I Kærlundsmarken blev husene også bygget i 1930erne. Det var både øvre og nedre lag af middelklassen, der flyttede ind. Mange huse er opført som toog trefamilies huse, men i dag bor der kun een familie i de fleste. Det var et kvarter med mange <strong>for</strong>retninger, med hjemmearbejdende husmødre og børn, der legede i haverne og i de tilstødende kolonihaver. I de seneste år er der sket et omfattende generationsskifte, <strong>for</strong>retningerne er <strong>for</strong>svundet, børnene går ikke i de samme skoler, og de kender ikke hinanden. De voksne møder ikke hinanden gennem børnene, og de er på arbejde om dagen. Beboer<strong>for</strong>eningen er den organisation, de voksne mødes om. Den blev dannet i 1993. Sagen omkring Skurbyen har uden tvivl haft en integrerende effekt på beboerne. Forskellene i indstilling til de hjemløse ser altså ud til <strong>for</strong> det første at skyldes, at der i området omkring Suensonsgade er rester af en kollektiv kultur med ideer om gensidig hjælp, ansvarlighed og social <strong>for</strong>ståelse. I Kærlundsmarken føler færre beboere sig <strong>for</strong>bundet med en tidligere kollektiv kultur. For det andet, at husejerne i Kærlundsmarken er bange <strong>for</strong> faldende huspriser. For det tredje, at der er flere børnefamilier i Kærlundsmarken. Og endelig kan den mindre modvilje i Suensonsgade skyldes, at afdelingsbestyrelsen ikke samlede beboerne til en protest, sådan som det skete i Kærlundsmarken. Sammenfattende lettes integration af usædvanlige og udstødte mennesker, når kendskabet til dem øges. Og accepten bliver mere omfattende, når der er lokale traditioner <strong>for</strong> social <strong>for</strong>ståelse og vilje til kontakt. Hvis denne er fraværende, bliver der i bedste fald tale om fredelig sameksistens. I værste fald vil naboerne modarbejde integrationen (Jørgensen, 1999). Beboerundersøgelsen har kun handlet om beboernes hverdagsliv i de to boligområder og om deres indstillinger til de to projekter <strong>for</strong> hjemløse. Der er ingen tvivl om, at integrationen også er lettet af, at personalet i Skurbyen og Opgangsfælleskabet har taget beboernes protester til sig. De ansatte har <strong>for</strong>holdt sig åbne over <strong>for</strong> naboerne, har inviteret på kaffe, har taget klager over problemer alvorligt og har været omhyggelige med at få de hjemløses boliger til at fremstå som integrerede i området. Samtidig har der været ansat en miljømedarbejder og en uddannelseskonsulent i Brobyggerselskabet. De har ved møder, ved in<strong>for</strong>mation, ved en telefonliste til nøglepersoner, der kan tilkaldes umiddelbart, når det er nødvendigt, og ved undervisning af ejendomsfunktionærer, hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker tilført områderne – især Suensonsgade – nogle ressourcer, der kan lette integrationen af andre beboere end de hjemløse (Bech- Jørgensen, 2000). Det kan være beboere, som er blevet demente eller sindslidende, eller beboere, som af andre grunde har svært ved at klare sig i hverdagen. Men det er en anden historie.
Bech-Jørgensen, B. 2000a: Hjemløses boliger. I Sociale Perspektiver, red. Bech-Jørgensen og Kristiansen. Aalborg Universitet: Alfuff. Bech-Jørgensen, B. 2000b: Usædvanlige fællesskaber. Aalborg Universitet: Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer. Skriftserie. Brobyggerselskabet 1999: Et anderledes liv. Års<strong>rapport</strong> 1998/99. Brobyggerselskabet 2000: De udstødte og frontfolket. Fælles<strong>rapport</strong>. Jørgensen, A. 1999: Hvad siger naboerne? Aalborg Universitet: Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer. Skriftserie.
- Page 1 and 2:
6RLDO cUVUDSSRUW
- Page 3 and 4:
Dette er 3. årgang af Social Årsr
- Page 5:
Glogalskabens tid af redaktionen ..
