Lærende strategisk planlægningDen lærende strategiske planlægning, som især udvikles fra 1980’erne, menogså videre i 1990’erne og frem til i dag, tager <strong>af</strong>sæt i teorier om offentligstyring indenfor andre discipliner end rationelle og management teorier,som fx organisationsteori og politisk teori. Desuden introduceres en forståelse<strong>af</strong> det relationelle sted og rum i modsætning til det fysisk <strong>af</strong>grænsedeterritorielle sted og rum.I det lærende perspektiv tager man udgangspunkt i, at organisationer, aktørerog politiske systemer ikke kun handler på baggrund rationelle konsekvensberegningerog hensigtsmæssighed, men også på baggrund <strong>af</strong> rutiner,normer og værdier, kulturer og ud fra en logik om, hvad der er passende atgøre i en bestemt situation (passendehedslogik). Når aktører (fx politikereog planlæggere) og organisationer som kommuner støder på nye problemereller opgaver, prøves forskellige muligheder <strong>af</strong>, hvor man både tænker, førman handler, men også handler på baggrund <strong>af</strong> ens passendehedslogik, førman tænker. Når noget virker i praksis, udvikles det til et handlingsmønster,der bliver til strategier (Mintzberg 1994, March og Olsen 1989). Udvikling ipolitiske organisationer, og dermed også i planlægningen, vedrører dermedikke kun rationel beslutningstagen, men også skabelse <strong>af</strong> fælles mening –meningsdannelse – der danner grundlag for, at bestemte beslutninger træffes,og at de opfattes som legitime. Meningsdannelse bliver helt <strong>af</strong>gørende istrategiforståelsen.Strategier er derfor bestemte mønstre, der udvikler sig over tid fra beslutningerog handlinger i en organisation med en markant (historisk) spor<strong>af</strong>hængighedi strategiudviklingen (Wiechmann 2008, Mintzberg 1994). Strategierkan være bevidste og ubevidste, og de vokser frem mange steder ogudformes <strong>af</strong> mange aktører i deres bestræbelser på at lære <strong>af</strong> og håndterekonstant skiftende omstændigheder og usikkerheder. Det sker ofte på baggrund<strong>af</strong> uformelle læreprocesser med brug <strong>af</strong> intuition og kreativitet, derikke kan styres. Mintzberg (1994) taler om strategisk tænkning frem forstrategisk planlægning som en kreativ og lærende proces med at syntetisereog transformere oplevelser, erfaringer og engagement fra alle dele <strong>af</strong> organisationertil nye strategier og mentale billeder. Ofte er strategierne og visionerneikke særlige præcise eller detaljerede, men de skaber en mental referenceramme,der giver mening for mange aktører og dermed indirekte styrerderes kommende adfærd og påvirker deres rutiner, normer og værdier - altsåogså deres passendehedslogik.Strategisk planlægning handler derfor ikke om at for-udvikle strategier fra etcentrum, men om at kunne se de strategiske potentialer mange steder, når deopstår og gribe ind og tydeliggøre dem i en periode uden at blokere for, atdet uventede og uforudsigelige stadig kan opstå. Planlæggerens rolle er ikkeat opfinde strategierne, men at facilitere og styre kreative processer, hvorigennemnye strategier kan opstå. De skal ikke komme med svarene, menstille de rigtige spørgsmål. De skal være strategi-findere, snarere end strate-16
gi-opfindere (Mintzberg 1994). Dermed kommer lærende strategisk planlægningtil at handle lige så meget om processer, institutionelt design ogmobilisering som om strategiske planer.Den lærende strategiske planlægning introducerer en anden forståelse <strong>af</strong>sted og rum, end vi så ovenfor. Steder opfattes i denne forståelse som multidimensionellemed multiple forbindelser og relationer til andre steder ogtider, og den strategiske planlægning skal netop operere med det multidimensionelleog arbejde med de variationer, der er i opfattelsen <strong>af</strong> stederskvalitet ud fra de