>af</strong> f.eks landbrugsområder,værdifulde landskabsområder osv.:”Det har været et kæmpe arbejde, men hele den udveksling, det har givetutroligt meget at sidde sammen med nabokommunen. Det rodfæsterog forankrer det hele blandt medarbejderne. Det manglende i denførste proces, der var det svært at få kommunens administration til attage det til sig. Det er meget inspirerende og sjovt også. Man får jo etfælles grundlag.”Det er altså især blandt planlæggere og embedsmænd på planområdet, at derer ved at blive et opbygget er fælles grundlag, og derfor kan man tale om enforholdsvis snæver fælles referenceramme med begrænset rækkevidde ikommunerne.Der er altså ingen tvivl om, at de fleste kommuner ser planstrategien som etgodt styringsredskab til at skabe en form for orden og helhed i styringen ogudviklet en fælles meningsdannelse i kommunen om visioner og strategier.Dermed bruger kommunerne <strong>planstrategier</strong>ne til at adressere to problemer,71
- Page 1 and 2:
Evaluering afplanstrategierMiljømi
- Page 3:
FORORDPlanstrategier er den politis
- Page 6 and 7:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 8 and 9:
Strategisk planlægning: som analyt
- Page 10 and 11:
indsatser i kombination med fysisk
- Page 12 and 13:
(fx Kunzmann 2001) stiller man sig
- Page 14 and 15:
lægning præsenteres strategier so
- Page 16 and 17:
på en effektiv og rationel styring
- Page 18 and 19:
opfinder meget sjældent nye måder
- Page 20 and 21:
Lærende strategisk planlægningDen
- Page 22 and 23:
stant skiftende begrebsliggørelser
- Page 24 and 25:
Figur 3 illustrerer en konkretiseri
- Page 26 and 27:
Tabel 3: Den analytiske og lærende
- Page 28 and 29:
Hall (2000): The Centenary of Moder
- Page 30 and 31:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 61 /
- Page 32 and 33:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 34 and 35:
Tematisk vurdering af 85planstrateg
- Page 36 and 37:
Denne udeladelse sker på trods af,
- Page 38 and 39:
På baggrund af skemaet foretages d
- Page 40 and 41:
dette område aktualiseres af de ko
- Page 43 and 44:
Evaluering af kommuneplanstrategier
- Page 45 and 46:
IndholdIndhold ....................
- Page 47 and 48:
Det åbne land:2. Hvordan behandler
- Page 49 and 50:
det efter behov. Planstrategien er
- Page 51 and 52:
Case beskrivelserI det følgende be
- Page 53 and 54:
”Fra vest udfordres Vestegnen af
- Page 55 and 56:
strategi blev behandlet i samtlige
- Page 57 and 58:
• Innovationsmiljøer• Modernis
- Page 59 and 60:
ude til mere end 40 forskellige arr
- Page 61 and 62: På kulturområdet udmelder byråde
- Page 63 and 64: Næstved kommune: ”Ny kommune - n
- Page 65 and 66: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 67 and 68: og natur i Næstved. Derefter blev
- Page 69 and 70: (boliggaranti til og jobmuligheder
- Page 71 and 72: proces, som fokuserer på en multif
- Page 73 and 74: Strategiens indholdI den indledende
- Page 75 and 76: Det åbne landFaaborg-Midtfyn kommu
- Page 77 and 78: samt vej- og stiplanlægning. Byrå
- Page 79 and 80: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 81 and 82: Trekantområdet Danmark (Billund, F
- Page 83 and 84: Detailhandelen skal• Være variet
- Page 85 and 86: Planstrategien er et centralt dokum
- Page 87 and 88: skal have et godt samspil på en he
- Page 89 and 90: Tværgående analyseEfter vi har be
- Page 91 and 92: For at følge op på disse udmeldin
- Page 93 and 94: I Ballerup kommune er det første a
- Page 95 and 96: Trekantområdets planstrategi erken
- Page 97 and 98: gode liv i Odense, og derfor skal e
- Page 99 and 100: Odense og Næstved, søger begge at
- Page 101 and 102: nelse af arbejdskraften og uddannel
- Page 103 and 104: af en større sammenlægning, der i
- Page 105 and 106: grønne kiler i Fingerplanen. Der e
- Page 107 and 108: nerne mener, at planstrategiprocess
- Page 109 and 110: I Ballerup valgte man at lave særs
- Page 111: vægtningen i arbejdet med planstra
- Page 115 and 116: • Der er typisk ikke bred ekstern
- Page 117 and 118: • Så overgår arbejdet til admin
- Page 119 and 120: Der er ingen tvivl om, at de fleste
- Page 121 and 122: indgå en høringsperiode og folk k
- Page 123 and 124: En modsat måde at sikre ejerskabet
- Page 125 and 126: KonklusionFormålet med denne evalu
- Page 127 and 128: A 02: Det anbefales, at kommunerne
- Page 129 and 130: og udvikles til et fleksibelt og dy
- Page 131 and 132: at den koncentration, der tidligere
- Page 133 and 134: central opgave, at tilpasse de fuld
- Page 135 and 136: Proces og strategiformerKonklusione
- Page 137 and 138: Planstrategiersom:FysiskreguleringE
- Page 139 and 140: - Anvende den strategiske cirkel so
- Page 141 and 142: Foruden balancen mellem det teoreti
- Page 143 and 144: ReferencerAlbertslund Kommune (2003
- Page 145 and 146: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 63 /
- Page 147 and 148: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 149 and 150: INDLEDNINGKommunikationsanalysen er
- Page 151 and 152: 1 opslag) og illustrative fotos, so
- Page 153 and 154: forståelsesramme af strategiens in
- Page 155 and 156: er et layoutkoncept, som kræver en
- Page 157 and 158: Der ud over er der en selvstændig
- Page 159 and 160: andingdokument, som skal præsenter
- Page 161: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 64 /