Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Af tabellen fremgår det, at af dem, der modtog kontanthjælp i udgangsåret,
er der 31%, som ikke modtager nogen offentlig ydelse 6 år efter. Det vil sige,
at lidt under en tredjedel af dem, der modtager kontanthjælp, 6 år efter er i
en situation, hvor de er selvforsørgende enten som beskæftiget eller i uddannelse.
Den største andel – lidt over to tredjedele – er fortsat modtager af offentlig
forsørgelse 6 år efter.
Ser vi på, hvilken ydelse kontanthjælpsmodtagerne modtager, er der ca. 30%,
som fortsat er i kontanthjælpssystemet 6 år efter. Af dem er der 21%, som
modtager kontanthjælp, og 9% er i kommunal aktivering 6 år efter.
Lidt flere end to tredjedele modtager fortsat offentlige indkomstoverførsler.
Den store del er enten i kontanthjælpssystemet eller i A-dagpengesystemet.
Ser vi på, hvordan det går kontanthjælpsmodtagerne i de enkelte kommuner
efter 6 år, viser der sig at være store forskelle. Generelt på landsbasis er situationen
den, at 31% af kontanthjælpsmodtagerne efter 6 år er selvforsørgende,
mens 11% er overgået til varig offentlig ydelse. Der er således 58%, som forbliver
på midlertidige ydelser i en marginaliseret situation i forhold til arbejdsmarkedet.
De marginaliserede fordeler sig på den måde, at 30% forbliver
i kontanthjælpssystemet og resten, 28%, er overgået til dagpengesystemet
efter at have været på arbejdsmarkedet i en del af perioden.
Over en 6 års periode kan man sige, at der sker en afklaring for 42% af kontanthjælpspersonerne
på den måde, at enten kommer de i arbejde eller bliver
varigt forsørget, mens 58% forbliver marginaliseret enten på kontanthjælp
eller dagpenge.
Ser vi på forholdene i de enkelte kommuner, varierer andelen, der forbliver
marginaliseret meget mellem kommunerne. Andelen varierer fra næsten 80%
til knap 30%.
I det følgende vil vi se på de ti kommuner, hvor andelen er lavest, og på de
ti kommuner, hvor andelen er højest.