”At lave disse strategier kræver noget særligt <strong>af</strong> politikere og embedsmænd:de skal være tilpasningsparate, forandringsparate, hele tidentage planen op til revurdering og sætte nye emner på, der bliver relevante.”Der er tydeligvis en tendens i case studierne til, at jo mere generelle ogoverordnede <strong>planstrategier</strong>ne er, jo længere kan de holde, mens jo merekonkrete og projektorienterede, de er, jo kortere tidshorisont har de, og jooftere skal de revideres.Der peges altså på, at skal <strong>planstrategier</strong>ne bruges til et centralt politisk styringsværktøji praksis, skal de fremover anvendes løbende og fleksible, såde kan give plads til og grundlag for at arbejde med de mange ændringer,der hele sker i praksis. En kommunaldirektør (tidligere planchef) gør sigfølgende tanker:”Der skal gøres nogen tanker. Gør vi os for bundne i forhold til denverden, vi lever i. Laver vi dokumenter, der i virkeligheden er forskrøbelige i forhold til den evne, vi skal have til at agere fleksibelt iden verden, som vi ikke kender (fremtiden). Det går jo så hurtigt.”Hermed berører kommunaldirektøren en generel problematik om konfliktenmellem det vedholdende og det fleksible for planlægningen og <strong>planstrategier</strong>ne,som vi skal vende tilbage til i den samlede konklusion.82
KonklusionFormålet med denne evaluering har været at øge videngrundlaget om forskelligemåder at lave kommunale <strong>planstrategier</strong> på. Derfor indeholder konklusionenogså flere anbefalinger og oversigter over resultater, der kan dannegrundlag for kommunernes refleksive valg <strong>af</strong> formål, indhold og procesfremover, når de skal lave kommune<strong>planstrategier</strong>.Formålet med <strong>planstrategier</strong>neMetodefriheden udnyttesDe syv kommuners og Trekantsområdets <strong>planstrategier</strong> er alle meget forskelligei både form, indhold og proces. Det betyder, at kommunerne i højgrad har udnyttet den metodefrihed, der er langt op til i lovgivningen, og atde har brugt <strong>planstrategier</strong>ne på en måde, der passede på det givne tidspunkti kommunerne. Planstrategierne er udformet i en periode med opstart i denye storkommuner efter strukturreformen. Det har givet anledning til, at -formentlig de fleste - sammenlægningsudvalg har iværksat særlige kampagneri offentligheden for at fremme en stillingtagen til de visioner, man skullesamles om i de nye kommuner. Også ikke-sammenlagte kommuner, somf.eks. Ballerup, har gennemført en visionskampagne bl.a. fordi kommunen -også på grund <strong>af</strong> strukturreformen - har fået nye opgaver. Disse visionskampagnerer løbet forud for arbejdet med kommune<strong>planstrategier</strong>ne og harhelt eller delvist udtømt byrådenes og borgernes interesse for, så kort tidefter, at drøfte visioner for planlægningen. De offentlige høringer om <strong>planstrategier</strong>nehar derfor i mange kommuner været nedprioriterede og gennemførtved formelt tilstrækkelige offentliggørelser uden større engagementi plandebatter. På denne baggrund må man betragte denne generation <strong>af</strong><strong>planstrategier</strong> som ”sammenlægningsramte”. De vil derfor både indholdsogprocesmæssigt kunne komme til at se helt anderledes ud næste gang.A01: Det anbefales, at kommunerne også fremover udnytter metodefrihedenog indretter deres <strong>planstrategier</strong> og processer efter, hvad der erbehov for på det givne tidspunkt.I det følgende fremlægges flere overvejelser og modeller, der kan dannegrundlag for dette valg.En kæde <strong>af</strong> strategiske dokumenterDet er blevet stadigt mere almindeligt for kommunerne at arbejde strategiskpå mange områder. Planstrategierne er derfor ikke de eneste, som kommunernearbejder med. De skal derfor heller ikke betragtes som isolerede strategierog dokumenter. De må forstås i forhold til det øvrige strategiske arbejde,der laves i kommunerne indenfor forskellige politikområder. Derfor83
- Page 1 and 2:
Evaluering afplanstrategierMiljømi
- Page 3:
FORORDPlanstrategier er den politis
- Page 6 and 7:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 8 and 9:
Strategisk planlægning: som analyt
- Page 10 and 11:
indsatser i kombination med fysisk
- Page 12 and 13:
(fx Kunzmann 2001) stiller man sig
- Page 14 and 15:
lægning præsenteres strategier so
- Page 16 and 17:
på en effektiv og rationel styring
- Page 18 and 19:
opfinder meget sjældent nye måder
- Page 20 and 21:
Lærende strategisk planlægningDen
- Page 22 and 23:
stant skiftende begrebsliggørelser
- Page 24 and 25:
Figur 3 illustrerer en konkretiseri
- Page 26 and 27:
Tabel 3: Den analytiske og lærende
- Page 28 and 29:
Hall (2000): The Centenary of Moder
- Page 30 and 31:
ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 61 /
- Page 32 and 33:
Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 34 and 35:
Tematisk vurdering af 85planstrateg
- Page 36 and 37:
Denne udeladelse sker på trods af,
- Page 38 and 39:
På baggrund af skemaet foretages d
- Page 40 and 41:
dette område aktualiseres af de ko
- Page 43 and 44:
Evaluering af kommuneplanstrategier
- Page 45 and 46:
IndholdIndhold ....................
