Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

der munder ud i manglende selvværd, hjemløshed og misbrug. Når vi arbejder
med mennesker, som ikke umiddelbart formår at indfri hegemoniets
funktionskrav og normer, finder vi det nødvendigt at operere med nogle bredere
referencerammer. Ved at sætte fokus på hverdagsliv åbner vi for utømmelige
muligheder.
Alle har en eller anden form for hverdagsliv. “Det liv, der leves hver dag”
(Birte Bech-Jørgensen). Det vil sige nogle rytmer, vaner, relationer og rutiner,
der er præget af de samfundsmæssige magtstrukturer såvel som de individuelle
livshistorier. De psykosociale indlejringer hos den enkelte kommer til
udtryk på forskellig vis i hverdagslivet. Vi forholder os aktivt til “compagnisternes”
forskellige kompetencer, baggrunde, reaktionsmønstre, nuværende
situationer, ressourcer etc. med henblik på at støtte den enkelte i en ønsket
retning. Det kan være at arbejde med personlige udfordringer som at kunne
beherske sit alkoholforbrug, sit temperament eller dagligt at soignere sig. Det
kan også være at arbejde med forskellige hverdagskompetencer. Det er kompetencer,
som mange antager for banaliteter, kompetencer, det generelt tages
for givet, at man behersker. Det kan være en kompetence som det at kunne
strukturere en hverdag, at kunne indgå i gruppesammenhænge, planlægge
og tage ansvar, deltage i et møde – og kende de usagte spilleregler, varetage
forældrerollen etc.
Hverdagslivet rummer en helhed ved at spænde over flere felter end blot arbejdslivet.
Når vi forsøger at bryde med dette monopol, oplever vi ofte, at
der bliver mobiliseret nogle latente ressourcer, som processuelt går hen og
bliver omdrejningsmomentet for en nyblomsterende konstruktiv egenopfattelse
og engagement. Herved forekommer der typisk en bevægelse frem mod
en mere tålelig eller ligefrem positiv hverdag. På denne måde udelukker vi
ikke det barometer, som arbejdsmarkedet repræsenterer, men vi lader det ikke
fremstå som det eneste saliggørende. Ved at ligestille forskellige sfærer
skaber vi ofte forvirring og undren, men formår samtidig at åbne for nye
handlerum og skæve vinkler til at mobilisere latente ressourcer.
At arbejde så bredt og dybt fordrer selvfølgelig nogle etiske overvejelser og
dermed også et værdigrundlag at arbejde ud fra. Det er vigtigt, at vi som velmenende
socialarbejdere ikke overskrider den private integritet.
Jeg er af den opfattelse, at ingen socialarbejder formår at kvalificere en andens
hverdagsliv – det er kun den enkelte selv, der formår det. Men man kan
være med til at skabe nogle bedre rammer/miljøer for at kvalificere sit hverdagsliv.
Jeg tror, at det er muligt at stimulere og bakke andre op til at foretage
nogle ændringer i deres liv. Ændringer, som måske ligger som ikke-artikulerede
ønsker som følge af, at den enkelte har være fastlåst i uhensigtsmæssige
eller direkte krænkende og skadelige rytmer, vaner og rutiner. At
tale om en kvalificering af et hverdagsliv må være baseret på relationer. I
denne sammenhæng står relationen i forhold til det tidligere førte hverdagsliv.