- Page 8 and 9:
en mulighed for og en forpligtelse
- Page 10 and 11:
områder, der var stillet dårligst
- Page 12 and 13:
hjælp til forsørgelse. Til gengæ
- Page 14 and 15:
ter er det endvidere sådan, at bor
- Page 16 and 17:
Antallet af registrerede arbejdslø
- Page 18 and 19:
120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
- Page 20 and 21:
met, end i perioden 1992-1998. Denn
- Page 22 and 23:
Jo længere perioden er, des flere
- Page 24 and 25:
Vores analyser viser, at der er ret
- Page 26 and 27:
De 10 kommuner med højest afgangsp
- Page 28 and 29:
De højeste integrationsprocenter f
- Page 30 and 31:
lank
- Page 32 and 33:
Fordelingen af indkomsterne vil bli
- Page 34 and 35:
gennemførte skattereformer har der
- Page 36 and 37:
hensyn til arten og omfanget af soc
- Page 38 and 39:
sammensætning af indkomsttyperne,
- Page 40 and 41:
I det følgende vil vi kalde denne
- Page 42 and 43:
hæng: På det regionale niveau er
- Page 44 and 45:
Det er meget karakteristisk for arb
- Page 46 and 47: i perioden 1994-2000. Det negative
- Page 48 and 49: Ved siden af den registrerede arbej
- Page 50 and 51: Deltagere i aktivering i 1996, ford
- Page 52 and 53: handler det måske om, at de størr
- Page 54 and 55: Der føres i øjeblikket en kraftig
- Page 56 and 57: Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
- Page 58 and 59: Stigningen i langvarige modtagere a
- Page 60 and 61: De ti kommuner med de største ande
- Page 62 and 63: ner i henholdsvis Københavns, Rosk
- Page 64 and 65: De ti kommuner med de laveste andel
- Page 67 and 68: 5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
- Page 69: Sammenlignet med situationen fra 19
- Page 72 and 73: Personer, der modtager sygedagpenge
- Page 75 and 76: )—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
- Page 77 and 78: Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
- Page 79 and 80: Faldet i antallet og andelen af fø
- Page 81 and 82: Ser vi på kommunerne, er der meget
- Page 83 and 84: De ti kommuner, som har haft det st
- Page 85 and 86: %—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
- Page 87 and 88: Anbringelser af børn og unge er al
- Page 89: .RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
- Page 92 and 93: gård i Klarup eller et projekt i N
- Page 94 and 95: Den nuværende leder af Skurbyen, F
- Page 99 and 100: 6\GKDYQV &RPSDJQLHW
- Page 101 and 102: glemt af Københavns Kommune, hvilk
- Page 103 and 104: tet ligger nede omkring 50 procent.
- Page 105 and 106: 3 I en diskussion på et fællesmø
- Page 107 and 108: der munder ud i manglende selvværd
- Page 109 and 110: Borgerne kan forblive i aktiverings
- Page 111 and 112: 'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
- Page 113 and 114: Det kirkelige og humanitære områd
- Page 115 and 116: Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
- Page 117: i vores hus, bliver overrasket over
- Page 120 and 121: Skive er ingen årsunge: den fik k
- Page 122 and 123: psykisk syge, men også for dennes
- Page 124 and 125: grund har brug for at være i en an
- Page 126 and 127: læring i forbindelse med ansættel
- Page 128 and 129: på arbejdspladsen yder en 100% ind
- Page 130 and 131: forebyggende indsats demenskoordina
- Page 132 and 133: alle frivillige sociale foreninger
- Page 134 and 135: De sociale forhold i Skive, problem
- Page 136 and 137: I kommunerne har man i dag en rækk
- Page 138 and 139: Først og fremmest får opfattelsen
- Page 140 and 141: Forskningen har imidlertid i efterh
- Page 143 and 144: .RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
- Page 145 and 146: digvis måtte blive, at der opstod
- Page 147 and 148:
få en chance, især fordi den stor
- Page 149 and 150:
Forlaget Jurainformation udsender h
- Page 151 and 152:
Afgørende for disse kvaliteter er,