Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Ligeledes i 2001 er der offentliggjort “En rapport fra den
tværministerielle arbejdsgruppe om det private sociale initiativ”.
Rapporten er resultat af en tværministeriel arbejdsgruppe,
der blev nedsat på baggrund af en forespørgelsesdebat i
Folketinget november 1999. Rapporten belyser “virkningen af
de initiativer, der er taget på området, belyser eventuelle fortsatte
barrierer i lovgivningen og det øvrige regelsæt samt udarbejder
forslag til løsninger”.
Disse statslige initiativer er født ind i den samfundspolitiske debat om velfærdssamfundet,
den formodede velfærdsskrise og den fortsatte diskussion
om, hvordan og hvem der skal producere social velfærd i Danmark? Den offentligt
producerede velfærd er til diskussion: Er det de rigtige ydelser til de
rigtige mennesker? Er der maksimal grænse for skattetrykket og derfor finansieringen
af ydelserne? Og er det offentlige overhovedet det rigtige sted
at producere ydelserne? Der er tilsyneladende stor tilslutning til, at social
velfærd i fremtiden ikke alene skal leveres af det offentlige, men i lige så høj
grad kan skabes i privat regi (markedet) eller i frivilligt regi (civilsamfundet).
I forlængelse heraf bliver det politisk nødvendigt og interessant at beskæftige
sig med, hvilke potentialer der ligger i civilsamfundet, og hvordan dette potentiale
fremmes. Samtidig er der – side om side med øget globalisering og
internationalisering – forøget interesse for at fremme det lokale: forsamlingshusene,
foreningslivet og det fælles dagligliv. De kritiske røster spår, at fremtidens
unge mennesker hverken gider politik eller frivillig deltagelse i foreningslivet
– og at individualiseringen handler om “at hytte sit eget skind”.
Jeg vil i det følgende lukke et par vinduer op til det frivillige sociale foreningsliv
i Aalborg og diskutere, hvordan det civile samfund, de sociale foreninger,
borgere og det offentlige spiller sammen.
Det er heldigvis umuligt at sætte tal på frivilligt engagement. Aalborg har
161.000 indbyggere – og man kan enten anskue Aalborg som een stor samlet
kommune eller som uendelig mange små lokalsamfund. Hvis man anskuer
Aalborg som bestående af mange mindre lokalområder, vil man opdage utrolig
mange små foreninger, grupperinger, sammenslutninger m.v. Handelsstadsforeninger,
idrætsforeninger, pensionist- og hobbybetonede foreninger,
sociale netværk, private børneklubber osv. Dette lokale liv involverer
mange, men det lukker også nogen ude. Det kræver et vist arbejde og overskud
af det enkelte menneske at blive lukket ind i et på forhånd givent fællesskab.
Derfor kan et aldrig så blomstrende foreningsliv heller ikke eliminere
ensomhed og isolation hos mennesker – og det har heller aldrig været formålet
i sig selv. Det involverer mange, og mange lægger et stort engagement
til glæde for fællesskabet og for personen selv. Til daglig arbejder jeg i De
Frivilliges Hus i Aalborg – et hus, hvis opgave er at formidle, støtte og synliggøre
det frivillige sociale arbejde. Det vanskelige ved at være Frivillighus i
så stor en kommune er, at vi aldrig opnår tilstrækkelig viden og kontakt med
alle disse initiativer. Vi kender mange, men langt fra alle.