Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

hjælp til forsørgelse. Til gengæld var der flere af disse, der modtog, hvad vi kalder for langvarig kontanthjælp, dvs. at de har været i systemet 10 til 12 måneder i et kalenderår. Fra at udgøre 38% af samtlige i 1994, udgjorde de 47% i 1999. Den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere er altså blevet en smule mindre, men til gengæld meget “tungere”. Igen dækker disse samlede tal over en stor kommunal variation. Vi har beregnet, hvilke kommuner der har haft den største stigning i antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere, og hvilke der har haft det største fald. Nogle kommuner har haft et fald på helt op til 50%, mens andre har haft tilsvarende stigninger, og nogle endog stigninger på mellem 500 og 1.000%. De store stigninger har fundet sted i de mindre kommuner i Sønderjyllands, Ringkøbing og Nordjyllands Amt med indbyggertal fra 5.000 til 13.000, såsom i Aulum-Haderup og i Løgumkloster. De største fald er til gengæld sket i mellemstore kommuner fortrinsvis i Frederiksberg, Roskilde og Københavns Amt, såsom Helsinge, Ledøje-Smørum, Ølstykke og Greve. De fire største kommuner (København, Århus, Aalborg og Odense) har alle høje andele af langvarige kontanthjælpsmodtagere, ligesom det er tilfældet for en række andre store kommuner, såsom Esbjerg, Vejle, Herning, Ballerup og Helsingør. Når vi ser på, hvordan det er gået for kontanthjælpsmodtagere, der modtog hjælp i 1993, så viser der sig igen store forskelle udover landet. Andelen, der forblev marginaliseret i denne periode, varierede fra næsten 80% til knap 30%. De ti kommuner med den laveste del af marginaliserede, såsom Allerød, Ramsø, Solrød og Ishøj, er alle beliggende i Frederiksborg, Roskilde og Københavns Amt, hvor beskæftigelsessituationen har været god. Omvendt er de ti kommuner, der har haft sværest ved at integrere deres kontanthjælpsmodtagere typisk fra Nordjyllands, Viborg og Storstrøms Amt, hvor beskæftigelsessituationen har været dårligere. Det drejer sig bl.a. om kommuner som Hanstholm, Brovst, Aars, Ravnsborg og Rødby. Vores kvantitative analyser omfatter også udviklingen mht. revalidering, sygedagpenge, førtidspension samt børn og unge, og de bekræfter billedet af et socialt skævt Danmark. Mange socialt belastede områder påvirkes desværre ikke af de ellers forbedrede økonomiske konjunkturer. Ligesom i de foregående udgaver af Social Årsrapport, så har vi også i år suppleret de kvantitative oversigter med kvalitative analyser i form af korte artikler, og vi har her videreført princippet om at fokusere på det lokale niveau. Dette har vi gjort på to måder. Dels bringer vi artikler, der tager udgangspunkt i og begrænser sig til, hvordan forholdene er i en bestemt kommune (Aalborg, Syd-Vestkvarteret i København og Skive). Dels bringer vi artikler, der behandler en bestemt kommunal problemstilling på tværs af landet (aktivering, selvstyret). I de senere år har regeringen og kommunerne lagt stor vægt på, hvor vigtigt det er at forsøge at involvere de frivillige organisationer mere i det sociale arbejde, ligesom partnerskabstanken – samarbejde mellem f.eks. kommune og erhvervsliv og frivillige – er blevet fremført som et væsentligt element i fornyelsen af socialpolitikken. Sammen med aktiveringstankegangen – at yde for at nyde – er disse elementer det, der skal til
for at “fremtidssikre” det danske velfærdssamfund, forlyder det. De følgende artikler diskuterer konkret og kritisk disse temaer. Således har Birte Bech-Jørgensen skrevet om udviklingen af et nyt partnerskab i Aalborg – “brobyggerne”, der forsøger at integrere hjemløse gennem etableringen af særlige boformer. Dette sker i samarbejde med øvrige beboere, frivillige organisationer og socialforvaltningen. Det viste sig nemmere i et kvarter med tradition for solidarisk ageren end i et mere individuelt orienteret kvarter, men fælles for begge var, at integrationen af udstødte lettes, når kendskabet til dem øges. Ligeledes med udgangspunkt i Aalborg har Sussi Maack skrevet om udviklingen i det frivillige sociale arbejde, som sammen med aktivering og nye sociale partnerskaber er nogle af regeringens nøgleord med hensyn til fornyelsen af dansk socialpolitik. I stedet for en ukritisk og idealiserende forestilling om det indlysende i at inddrage frivillige i løsningen af lokale sociale problemer påpeges det, hvilke reelle problemer og begrænsninger strategien kan indebære. Der er problemer med, at nogle udelukkes, og at mange frivillige (organisationer) er meget sårbare, og at arbejdsløshedslovgivningen lægger helt urimelige begrænsninger ned over det frivillige arbejde. Brian Lentz skriver om et boligsocialt udviklingsprojekt i det københavnske syd-vestkvarter, Sydhavns-Compagniet, og vi får en reel indsigt i, hvordan endnu et af regeringens modeord, nemlig kvarterløftstrategien i kombination med det ligeså populære fænomen aktivering, udfolder sig konkret. Udgangspunktet er den historiske ændring af kvarterets sociale geografi fra at være “arbejdernes Hellerup” til at blive “Københavns glemte bydel.” Sidstnævnte forsøges ændret gennem projektets fokus på at være brobygger mellem den enkelte vanskeligt stillede borger, (sociale) myndigheder og øvrige grupper i lokalmiljøet. I artiklen “En by i provinsen” tager Niels Holck os med hele vejen rundt i det sociale arbejde i Skive. Byen beskrives som en typisk repræsentant for det skæve Danmark: Skattegrundlaget er for spinkelt, og byen ligger under gennemsnitsindkomsten, og infrastrukturen (havn, motorvej og jernbane) er for dårlig. Omvendt så vidner dette sociale portræt af Skive også om, at der ved en koordineret og kvalificeret indsats kan opnås gode resultater med afhjælpningen af sociale problemer lokalt. Samtidig peges der også på en række resterende problemer, bl.a. omkring integration af nogle grupper blandt unge og indvandrere. Endelig får vi et godt indblik i, hvordan byen har forsøgt at anvende det frivillige sociale arbejde i indsatsen. Et af de helt store nyere fænomener i dansk socialpolitik er det øgede fokus, der har været på aktivering. Op igennem 1990erne har den kommunale aktivering udviklet sig, og det er dette fænomen Nanna Mik-Meyer skriver om med afsæt i en undersøgelse af 60 projekter i tre kommuner. Hun skelner mellem socialpædagogisk eller social aktivering og arbejdsmarkedsrettet aktivering. Lidt rystende konstaterer hun, at mange aktiverede borgere ikke selv ved, hvorfor de deltager i aktiveringsprojektet. I de førstnævnte projek-
Page 1 and 2: 6RLDO cUVUDSSRUW
Page 3 and 4: Dette er 3. årgang af Social Årsr
Page 5: Glogalskabens tid af redaktionen ..
