Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Jo længere perioden er, des flere er kommet i beskæftigelse igen, og des flere er overgået til en varig ydelse. Er der forskel på integrationsprocenten, dvs. den procentdel der ikke modtager nogen ydelse? Er mulighederne for at komme tilbage i beskæftigelse større i nogle kommuner end i andre? Her viser vores analyser, at integrationsprocenten varierer mellem 25,5 og 56,4 for perioden 1993-1999. Vi kan også se, at afgangsprocenten, dvs. den procentdel, der har forladt arbejdsmarkedet og overgået til en varig ydelse (førtidspension eller efterløn og overgangsydelse), varierer mellem 8,8 og 22,9. Der er altså tale om meget store variationer mellem kommunerne, når det drejer sig om at få folk tilbage i beskæftigelse, ligesom man kan sige, at risikoen for at forlade arbejdsmarkedet (frivilligt eller ufrivilligt) varierer meget. Vi kan opstille en “hitliste” med de 10 kommuner, der har den højeste integrationsprocent. De 10 kommuner med højest integrationsprocent. Situationen efter 6 år. 1993-1999 1. Ledøje-Smørum (Københavns Amt) .............................. 56,4% 2. Allerød (Frederiksborg Amt) .................................... 55,0% 3. Ramsø (Roskilde Amt) ......................................... 52,5% 4. Hørsholm (Frederiksborg Amt) .................................. 52,1% 5. Birkerød (Frederiksborg Amt) ................................... 52,0% 6. Lejre (Roskilde Amt) .......................................... 51,7% 7. Gentofte (Københavns Amt) .................................... 51,6% 8. Vallensbæk (Københavns Amt) .................................. 51,4% 9. Søllerød (Københavns Amt) .................................... 51,3% 10. Værløse (Københavns Amt) .................................... 51,0% Gennemsnit for alle kommuner .................................... 40,2% Ledøje-Smørum ligger helt i toppen, hvor 56,4% af de personer i Ledøje-Smørum Kommune, som i 1993 modtog dagpenge og kontanthjælp, var kommet i beskæftigelse seks år efter i 1999. Man skal desuden lægge mærke til, at alle kommunerne i “top-10” kommer fra hovedstadsområdet, dvs. Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Det er de såkaldt rige og velbjergede kommuner, som har den højeste integrationsprocent. Hvis vi ser på den modsatte side af “hitlisten” – ser vi de kommuner, der har de laveste integrationsprocenter. Det betyder, at de personer, der var på dagpenge eller kontanthjælp i 1993 i disse kommuner, har haft sværest ved at komme i beskæftigelse igen.
De 10 kommuner med lavest integrationsprocent. Situationen efter 6 år. 1993-1999 1. Læsø (Nordjyllands Amt) ....................................... 25,5% 2. Ravnsborg (Storstrøms Amt) .................................... 26,2% 3. Rudbjerg (Storstrøms Amt) ..................................... 27,8% 4. Nexø (Bornholms Amt) ........................................ 28,1% 5. Højreby (Storstrøms Amt) ...................................... 28,8% 6. Munkebo (Fyns Amt) .......................................... 28,9% 7. Allinge-Gudhjem (Bornholms Amt) ............................... 29,3% 8. Rødby (Storstrøms Amt) ....................................... 29,6% 9. Nysted (Storstrøms Amt) ....................................... 29,8% 10. Tranekær (Fyns Amt) .......................................... 30,1% Gennemsnit for alle kommuner .................................... 40,2% Læsø Kommune ligger “i bunden” med en integrationsprocent på 25,5. Desuden bemærker man, at blandt de 10 dårligste kommuner, er de fem kommuner fra Storstrøms Amt og to fra både Bornholms Amt og Fyns Amt. Det er stort set alle kommuner fra de områder i landet, hvor der er blevet nedlagt mange arbejdspladser. I perioden 1993-1999 forlod 12,6% arbejdsmarkedet med en varig ydelse – enten førtidspension (5,6%) eller efterløn og overgangsydelse (7,0%). Vi kan også opstille “hitlister” med de kommuner, der har de højeste og de laveste afgangsprocenter. Vi har dog valgt at opdele afgangsprocenterne i to dele. Afgang til førtidspension og afgang til efterløn og overgangsydelse. Overgangsydelsen slår man ofte sammen med efterlønnen, fordi den betragtes som de 50-59 åriges efterløn. Der er dog den væsentlige forskel på overgangsydelse og efterløn, at man skal have været arbejdsløs i længere tid (12 måneder i løbet af de sidste 15 måneder) for at være berettiget til overgangsydelse, mens der ikke stilles krav om forudgående arbejdsløshed for at opnå efterløn. Overgangsydelsen eksisterede reelt kun i 3 år og blev afskaffet igen i 1996, men der er stadig ca. 20.000 personer, som bliver ved med at modtage overgangsydelse, til de bliver 60 år. Man kan tale om, at de, der modtager efterløn og overgangsydelse, har valgt at forlade arbejdsmarkedet frivilligt, mens modtagerne af førtidspension er blevet tvunget ud af arbejdsmarkedet som følge af helbredsproblemer og/eller sociale problemer. Det er dog ikke så enkelt, idet en del af modtagerne af overgangsydelse forlod arbejdsmarkedet, fordi de var langtidsarbejdsløse og havde svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Denne gruppe er nærmest blevet tvunget ud af arbejdsmarkedet. En del valgte overgangsydelsen for at undgå aktivering.