mange, der bruger og har interesse i et steds udvikling.Steder og deres kvalitet er ikke noget, der blot er der og venter på at bliveopdaget, men opstår og udvikles gennem sociale og politiske kognitive processer(Amin og Thrift 2002, Sandercock 1998, Healey 2008). Sameksistensi brugen <strong>af</strong> specifikke steder skaber store udfordringer, når mange typer <strong>af</strong>relationer og strømme <strong>af</strong> liv, fx menneskers og virksomheders hverdagslivog naturens liv, mødes på et givent punkt eller sted (Healey 2008, Amin2004, Hillier 2007). Det er disse udfordringer, som den lærende strategiskeplanlægning skal beskæftige sig med.Indenfor den lærende strategiske planlægning er der dog også udviklet forskelligeversioner med vægt på forskellige elementer i den lærende strategiskeplanlægning. Den første er en form for overgangsversion mellem detanalytiske og det lærende perspektiv.Den første ser nemlig strategier som retoriske og symbolske og som en måde,hvorpå en organisation som fx kommuner, kan reagere på krav stilletudefra (fx gennem lovgivningen) om en opgave, de skal løse, som de entenikke vil eller kan prioritere, fordi de ikke mener at opgaven er relevant, ellerat den ikke passer ind i det øvrige arbejde, der laves. Der gennemføres påden baggrund en lukket, effektiv strategiproces, der måske blot tydeliggør,hvad man allerede gør i forvejen for at få strategiopgaven løst med så lidttids- og ressourceforbrug som muligt. Man skærmer så og sige sin organisation<strong>af</strong> fra at blive påvirket <strong>af</strong> for mange udefrakommende ”forstyrrelser”, såorganisationen kan koncentrere sig sine driftsopgaver (Jørgensen og Antonsen1992). Opgaven kan også udliciteres til et konsulentfirma, der laver strategiernemed kontakt til kun få centrale personer i organisationen. Det er enform for tilpasningsstrategi, hvor der <strong>af</strong>kobles mellem strategi og praksis,der dog kan være meget effektiv i forhold til omgivelsernes vurdering <strong>af</strong> fxom en kommune lever op til lovgivningen på området.Den anden version er strategiudvikling som udvikling <strong>af</strong> nye fælles referencerammer,diskurser, meningsdannelser og mentale billeder om steder ogderes kvalitet. Der skal ikke blot træffes kollektive beslutninger om langsigtedemål, men frem for alt udvikles nye måder at forstå kommunen på ognye måder at imødekomme og håndtere de problemer på, der opleves somcentrale i udviklingen. Strategierne skal beskæftige sig med de udfordringer,som den relationelle steds- og rumudvikling giver og arbejde med at skabeforbindelser, koordinationer og sammenkædninger mellem forskellige udvalgterelationer og handlingssfærer. Strategierne bliver flydende og kon-17
- Page 1 and 2: Evaluering afplanstrategierMiljømi
- Page 3: FORORDPlanstrategier er den politis
- Page 6 and 7: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 8 and 9: Strategisk planlægning: som analyt
- Page 10 and 11: indsatser i kombination med fysisk
- Page 12 and 13: (fx Kunzmann 2001) stiller man sig
- Page 14 and 15: lægning præsenteres strategier so
- Page 16 and 17: på en effektiv og rationel styring
- Page 18 and 19: opfinder meget sjældent nye måder
- Page 22 and 23: stant skiftende begrebsliggørelser
- Page 24 and 25: Figur 3 illustrerer en konkretiseri
- Page 26 and 27: Tabel 3: Den analytiske og lærende
- Page 28 and 29: Hall (2000): The Centenary of Moder
- Page 30 and 31: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 61 /
- Page 32 and 33: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 34 and 35: Tematisk vurdering af 85planstrateg
- Page 36 and 37: Denne udeladelse sker på trods af,
- Page 38 and 39: På baggrund af skemaet foretages d
- Page 40 and 41: dette område aktualiseres af de ko
- Page 43 and 44: Evaluering af kommuneplanstrategier
- Page 45 and 46: IndholdIndhold ....................
