Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

områder, der var stillet dårligst i 1985, der har haft den mest negative forandring
frem til nu: “Der er tale om en øget polarisering, en tendens til geografisk
social marginalisering af visse dele af Danmark.”
Vel vidende, at nogle af de ovennævnte tal er gennemsnit for hele landet, har
vi som sagt i år foretaget en række beregninger, hvor vi har oplysninger fordelt
på alle landets kommuner. Vi kan derfor besvare spørgsmålet, om det
ser ens eller tilsvarende ud over hele landet? Og svaret er, at det gør det bestemt
ikke! Vi definerer integrationsprocenten som andelen af dem, der var
uden for arbejdsmarkedet i 1993, og der er selvforsørgende i 1999, og det
fremgår, at der er en faktor to til forskel på den kommune, hvor det er
sværest – en integrationsprocent på 26 – og den kommune, hvor det er lettest
– en integrationsprocent på 56. I gennemsnit har de danske kommuner en integrationsprocent
på 40, men de ti kommuner, der ligger bedst, har alle en
integrationsprocent, der ligger over 50, mens de ti kommuner, der har
sværest ved at løfte opgaven, har en integrationsprocent på mellem 25 og 30.
Mere detaljeret kan vi se, at de kommuner, der har opnået den bedste
integration af sine borgere, alle er fra hovedstadsområdet. Det drejer sig om
rige og velbjergede kommuner, såsom Allerød, Birkerød, Søllerød, Hørsholm,
og Gentofte. De steder i landet, hvor det er sværest at blive integreret,
er typisk de små øer – Læsø har den laveste integrationsprocent på 26 – eller
kommuner i de amter, vi kender som Udkantsdanmark, Storstrøm,
Bornholm og Nordjylland. Det drejer sig om kommuner, såsom f.eks. Rødby
og Munkebo, der ligesom de andre i denne gruppe er karakteriseret ved, at
de har mistet mange arbejdspladser i de seneste årtiers erhvervsmæssige
omstilling.
Ikke kun integrationen, men også udstødelsen eller marginaliseringen fra arbejdsmarkedet
er skævt fordelt. Hvis vi ser på den varige udstødelse i form
af overgang til førtidspension, så varierer procentdelen fra 3 til 12, mens
landsgennemsnittet er 6%. De steder, hvor færrest går på førtidspension, er
typisk små kommuner i Jylland, såsom Lunderskov, Frederikshavn, Hirtshals
og Fanø. Disse steder er det kun mellem tre og fire procent af dem, der var
uden for arbejdsmarkedet, der går på førtidspension. Omvendt drejede det
sig om 9 til 12% i de ti kommuner, hvor flest blev tilkendt en førtidspension.
Disse kommuner finder vi på Sjælland og Lolland-Falster. Det drejer sig om
f.eks. Nykøbing-Rørvig, Helsingør, Nysted, Holeby, Rødby og Skibby. Afgang
fra arbejdsmarkedet forekommer også i form af efterløn og overgangsydelse,
og igen finder vi en stor spredning. Procentdelen, der har valgt disse
former for tilbagetrækning, varierer fra 4 til 15; altså igen med ca. faktor fire.
De kommuner, der har den færreste trafik til disse ydelser, er spredt over hele
landet, og der tegner sig således her ikke noget særligt geografisk mønster.
Når vi betragter de 10 kommuner, hvor flest går på efterløn og overgangsydelse,
så dækker de også det meste af landet, men tre af de fire højeste af
dem ligger dog i Storstrøms Amt, som vi ved har og har haft en meget vanskelig
beskæftigelsessituation.