Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Vi har også undersøgt, om kommunestørrelse skulle være af betydning for
marginalisering og integration, og da viser det sig klart, at jo større indbyggerantal
kommunen har, jo større er integrationsprocenten. Omvendt er efterlønsprocenten
størst i de små kommuner, hvilket muligvis skyldes en anden
erhvervs- og aldersstruktur. Når det er sagt, så kan vi også konstatere,
at ikke alene er spredningen meget stor mellem samtlige 275 kommuner,
men spredningen er ligeså stor inden for grupper af kommuner med samme
størrelse. Det er altså ikke kun et spørgsmål om størrelse. Beskæftigelsespolitik
og den førte politik spiller også ind.
Regionale forskelle gør sig også gældende, når vi kort vender tilbage til ledigheden.
I de ti kommuner, der har den laveste ledighed i Danmark, er kun
to til tre procent af arbejdsstyrken registreret som ledig, mens det drejer sig
om mellem otte og 13 procent i de ti kommuner med den højeste ledighed.
Den lave ledighed finder vi i hovedstadsområdet og på Als, den højeste ledighed
finder vi i udkantsområderne, såsom de små øer samt Lolland-Falster,
Bornholm og Nordjylland. Som nævnt ovenfor, så finder vi det mere rimeligt
også at inkludere dem, der ikke er i ordinær beskæftigelse, dvs. dem,
der er i støttet beskæftigelse, uddannelsesforanstaltninger, orlov, og anden
aktivering.
Vi har i forhold til de forskellige aktiveringsforanstaltninger beregnet, i hvilken
udstrækning deltagerne tre år efter at have været igennem et sådant tilbud
er selvforsørgende. For landet som helhed så vi, at ca. halvdelen (49%)
af dem, der har været igennem AF-aktivering i 1996 (forsikrede ledige), var
selvforsørgende i 1999, mens det kun gjaldt for godt og vel en tredjedel (37%)
af dem, der havde været gennem kommunal aktivering (bistandsmodtagere).
Men denne integrationsprocent varierer kraftigt mellem kommunerne fra
under 20% til over 60%, altså med en faktor tre. Integrationsprocenten stiger
med kommunestørrelse, således at den er lavest i de små kommuner og højest
i de større kommuner. Den geografiske spredning er således, at integrationen
lykkes bedst i Københavnsområdet, både hvad angår kommunal aktivering
og AF-aktivering. I Ribe Amt går AF-aktiveringen ret godt, og Århus
opnår ret gode resultater inden for kommunal aktivering. Vi kunne også
konstatere, at arbejdsløsheden spiller lidt ind, forstået således, at steder med
lille ledighed har en bedre integrationsprocent, men udsvingene er forholdsvis
beskedne, hvorfor vi konkluderer, at mange andre faktorer end ledigheden
afgør, om aktivering bliver en “succes”.
De kommunalt aktiverede er en del af dem, der modtager kontanthjælp. For
den samlede gruppes vedkommende er der sket et lille fald op gennem
1990erne, således at vi i 2000 havde 255.000 personer, der modtog kontant-