- Page 47 and 48:
Det åbne land:2. Hvordan behandler
- Page 49 and 50:
det efter behov. Planstrategien er
- Page 51 and 52:
Case beskrivelserI det følgende be
- Page 53 and 54:
”Fra vest udfordres Vestegnen af
- Page 55 and 56:
strategi blev behandlet i samtlige
- Page 57 and 58:
• Innovationsmiljøer• Modernis
- Page 59 and 60:
ude til mere end 40 forskellige arr
- Page 61 and 62:
På kulturområdet udmelder byråde
- Page 63 and 64:
Næstved kommune: ”Ny kommune - n
- Page 65 and 66:
I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 67 and 68:
og natur i Næstved. Derefter blev
- Page 69 and 70:
(boliggaranti til og jobmuligheder
- Page 71 and 72:
proces, som fokuserer på en multif
- Page 73 and 74: Strategiens indholdI den indledende
- Page 75 and 76: Det åbne landFaaborg-Midtfyn kommu
- Page 77 and 78: samt vej- og stiplanlægning. Byrå
- Page 79 and 80: I nedenstående figur er udvalgt el
- Page 81 and 82: Trekantområdet Danmark (Billund, F
- Page 83 and 84: Detailhandelen skal• Være variet
- Page 85 and 86: Planstrategien er et centralt dokum
- Page 87 and 88: skal have et godt samspil på en he
- Page 89 and 90: Tværgående analyseEfter vi har be
- Page 91 and 92: For at følge op på disse udmeldin
- Page 93 and 94: I Ballerup kommune er det første a
- Page 95 and 96: Trekantområdets planstrategi erken
- Page 97 and 98: gode liv i Odense, og derfor skal e
- Page 99 and 100: Odense og Næstved, søger begge at
- Page 101 and 102: nelse af arbejdskraften og uddannel
- Page 103 and 104: af en større sammenlægning, der i
- Page 105 and 106: grønne kiler i Fingerplanen. Der e
- Page 107 and 108: nerne mener, at planstrategiprocess
- Page 109 and 110: I Ballerup valgte man at lave særs
- Page 111 and 112: vægtningen i arbejdet med planstra
- Page 113 and 114: I Trekantsområdet endte den fælle
- Page 115 and 116: • Der er typisk ikke bred ekstern
- Page 117 and 118: • Så overgår arbejdet til admin
- Page 119 and 120: Der er ingen tvivl om, at de fleste
- Page 121 and 122: indgå en høringsperiode og folk k
- Page 123: En modsat måde at sikre ejerskabet
- Page 127 and 128: A 02: Det anbefales, at kommunerne
- Page 129 and 130: og udvikles til et fleksibelt og dy
- Page 131 and 132: at den koncentration, der tidligere
- Page 133 and 134: central opgave, at tilpasse de fuld
- Page 135 and 136: Proces og strategiformerKonklusione
- Page 137 and 138: Planstrategiersom:FysiskreguleringE
- Page 139 and 140: - Anvende den strategiske cirkel so
- Page 141 and 142: Foruden balancen mellem det teoreti
- Page 143 and 144: ReferencerAlbertslund Kommune (2003
- Page 145 and 146: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 63 /
- Page 147 and 148: Rapportens titelEvaluering af kommu
- Page 149 and 150: INDLEDNINGKommunikationsanalysen er
- Page 151 and 152: 1 opslag) og illustrative fotos, so
- Page 153 and 154: forståelsesramme af strategiens in
- Page 155 and 156: er et layoutkoncept, som kræver en
- Page 157 and 158: Der ud over er der en selvstændig
- Page 159 and 160: andingdokument, som skal præsenter
- Page 161: ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 64 /