Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Det kirkelige og humanitære område er stærkt repræsenteret i Aalborg. Der
findes en række varmestuer, væresteder, natsteder, besøgstjenester og rådgivninger,
som ofte retter deres hjælp til de mennesker, der er udstødt og forkastet
af det øvrige samfund. Her findes omsorgsarbejdet i dets fornemmeste
form, hvis mål ikke er store forandringer i det enkelte menneskes liv – men
menneskeligt samvær og respekt for den enkelte. I begyndelsen af 1990erne
blev der oprettet en række gode samarbejdsprojekter mellem kommunen og
flere frivillige, kirkelige organisationer, som tilsammen i dag danner et solidt
netværk.
Patient- og handicapforeningerne er et andet stort organisationsområde med
mange amtsdækkende foreninger, som ofte er hjemhørende i Aalborg. For
år tilbage dannede et stort antal patientforeninger i samarbejde med Aalborg
Sygehus en Brugerbutik, som er placeret i forhallen på Sygehus Nord. Der
ligger et spændende udviklingsfelt i, hvordan et stort bureaukratisk sygehussystem
kan være i dialog med frivillige fra mange forskellige patientforeninger
– og hvordan det lykkes, at få de enkelte sygehusafdelinger til at bruge
de frivilliges særlige viden og kompetence.
Noget særligt i Aalborgs frivilligbillede er efter min opfattelse de mange frivillige
rådgivninger. Det drejer sig for eksempel om incestrådgivning, rådgivning
til mennesker, der er løbet sur i deres pensionsansøgninger, flere forskellige
rådgivninger til forældre, en frivillig socialfaglig rådgivning, der er
bemandet med socialrådgiver/-studerende, en rådgivning oprettet af NLPterapeuter,
rådgivning for arbejdsskadede og Den Sociale Skadestue, som er
et rådgivningshus med aften- og natåbning. Nogle af rådgivningerne er delvist
baseret på frivillige med personlige erfaringer inden for området. For
mange mennesker er det betydningsfuldt og vigtigt at møde og tale med et
menneske, som “selv har stået der”.
Der er gennem de senere år dukket nogle ungdomsprojekter op, der baserer
sig på “ung til ung princippet”. Ventilen er et mødested for isolerede og forsigtige
unge mennesker, der ofte har trukket sig fra andre sammenhænge
med jævnaldrene, fordi der har været for meget fart på. I Ventilen tilbydes
samvær med andre unge, og der knyttes netværk og venskaber. Et andet
“ung til ung projekt” er Unglinien, som er en flok unge mennesker i alderen
18-25, der driver en telefonrådgivningslinie for store børn og unge. Det har
været et spændende projekt at følge, fordi de unge samtidig med selve rådgivningsarbejdet
også har erhvervet sig vigtige organisatoriske erfaringer
om, hvordan man etablerer og driver en demokratisk forening. Fra flad
struktur med stormødet som øverste myndighed til valg af handledygtig bestyrelse!
Ældreområdet har altid haft en stor foreningsmæssig tradition – tænk bare
på de mange, mange pensionistforeninger, der oprettes med rod i forskellige
fagforeninger, lokalområder m.v. Der finder et stort og nyttigt netværksarbejde
sted for mange ældre mennesker. I Ældremobiliseringen – Ældre hjælper
ældre findes det samme bærende princip som i “ung til ung”. At mennesker
solidarisk yder en indsats over for andre mennesker, som befinder sig