Page 1 and 2: 6RLDO cUVUDSSRUW
Page 3 and 4: Dette er 3. årgang af Social Årsr
Page 5: Glogalskabens tid af redaktionen ..
Page 8 and 9: en mulighed for og en forpligtelse
Page 10 and 11: områder, der var stillet dårligst
Page 12 and 13: hjælp til forsørgelse. Til gengæ
Page 14 and 15: ter er det endvidere sådan, at bor
Page 16 and 17: Antallet af registrerede arbejdslø
Page 18 and 19: 120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
Page 20 and 21: met, end i perioden 1992-1998. Denn
Page 24 and 25: Vores analyser viser, at der er ret
Page 26 and 27: De 10 kommuner med højest afgangsp
Page 28 and 29: De højeste integrationsprocenter f
Page 30 and 31: lank
Page 32 and 33: Fordelingen af indkomsterne vil bli
Page 34 and 35: gennemførte skattereformer har der
Page 36 and 37: hensyn til arten og omfanget af soc
Page 38 and 39: sammensætning af indkomsttyperne,
Page 40 and 41: I det følgende vil vi kalde denne
Page 42 and 43: hæng: På det regionale niveau er
Page 44 and 45: Det er meget karakteristisk for arb
Page 46 and 47: i perioden 1994-2000. Det negative
Page 48 and 49: Ved siden af den registrerede arbej
Page 50 and 51: Deltagere i aktivering i 1996, ford
Page 52 and 53: handler det måske om, at de størr
Page 54 and 55: Der føres i øjeblikket en kraftig
Page 56 and 57: Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
Page 58 and 59: Stigningen i langvarige modtagere a
Page 60 and 61: De ti kommuner med de største ande
Page 62 and 63: ner i henholdsvis Københavns, Rosk
Page 64 and 65: De ti kommuner med de laveste andel
Page 67 and 68: 5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
Page 69: Sammenlignet med situationen fra 19
Page 72 and 73:
Personer, der modtager sygedagpenge
Page 75 and 76:
)—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
Page 77 and 78:
Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
Page 79 and 80:
Faldet i antallet og andelen af fø
Page 81 and 82:
Ser vi på kommunerne, er der meget
Page 83 and 84:
De ti kommuner, som har haft det st
Page 85 and 86:
%—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
Page 87 and 88:
Anbringelser af børn og unge er al
Page 89:
.RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
Page 92 and 93:
gård i Klarup eller et projekt i N
Page 94 and 95:
Den nuværende leder af Skurbyen, F
Page 96 and 97:
I Kærlundsmarken blev husene også
Page 99 and 100:
6\GKDYQV &RPSDJQLHW
Page 101 and 102:
glemt af Københavns Kommune, hvilk
Page 103 and 104:
tet ligger nede omkring 50 procent.
Page 105 and 106:
3 I en diskussion på et fællesmø
Page 107 and 108:
der munder ud i manglende selvværd
Page 109 and 110:
Borgerne kan forblive i aktiverings
Page 111 and 112:
'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
Page 113 and 114:
Det kirkelige og humanitære områd
Page 115 and 116:
Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
Page 117:
i vores hus, bliver overrasket over
Page 120 and 121:
Skive er ingen årsunge: den fik k
Page 122 and 123:
psykisk syge, men også for dennes
Page 124 and 125:
grund har brug for at være i en an
Page 126 and 127:
læring i forbindelse med ansættel
Page 128 and 129:
på arbejdspladsen yder en 100% ind
Page 130 and 131:
forebyggende indsats demenskoordina
Page 132 and 133:
alle frivillige sociale foreninger
Page 134 and 135:
De sociale forhold i Skive, problem
Page 136 and 137:
I kommunerne har man i dag en rækk
Page 138 and 139:
Først og fremmest får opfattelsen
Page 140 and 141:
Forskningen har imidlertid i efterh
Page 143 and 144:
.RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
Page 145 and 146:
digvis måtte blive, at der opstod
Page 147 and 148:
få en chance, især fordi den stor
Page 149 and 150:
Forlaget Jurainformation udsender h
Page 151 and 152:
Afgørende for disse kvaliteter er,
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?