Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

met, end i perioden 1992-1998. Denne positive udvikling må tilskrives de bedre konjunkturer, hvor flere er kommet i beskæftigelse. Det er helt klart de ældre (50-59 årige), der har sværest ved at komme ud af ydelsessystemet. Eksempelvis er det kun 18% af de 50-59 årige, der ikke modtager nogen offentlig ydelse 6 år efter. En væsentlig del af forklaringen er, at en del har valgt at gå på efterløn og overgangsydelse (der blev lukket for tilgang til ordningen i 1997). Derimod er der ikke væsentlige forskelle blandt de 18-49 årige, dog klarer de 30-39 årige sig bedst. Et andet forhold, som ikke er vist i figur 5, er, at mændene generelt har større sandsynlighed for at “slippe” ud af ydelsessystemet end kvinderne. Det gælder i alle aldersgrupper, men især er det tilfældet blandt de unge og de ældre. Der er også forskel på, hvordan danskere, indvandrere og efterkommere klarer sig på de forskellige ordninger. Hvis vi sammenligner personer med dansk baggrund med efterkommere og indvandrere 3 år efter, de har modtaget en midlertidig ydelse, ser vi et klart og forventeligt mønster. 100 80 60 40 20 0 Figur 6: Ydelsesstatus 3 år efter at have modtaget midlertidige ydelser. Danskere, efterkommere og indvandrere Danskere Efterkommere Indvandrere Kilde: Særlige analyser i Danmarks Statistik Varig ydelse Over ½ år Under ½ år Ingen ydelse Personer med dansk baggrund klarer sig bedst, mens indvandrerne klarer sig dårligst. Eksempelvis er næsten 40% fri af ydelsessystemet efter 3 år. Det er kun tilfældet for 33% af efterkommerne og 24% af indvandrerne. Vi kan konstatere, at der er flere indvandrere, der modtager ydelser i mere end et halvt år (45%), mens det kun er tilfældet for godt 20% af personer med dansk baggrund. Disse forskelle skyldes ikke, at alderssammensætningen er
forskellig i de tre grupper. Tværtimod genfinder vi de samme forskelle, når vi opdeler i forskellige aldersgrupper. Efterkommerne placerer sig klart imellem indvandrerne og danskerne. Det er endnu et tegn på, at integrationsprocessen tager tid. Efterkommerne kommer gradvis til at ligne danskerne, når det gælder om at klare sig selv økonomisk. Hvilke forskelle er der mellem kommunerne, når det drejer sig om at integrere personer, som er i en sårbar situation, og når det drejer sig om at fratræde arbejdsmarkedet mere eller mindre frivilligt? Til at belyse disse spørgsmål har vi gennemført nogle særlige analyser på Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Vi har taget udgangspunkt i de personer, som i 1993 og 1996 modtog en eller anden form for midlertidig ydelse, fx dagpenge eller kontanthjælp i kortere eller længere tid. Derefter har vi set på situationen for disse personer i 1999, dvs. henholdsvis 3 år og 6 år efter. Der er altså tale om personer, som har været i midlertidige problemer, typisk på grund af arbejdsløshed eller sygdom. Spørgsmålet er herefter, om de pågældende personer er kommet (tilbage) i beskæftigelse og ikke modtager nogen offentlige ydelser, eller om de har forladt arbejdsmarkedet, fx gået på efterløn, overgangsydelse eller førtidspension. Den tredje mulighed er, at de stadig modtager dagpenge eller andre midlertidige ydelser i et eller andet omfang. Følgende tabel viser denne udvikling for alle 18-59 årige, som i 1993 og 1996 modtog en midlertidig offentlig ydelse. 18-59 årige, der modtog midlertidig ydelse i 1993 og 1996 – hvordan er deres situation i 1999? Hele landet Situationen Situationen efter 3 år efter 6 år 1999 1996-1999 1993-1999 Modtager ingen ydelse (inklusion) ................... 36,7% 40,9% Modtager en midlertidig ydelse ..................... 57,5% 46,5% Modtager en varig ydelse (afgang) .................. 5,8% 12,6% I alt ........................................... 100% 100% Antal personer i 1996 og 1993 ..................... 838.066 1.080.808 Omkring 40% er kommet i beskæftigelse. Nogle få procent er overgået til en varig ydelse. Mens omkring halvdelen modtager midlertidige ydelser.
