Evaluering af planstrategier

på en effektiv og rationel styring i den offentlige sektor. Indenfor dennemanagement tankegang udvikler der sig dog to lidt forskellige versioner.Det uddybes i det følgende.Vi kan altså opstille tre forskellige måder at tænke analytisk strategisk planlægningpå.Den første er strategisk planlægning som strukturplanlægning, der især tidligerehar præget kommuneplanarbejdet og planlovgivningen, og som derforer en velkendt måde at arbejde på i kommunerne. I strukturplanlægningenarbejdes med en langsigtet og helhedsorienteret styring af kommunens samledestrukturer og med planer og strategier for mange af kommunens sektorer,funktioner og rumlige enheder i et velordnet over- og underordningsmønster.Målet er at skabe orden og helhed indenfor kommunens afgrænsedefysiske område. Grundige tekniske og videnskabelige analyser ligger tilgrund for strategiarbejdet, og resultatet kan blive omfattende dokumentermed mange generaliserede modeller, kort og tekniske vurderinger.Den anden måde at tænke strategisk planlægning på knytter sig til management-tankegangenindenfor planlægningen inspireret af New Public Management(Klausen 1998, Gårdmand 1991). Strategier ses i den sammenhængsom rationel politisk målopfyldelse, hvor formålet ikke er at skabe orden oghelhed i en fysisk afgrænset enhed, men at styrke den strategiske politiskeog administrative styring af kommunen og dens fysiske planlægning. Denpolitiske styring skal foregå oppe fra og ned ved, at politikerne med hjælpfra planlæggerne opstiller klare visioner, mål og strategier og overlader implementeringentil andre. Strategisk planlægning opfattes indenfor managementkonceptet som et effektivt styringsinstrument i den fysiske planlægning,hvor der kan deduceres fra strategier over principper til handlinger, oghvor der kan opstilles forskellige former for kontrakter med delstrategier ogresultatmål, der sikrer opfyldelsen og implementeringen af de overordnedestrategier, visioner og mål (Ejersbo og Greve 2006).Man kan dog også tale om en anden version af denne management tanketank,der udgør den tredje fortolkning af strategisk analytisk planlægning,hvor strategiarbejdet bruges til at legitimere og tydeliggøre de mål og strategier,som man i praksis allerede arbejder ud fra og samtidig sætter fokus påimplementeringen af disse strategier i handlinger og projekter (Salet og Faludi2000). Igen er det især fagfolk og den politiske og administrative topledelse,der indgår som de centrale aktører, men nu inddrages også udvalgteaktører, der skal implementere strategierne – ikke for at deltage i udviklingenaf dem, men for at få sikret implementeringen af strategier (Sartorio2005). På den baggrund udarbejdes kontrakter og præcise handleplaner, såman styringsmæssige kan ”måle” implementeringsgraden over tid.I tabel 1 er de tre versioner af den analytiske strategiske planlægning opsummeret.12