Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Et vigtigt kendetegn ved frivilligt socialt arbejde er, at der ligger “en vigtig
sag at kæmpe for” bag hver forening. En frivillig social forening opstår, når
et eller flere mennesker beslutter sig for at gøre en forskel på et bestemt område.
Undertiden er det båret af personlige erfaringer – at stå i en situation
i sit liv, hvor det man selv eller ens nærmeste har brug for, viser sig ikke at
findes. Mange mennesker har heldigvis efterfølgende eller undervejs det
overskud, der skal til for at sige: – “det vil jeg gøre noget ved”. Til andre tider
er initiativerne ikke båret af personlige erfaringer, men af en social indignation,
der får mennesker til at handle og iværksætte nye initiativer – “det her
er ikke godt nok, her er brug for noget andet”. Det er mit indtryk fra Aalborg,
at der er et utroligt vækstlag i dannelse af nye netværk. Siden 1980erne
er der opstået mange selvhjælpsgruppe-initiativer, hvor mennesker finder
sammen under fælles mål, udveksler erfaringer og får ny energi. Siden har
tanken om netværksgrupper bredt sig, og jeg møder ofte mennesker, der
kommer med henblik på at danne et netværk omkring en bestemt livssituation.
Noget forbliver et forholdsvis tæt og mindre netværk – eksempelvis den
mor, som henvendte sig efter at have været beboer på en familieinstitution.
Hun ønskede at skabe et netværk for tidligere beboere og deres børn. Tilbudet
kom i gang og fungerer fortsat. Andre initiativer vokser sig store og overgår
til egentlige foreninger. Eksempelvis Single Rock Cafe i Aalborg, som to
mennesker tog initiativ til at starte sidste sommer med henblik på at skabe
gode fester og aktiviteter for “singler”. I dag er det en stor forening med flere
hundrede medlemmer.
Når jeg understreger, at frivilligheden skabes gennem menneskers engagement
og aktive handlinger, så er det også for at understrege, at “man ikke
kan bestille frivillighed”. Undertiden undrer besøgende i De Frivilliges Hus
sig over, at der måske kun findes ganske få frivillige initiativer inden for et
bestemt område: “Jamen, hvorfor findes der ikke et tilbud på dette område,
når der nu findes så mange tilbud på andre områder?” Frivilligheden er ikke
spor rationel – i princippet kan der findes fem forskellige besøgstjenester,
men ingen ledsagertjeneste. Fordi ingen har taget initiativet. På samme måde
kan en kommune formulere ønske om, at nogen vil oprette et bestemt tilbud,
som i kommunens øjne er relevant og nødvendigt. Men det eneste kommunen
kan gøre, er at kaste bolden op i luften, og måske er der nogle borgere,
som griber den og skaber initiativet – måske ikke.
Et eksempel på “bestilt frivillighed” var Justitsministeriets udmelding for
nogle år siden, hvor man opfordrede landets politikredse til at inspirere til
oprettelse af offerrådgivninger – på frivilligt initiativ! Ideen blev født “oppefra”
fra politisk hold. Det skal dog retfærdigvis siges, at mange frivillige organisationer
og lokale frivillige mennesker greb bolden og oprettede offerrådgivninger,
som fungerer godt i dag.
Artiklens fokus er det lokale samspil mellem civilsamfund, frivilligt socialt
arbejde og det offentlige. Civilsamfundet rummer efter min opfattelse både