Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

nen ligger på samme niveau. Ellers er det især de jyske arbejdsmarkedsoplande,
der med enkelte undtagelser ligger lavt. Den mest negative udvikling
findes i de arbejdsmarkedsområder, der allerede er nævnt ovenfor samt på
“Restsjælland”. Det er således stort set de arbejdsmarkedsoplande, der var
værst stillet i 1985 minus de Nordvestjyske, der har oplevet den mest negative
forandring sammen med især Frederikshavn og Slagelse. Der er tale om
en øget polarisering, en tendens til geografisk social marginalisering af visse
dele af Danmark.
For at illustrere disse regionale socialgeografiske forskelle yderligere har vi
valgt to eksempler: Nakskov (dvs. Vestlolland) som et eksempel på et marginaliseret
erhvervs- og arbejdsmarkedsopland og Kolding (dvs. Trekantområdet)
som et eksempel på et rimeligt succesfuldt erhvervs- og arbejdsmarkedsopland.
En sammenligning af to arbejdsmarkedsoplande 1999: Nakskov og Kolding
Nakskov Kolding
Beskæftigelsesforandring 1985-1999 .................. -19% 11%
Beskæftigelsesfrekvens 1999 ........................ 69% 78%
Ændring af denne 1985-1999 ........................ -9%-point -2%-point
Arbejdsmarkedsrestgruppe, i alt 1999 ................. 37% 22%
Arbejdsmarkedsrestgruppe, tilvækst 1985-1999 ......... 11% 3%
Lønmodtagere uden formel erhvervsuddannelse 1999
(1985=100) ...................................... 61 86
Faglærte o.l. 1999 (1985=100) ....................... 100 128
Videregående og lange uddannelser 1999 (1985=100) .... 81 151
I alt ............................................. 81 111
Som det fremgår af tabellen, så er der stor forskel mellem de to områder med
hensyn til beskæftigelsesmæssig og social forandring. Der er stor forskel på,
om et område har erhvervsmæssig succes eller ej. Regionale og lokale politikere
og embedsmænd står således med ret så forskellige problemer og sociale
kontekster, når der skal føres erhvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik og
social integrationspolitik. Disse politikker må nødvendigvis, selv om de er
udtryk for nationale politiske ambitioner og foregår inden for en national
lovgivning, i sagens natur blive noget forskellige. Hvor forskellige ved vi ikke
meget om endnu, ligesom vi ikke ved ret meget om, hvordan disse forskelle
i politikudformningen på det regionale/lokale niveau gør en forskel
med hensyn til at “løse” de regionale sociale marginaliserings- og beskæftigelsesproblemer.
Udviklingen gennem 1990erne har betydet en markant økonomisk fremgang
i størstedelen af Danmark. Imidlertid er der tegn på, at nogle af de sociale
forskelle uddybes geografisk. Det gælder både regionalt og i storbysammen-