- Page 47 and 48: Det åbne land:2. Hvordan behandler
- Page 49 and 50: det efter behov. Planstrategien er
- Page 51 and 52: Case beskrivelserI det følgende be
- Page 53 and 54: ”Fra vest udfordres Vestegnen af
- Page 55 and 56: strategi blev behandlet i samtlige
- Page 57 and 58: • Innovationsmiljøer• Modernis
- Page 59 and 60: ude til mere end 40 forskellige arr
- Page 61 and 62: På kulturområdet udmelder byråde
- Page 63 and 64: Næstved kommune: ”Ny kommune - n
- Page 65 and 66: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 67 and 68: og natur i Næstved. Derefter blev
- Page 69 and 70: (boliggaranti til og jobmuligheder
- Page 71 and 72:
proces, som fokuserer på en multif
- Page 73 and 74:
Strategiens indholdI den indledende
- Page 75 and 76:
Det åbne landFaaborg-Midtfyn kommu
- Page 77 and 78:
samt vej- og stiplanlægning. Byrå
- Page 79 and 80:
I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 81 and 82:
Trekantområdet Danmark (Billund, F
- Page 83 and 84:
Detailhandelen skal• Være variet
- Page 85 and 86:
Planstrategien er et centralt dokum
- Page 87 and 88:
skal have et godt samspil på en he
- Page 89 and 90:
Tværgående analyseEfter vi har be
- Page 91 and 92:
For at følge op på disse udmeldin
- Page 93 and 94:
I Ballerup kommune er det første a
- Page 95 and 96:
Trekantområdets planstrategi erken
- Page 97 and 98:
gode liv i Odense, og derfor skal e
- Page 99 and 100:
Odense og Næstved, søger begge at
- Page 101 and 102:
nelse af arbejdskraften og uddannel
- Page 103 and 104:
af en større sammenlægning, der i
- Page 105 and 106:
grønne kiler i Fingerplanen. Der e
- Page 107 and 108:
nerne mener, at planstrategiprocess
- Page 109 and 110:
I Ballerup valgte man at lave særs
- Page 111 and 112:
vægtningen i arbejdet med planstra
- Page 113 and 114:
I Trekantsområdet endte den fælle
- Page 115 and 116:
• Der er typisk ikke bred ekstern
- Page 117 and 118:
• Så overgår arbejdet til admin
- Page 119 and 120:
Der er ingen tvivl om, at de fleste
- Page 121 and 122:
indgå en høringsperiode og folk k
- Page 123 and 124:
En modsat måde at sikre ejerskabet
- Page 125 and 126:
KonklusionFormålet med denne evalu
- Page 127 and 128:
A 02: Det anbefales, at kommunerne
- Page 129 and 130:
og udvikles til et fleksibelt og dy
- Page 131 and 132:
at den koncentration, der tidligere
- Page 133 and 134:
central opgave, at tilpasse de fuld
- Page 135 and 136:
Proces og strategiformerKonklusione
- Page 137 and 138:
Planstrategiersom:FysiskreguleringE
- Page 139 and 140:
- Anvende den strategiske cirkel so
- Page 141 and 142:
Foruden balancen mellem det teoreti
- Page 143 and 144:
ReferencerAlbertslund Kommune (2003
- Page 145 and 146:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 63 /
- Page 147 and 148:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 149 and 150:
INDLEDNINGKommunikationsanalysen er
- Page 151 and 152:
1 opslag) og illustrative fotos, so
- Page 153 and 154:
forståelsesramme af strategiens in
- Page 155 and 156:
er et layoutkoncept, som kræver en
- Page 157 and 158:
Der ud over er der en selvstændig
- Page 159 and 160:
andingdokument, som skal præsenter
- Page 161:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 64 /