Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

De borgere, der typisk er afhængige af sociale kontant- eller serviceydelser,
har sjældent lovsamlinger i deres reol. De surfer ikke på Internettet, og de
har ikke deres daglige gang hos lovkyndige advokater eller revisorer. Deres
sprog er udviklet til at håndtere konkrete forhold, ikke lovreglernes abstrakte
uvirkelighed.
Jeg har som ældrerådsformand ofte oplevet forsamlinger af utilfredse,
indimellem ophidsede modtagere af hjemmehjælp og hjemmepleje.
Når jeg spurgte, hvorfor de ikke brugte klagesystemet, varierede svarene
fra frygt for repressalier, over vanskeligheder ved at formulere
velbegrundede skriftlige klager (de fleste forlod folkeskolens 6. klasse
for mere end 65 år siden), problemer i den mundtlige kommunikation
med unge, veluddannede sygeplejersker i hvid kittel, eller varigheden
af en klagebehandling (som regel måneder), til ukendskab omkring
klagemulighederne, der ikke var at finde i de afsnit i den daglige avis,
som borgerne normalt læste.
Retssikkerhed og retsbeskyttelse siger ikke de sociale klienter ret meget, i
hvert fald ikke de gamle. For dem er nøglebegrebet noget ganske andet
end retsbeskyttelse. Trygheden findes ikke i regelsamlinger, men i de
personer, som har direkte kontakt med borgerne. Mennesker, man kan tale
med. Mennesker, som evner at lytte. Mennesker, som forståeligt og konkret
kan forklare, hvordan systemet fungerer, og hvad man kan forvente. Mennesker
med viden og fagkundskab, men også med menneskekundskab og indlevelsesevne.
I øvrigt kan retsbeskyttelsen vel lige så vel bestå i at værne om
retten til afgørelser, som tager hensyn til individuelle omstændigheder, som
i at sikre, at afgørelsen er truffet på grundlag af forud fastsatte objektive kriterier.
Politikerens kvalitetsopfattelse tager et andet udgangspunkt. Politikeren ved,
at han til stadighed har borgerens og mediernes øjne hvilende på sig. Han
bliver stillet til ansvar, hvis der kan påvises tilfælde af misrøgt, forsømmelighed,
ressourcespild, vilkårlighed, overtrædelse af regelsæt etc. i hjemmeplejen.
Og han vil ganske naturligt se det som en afgørende kvalitet, at de socialpolitiske
ydelser udformes og tilrettelægges, så han beskyttes mod anklager
eller angreb.
Dertil kommer, at uden fælles detailregler for tildelingen ser politikerne en
nærliggende risiko for, at vurderingerne bliver uensartede. De færreste borgere
føler sig generet af det. Men for de fleste politikere er det en væsentlig
mangel, som svækker deres forsvar for systemet.
For politikerne er kvalitet:
Retssikkerhed og ensartethed i leveringen af ydelserne
Styring og kontrol med ressourceforbruget
Styring og kontrol med ydelserne og ydelsesniveauet
Styring og kontrol med ydelserne til den enkelte