Page 1 and 2: 6RLDO cUVUDSSRUW
Page 3 and 4: Dette er 3. årgang af Social Årsr
Page 5: Glogalskabens tid af redaktionen ..
Page 8 and 9: en mulighed for og en forpligtelse
Page 10 and 11: områder, der var stillet dårligst
Page 12 and 13: hjælp til forsørgelse. Til gengæ
Page 14 and 15: ter er det endvidere sådan, at bor
Page 16 and 17: Antallet af registrerede arbejdslø
Page 18 and 19: 120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
Page 22 and 23: Jo længere perioden er, des flere
Page 24 and 25: Vores analyser viser, at der er ret
Page 26 and 27: De 10 kommuner med højest afgangsp
Page 28 and 29: De højeste integrationsprocenter f
Page 30 and 31: lank
Page 32 and 33: Fordelingen af indkomsterne vil bli
Page 34 and 35: gennemførte skattereformer har der
Page 36 and 37: hensyn til arten og omfanget af soc
Page 38 and 39: sammensætning af indkomsttyperne,
Page 40 and 41: I det følgende vil vi kalde denne
Page 42 and 43: hæng: På det regionale niveau er
Page 44 and 45: Det er meget karakteristisk for arb
Page 46 and 47: i perioden 1994-2000. Det negative
Page 48 and 49: Ved siden af den registrerede arbej
Page 50 and 51: Deltagere i aktivering i 1996, ford
Page 52 and 53: handler det måske om, at de størr
Page 54 and 55: Der føres i øjeblikket en kraftig
Page 56 and 57: Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
Page 58 and 59: Stigningen i langvarige modtagere a
Page 60 and 61: De ti kommuner med de største ande
Page 62 and 63: ner i henholdsvis Københavns, Rosk
Page 64 and 65: De ti kommuner med de laveste andel
Page 67 and 68: 5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
Page 69: Sammenlignet med situationen fra 19
Page 72 and 73:
Personer, der modtager sygedagpenge
Page 75 and 76:
)—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
Page 77 and 78:
Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
Page 79 and 80:
Faldet i antallet og andelen af fø
Page 81 and 82:
Ser vi på kommunerne, er der meget
Page 83 and 84:
De ti kommuner, som har haft det st
Page 85 and 86:
%—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
Page 87 and 88:
Anbringelser af børn og unge er al
Page 89:
.RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
Page 92 and 93:
gård i Klarup eller et projekt i N
Page 94 and 95:
Den nuværende leder af Skurbyen, F
Page 96 and 97:
I Kærlundsmarken blev husene også
Page 99 and 100:
6\GKDYQV &RPSDJQLHW
Page 101 and 102:
glemt af Københavns Kommune, hvilk
Page 103 and 104:
tet ligger nede omkring 50 procent.
Page 105 and 106:
3 I en diskussion på et fællesmø
Page 107 and 108:
der munder ud i manglende selvværd
Page 109 and 110:
Borgerne kan forblive i aktiverings
Page 111 and 112:
'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
Page 113 and 114:
Det kirkelige og humanitære områd
Page 115 and 116:
Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
Page 117:
i vores hus, bliver overrasket over
Page 120 and 121:
Skive er ingen årsunge: den fik k
Page 122 and 123:
psykisk syge, men også for dennes
Page 124 and 125:
grund har brug for at være i en an
Page 126 and 127:
læring i forbindelse med ansættel
Page 128 and 129:
på arbejdspladsen yder en 100% ind
Page 130 and 131:
forebyggende indsats demenskoordina
Page 132 and 133:
alle frivillige sociale foreninger
Page 134 and 135:
De sociale forhold i Skive, problem
Page 136 and 137:
I kommunerne har man i dag en rækk
Page 138 and 139:
Først og fremmest får opfattelsen
Page 140 and 141:
Forskningen har imidlertid i efterh
Page 143 and 144:
.RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
Page 145 and 146:
digvis måtte blive, at der opstod
Page 147 and 148:
få en chance, især fordi den stor
Page 149 and 150:
Forlaget Jurainformation udsender h
Page 151 and 152:
Afgørende for disse kvaliteter er,
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?