Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse
Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse
Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hæng: På det regionale niveau er der store <strong>for</strong>skelle ikke kun med hensyn til<br />
arbejdsløshed, men også med hensyn til erhvervsdeltagelse. Som det fremgår,<br />
har de dårligst stillede arbejdsmarkedsregioner en markant højere restgruppe<br />
– den øges også klart hurtigere. Tilmed er <strong>for</strong>udsætningerne <strong>for</strong> at<br />
rette op på <strong>for</strong>holdene stadigt ringere, eftersom den bedst kvalificerede del<br />
af arbejdskraften <strong>for</strong>svinder til andre regioner med bedre beskæftigelsesmuligheder.<br />
Regional udvikling i de enkelte regioner i Danmark har der<strong>for</strong> vidt<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>udsætninger.<br />
I Storkøbenhavn er segregationen på kommuneniveau aftagende, men en<br />
række områder er i færd med at blive koblet helt af den almindelige samfundsudvikling.<br />
Beboerne i disse områder har ikke mærket den økonomiske<br />
og beskæftigelsesmæssige fremgang i 1990erne. Det skyldes primært, at størstedelen<br />
af dem ikke er erhvervsaktive; deres indkomster er der<strong>for</strong> ikke nævneværdigt<br />
påvirket af 1990ernes økonomiske vækst. Tallene viser en klar polarisering<br />
mellem bedre og dårlige stillede byområder; en geografisk polarisering,<br />
der ikke er bremset af den danske velfærdsstat, men <strong>for</strong>stærkes gennem<br />
segmenteringen af det danske boligmarked: Gennem de sidste årtier er<br />
de socio-økonomiske <strong>for</strong>skelle mellem de enkelte ejer<strong>for</strong>mer på boligmarkedet<br />
vokset markant. Det er på mange måder resultatet af den førte boligpolitik<br />
gennem de sidste 30-40 år.<br />
De to eksempler demonstrerer, at omfanget af social ulighed varierer betydeligt<br />
med det geografiske niveau og medvirker til at give sociale uligheder en<br />
egen betydning. Eksemplerne viser også, at de arbejdsmarkeds- og socialpolitiske<br />
ud<strong>for</strong>dringer, de enkelte kommuner står over<strong>for</strong>, er vidt <strong>for</strong>skellige<br />
og skal håndteres ud fra de lokale/regionale <strong>for</strong>udsætninger.