Page 8 and 9: en mulighed for og en forpligtelse
Page 10 and 11: områder, der var stillet dårligst
Page 14 and 15: ter er det endvidere sådan, at bor
Page 16 and 17: Antallet af registrerede arbejdslø
Page 18 and 19: 120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
Page 20 and 21: met, end i perioden 1992-1998. Denn
Page 22 and 23: Jo længere perioden er, des flere
Page 24 and 25: Vores analyser viser, at der er ret
Page 26 and 27: De 10 kommuner med højest afgangsp
Page 28 and 29: De højeste integrationsprocenter f
Page 30 and 31: lank
Page 32 and 33: Fordelingen af indkomsterne vil bli
Page 34 and 35: gennemførte skattereformer har der
Page 36 and 37: hensyn til arten og omfanget af soc
Page 38 and 39: sammensætning af indkomsttyperne,
Page 40 and 41: I det følgende vil vi kalde denne
Page 42 and 43: hæng: På det regionale niveau er
Page 44 and 45: Det er meget karakteristisk for arb
Page 46 and 47: i perioden 1994-2000. Det negative
Page 48 and 49: Ved siden af den registrerede arbej
Page 50 and 51: Deltagere i aktivering i 1996, ford
Page 52 and 53: handler det måske om, at de størr
Page 54 and 55: Der føres i øjeblikket en kraftig
Page 56 and 57: Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
Page 58 and 59: Stigningen i langvarige modtagere a
Page 60 and 61: De ti kommuner med de største ande
Page 62 and 63:
ner i henholdsvis Københavns, Rosk
Page 64 and 65:
De ti kommuner med de laveste andel
Page 67 and 68:
5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
Page 69:
Sammenlignet med situationen fra 19
Page 72 and 73:
Personer, der modtager sygedagpenge
Page 75 and 76:
)—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
Page 77 and 78:
Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
Page 79 and 80:
Faldet i antallet og andelen af fø
Page 81 and 82:
Ser vi på kommunerne, er der meget
Page 83 and 84:
De ti kommuner, som har haft det st
Page 85 and 86:
%—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
Page 87 and 88:
Anbringelser af børn og unge er al
Page 89:
.RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
Page 92 and 93:
gård i Klarup eller et projekt i N
Page 94 and 95:
Den nuværende leder af Skurbyen, F
Page 96 and 97:
I Kærlundsmarken blev husene også
Page 99 and 100:
6\GKDYQV &RPSDJQLHW
Page 101 and 102:
glemt af Københavns Kommune, hvilk
Page 103 and 104:
tet ligger nede omkring 50 procent.
Page 105 and 106:
3 I en diskussion på et fællesmø
Page 107 and 108:
der munder ud i manglende selvværd
Page 109 and 110:
Borgerne kan forblive i aktiverings
Page 111 and 112:
'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
Page 113 and 114:
Det kirkelige og humanitære områd
Page 115 and 116:
Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
Page 117:
i vores hus, bliver overrasket over
Page 120 and 121:
Skive er ingen årsunge: den fik k
Page 122 and 123:
psykisk syge, men også for dennes
Page 124 and 125:
grund har brug for at være i en an
Page 126 and 127:
læring i forbindelse med ansættel
Page 128 and 129:
på arbejdspladsen yder en 100% ind
Page 130 and 131:
forebyggende indsats demenskoordina
Page 132 and 133:
alle frivillige sociale foreninger
Page 134 and 135:
De sociale forhold i Skive, problem
Page 136 and 137:
I kommunerne har man i dag en rækk
Page 138 and 139:
Først og fremmest får opfattelsen
Page 140 and 141:
Forskningen har imidlertid i efterh
Page 143 and 144:
.RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
Page 145 and 146:
digvis måtte blive, at der opstod
Page 147 and 148:
få en chance, især fordi den stor
Page 149 and 150:
Forlaget Jurainformation udsender h
Page 151 and 152:
Afgørende for disse kvaliteter er,
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?