Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

sværere er det at blive selvforsørgende. Alder og etnisk baggrund er afgørende
variabler. Jo ældre man er, jo sværere er det at blive integreret på arbejdsmarkedet,
og jo mere fremmed baggrund man har, desto sværere er det. Den
gode nyhed er dog, at efterkommere af indvandrere klarer sig meget bedre
end deres forældre, men det tager altså tid at blive integreret, hvis man er af
fremmed herkomst!
Når vi betragter uligheden i form af fordelingen af den disponible indkomst,
får vi ligeledes et indtryk af stabilitet, men dog med en svag tendens til øget
ulighed. Den såkaldte maksimale udjævningskvotient, som angiver, hvor
stor en del af indkomsterne der skulle omfordeles fra de fattige til de rige for
at opnå en helt jævn indkomstfordeling, er steget fra 23,8% i 1990 til 25,2%
i 1999; før skat var den noget højere, nemlig 28,6% i 1999. De forbedrede økonomiske
konjunkturer siden begyndelsen af 1990erne er således ikke slået
igennem i form af en mere ligelig fordeling af de disponible indkomster, snarere
tværtimod! Desuden viser en særanalyse, vi har fået foretaget af indkomstfordelingen
imellem en række storkøbenhavnske byområder, at der er
en stigende tendens til, at forskellige indkomstklasser bosætter sig segregeret,
dvs. at de bedst stillede klumper sig sammen i egne områder, mens de
dårligst stillede koncentreres i andre byområder.
Hans Thor Andersen og Frank Hansen har sammenlignet situationen i 1981
med situationen i 1997. I 1981 udgjorde byområder med henholdsvis ekstrem
lav eller meget lav indkomst på den ene side og på den anden side byområder
med henholdsvis ekstrem høj og meget høj indkomst kun ca. 10% af alle
områder. I 1997 var denne andel vokset til godt og vel 40%. Der er altså sket
en kraftig polarisering af bosætningsmønstet i Storkøbenhavn. Dette hænger
snævert sammen med, at boligmarkedet er segmenteret – opdelt i forskellige
typer: ejerboliger – typisk parcelhuse – for sig og lejeboliger – typisk almennyttige
– for sig. Denne tendens er også steget kraftigt de seneste årtier. De,
der bor i almennyttigt boligbyggeri, er dårligere og dårligere stillet over tid,
mens det modsatte gør sig gældende for dem, der bor i parcelhus.
For at få et overblik over den sociale skævhed i hele landet har Andersen og
Hansen opdelt Danmark i en række såkaldt “arbejdsmarkedsoplande” og set
på, hvordan andelen af marginaliserede personer fordeler sig herpå i 1999.
I gennemsnit er 22% marginaliseret (efter deres definition), hovedstadsområdet
ligger lidt lavere med 19%. Oplande med lave procenter findes hovedsageligt
i Vest- og Østjylland. Omvendt er de arbejdsmarkedsoplande med den
største andel af marginaliserede områder såsom Lolland-Falster, Langeland
og Bornholm. Opgjort på kommuner fandt de, at følgende steder var dårligst
stillede i denne henseende: Skagen, Læsø, Samsø, Æreskøbing, Marstal, Rudkøbing,
Nakskov, Maribo, Nykøbing F., Møn, Rønne og Neksø. Ved at se på
udviklingen fra 1985 og frem til 1997 konkluderer de, at det fortrinsvis er de