Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Jeg kender enkelte, som nægter at lade sig aktivere, og adskillige, som er blevet
sendt ud i det de kalder “idiotarbejde”. Arbejde, som de føler, er med til
at krænke og på anden måde umyndiggøre dem. Således har jeg mødt mange,
som har surfet fra tilbud til tilbud siden 1980erne uden egentligt at tro på,
at de kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Aktiveringen opfattes nærmest
som tidsubestemt straf. De finder det absurd, at de for enhver pris skal sendes
rundt i systemet, indtil de får en folkepension for – “en førtidspension
skal man jo næsten ligge i graven for at få”, som en sydhavner en dag udtrykte
det. Andre omtaler samme aktiverings foranstaltninger mere positivt
og har kunnet profetere af selvsamme tilbud.
Ud fra mit arbejde med borgere, der typisk rummer andre problemer end ledighed,
har jeg gjort mig nogle overvejelser over, hvordan man måske kan
gøre tingene anderledes. Jeg hører ofte en kritisk røst over den førte socialog
arbejdsmarkedspolitik, men jeg savner generelt konstruktive alternativer
hertil. Det synes unægtelig også lettere at kritisere, frem for at komme med
alternativer til diskursen. Grundet den sparsomme spalteplads kombineret
med artiklens brede favntag har jeg været nødsaget til kort at skitsere nogle
argumenter bag aktivlinjen og efterfølgende skitsere kritiske tendenser herved.
Afslutningsvis leverer jeg et diskussionsoplæg til den førte social- og arbejdsmarkedspolitik.
Velfærdssamfundets bæredygtighed, det demografiske dilemma.
Skred i holdningen til velfærdsstaten – yde uden at nyde moral. De ledige
skal lære at tage (større) ansvar for at forsørge sig selv “fra forsørgelseskultur
til selvforsørgelsesprincippet”. Heri ligger også et ønske om at bevare
den fortsatte betalingsvilje hos de arbejdende – bevare samfundets
sociale sammenhængskraft.
Incitamentstrukturen var for dårlig – for gunstige sociale rettigheder medførte
for lavt et incitament til at søge regulært arbejde etc.
Forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet og styrke konkurrenceevnen.
Kvalificering af arbejdskraften og lønstabilitet.
En omsorg for de marginaliserede. Ikke lade folk på overførsel “sejle deres
egen sø”, men give folk “et kærligt spark”.
Trusler/tvang er blevet et bærende princip, selvom de flest erkender, at
tvang ikke er det mest hensigtsmæssige motivationsmiddel – specielt ikke
for dem, der har andre problemer end ledighed.
Alle skal i dag aktiveres. Det er underordnet, om man er misbruger, psykisk
syg og/eller hjemløs!
Selvforsørgelsesprincippet har medført et fokus på det holdningsændrende
sigte. Man taler i dag om viljen – den indre rådighed. Er det et
ønskværdigt system – og hvilke følger har det?
Sagsbehandleren kommer til at udgøre den dømmende, den udøvende og
den lovgivende magt.
Aktiveringsordningen kan være en fælde, som hindrer førtidspensionering.