Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Decentraliseringen har rødder langt tilbage. Ofte upåagtet, et led i den danske provinsialitet. Puslinglandet som hyggede sig i smug som europæisk udkantområde. Nok i sig selv; sognet var verden! Og befolkningen manglede interesse for national magt og ære. Siden Margrethe den Første har monarkerne – statsmagten – manglet evnen til at udvide deres territorium eller blot at befæste det. Folket var som sagt heller ikke særlig interesseret i nationale landvindinger, det er jo altid folket, som betaler prisen for magthavernes “glorie”. Det er givet, at den politiske magtfordeling har været mere flad hertillands end i de fleste andre europæiske lande, og det kommunale selvstyre er som bekendt grundlovsfæstet hos os. Men som moderne grundlæggende politisk og forvaltningsmæssigt princip står decentraliseringen først og fremmest i gæld til halvfjerdsernes kommunalreform. Med overførslen af sygekasserne, revalideringscentrene, Mødrehjælpen, Børneforsorgen og Særforsorgen til kommuner eller amtskommuner blev kommunerne sværvægteren i dansk socialpolitisk forvaltning. Et særtræk ved den danske model er den store kompetence, der principielt tillægges de decentrale organer. Finansieringen sker fortrinsvis over de almindelige skatter, og kommunerne har egen udskrivningsret; i hvert fald i princippet. I praksis er den – uden lovgrundlag – blevet undermineret af budgetaftalerne mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet. Forbundet hermed har kommunerne haft vidtgående ret til at prioritere mellem de mange opgaver og til at lægge serviceniveauerne. Opgaverne pålægges dem ganske vist af loven, og der er hermed også fastlagt mange rammer for udførelsen. Men rammerne var i lang tid ikke så snævre, at de berøvede kommunerne deres bevægelsesmuligheder, når der gjaldt om at bestemme redskaber, løsningsmodeller og niveau. Som et led i kommunalreformen blev særforsorgen for fysisk og psykisk handicappede samt statshospitalerne for sindslidende flyttet fra staten til de nye amtskommuner. Det kom til at betyde en væsentlig forbedring af standarden og fornyelser, fx i form af flytning af servicen fra store institutioner til bofællesskaber. De nye organer var tættere på modtagerne og deres pårørende, og der var vel også noget prestige for amtskommunerne i at demonstrere evne til at løfte opgaven. I princippet er der god sammenhæng i systemet. Kommunerne har ansvaret for opgavernes løsning og indbyrdes prioritering, men også for finansieringen. I modellen ligger, at lovgivningsmagten og centraladministrationen kun undtagelsesvis skal gribe ind eller fastsætte bindende regler for kommunernes serviceydelser. Da kommunalreformen blev gennemført, havde lovgivningsmagten tillid til kommunerne. Det var i hvert fald politisk korrekt! Reformens fædre så i øjnene, at konsekvensen af at lægge magten ud nødven-
digvis måtte blive, at der opstod lokale forskelle i serviceniveau, som stred mod forestillingen om, at mennesker i ens situationer måtte have samme krav på offentlig service, uanset hvor i landet de bor. Det er også klart, at man kun får det fulde udbytte af den decentrale struktur, hvis den grundlæggende arbejdskultur i servicesektoren er præget af stor fleksibilitet. Regler kan naturligvis ikke undværes, men hvis regelstyringen trænger helt ud i klasseværelsernes, børneinstitutionernes og plejehjemmenes hverdag, går fordelene ved decentraliseringen tabt, og decentraliseringen mister sin legitimitet. På det punkt har der vist sig mange problemer! Kommunalreformen og socialreformen blev indført i den periode, hvor Danmark ikke blot havde fuld beskæftigelse, men direkte mangel på arbejdskraft. Samtidig med at kommunalreformen var under opbygning, udsendte Finansministeriet de såkaldte “Perspektivplanredegørelser”, som havde det gennemgående tema, at erhvervslivets behov for arbejdskraft fremover kun kunne tilfredsstilles ved at inddrage arbejdskraftreserverne: de handicappede, kvinderne og de gamle. Suget efter dem var til stede. Nu gjaldt det om at fjerne forhindringerne for, at de kunne blive mobiliseret. Kvinderne reagerede positivt på erhvervslivets efterspørgsel. Især de yngre kvinder – gifte og ugifte, mødre og barnløse – søgte ind på arbejdsmarkedet. Men hvem skulle så overtage husmødrenes gamle arbejde: Rengøring, madlavning, børnepasning og børneopdragelse, omsorg for syge og gamle? Mændene blev det ikke! Resultatet blev en strøm af krav til kommunerne om øget service, især på børne- og ældreområderne. Ventelisterne ved vuggestuer, børnehaver, vuggestuer og plejehjem voksede. Og presset på de kommunale hjemmeplejer ligeså. I andre lande, hvor ansvaret for den offentlige service var spredt ud på mange organer, og hvor serviceniveauet i øvrigt var mere eller mindre fastlåst i forsikringernes regelsæt, opstod der ikke et tilsvarende pres på serviceydelserne i kølvandet på kvindernes erhvervsdeltagelse. Her blev resultatet i stedet store uløste omsorgsproblemer – især på børneområdet og på ældreområdet – og en dæmpet takt for kvindernes erhvervsdeltagelse. Men hos os blev det de folkevalgte kommunalpolitikere, der måtte tage stilling til ventelisterne og borgerkravene. Kunne man forestille sig, at de sagde nej? Stillet overfor uafviselige krav fra deres vælgere og et perspektiv bestående i nøglebørn og forsømte gamle var kun én reaktion mulig, hos venstremænd i Ringkøbing som hos SFere i Albertslund: At udbygge den offentlige service, så godt og hurtigt, det kunne lade sig gøre. Og det var så det, der skete!
Page 1 and 2:
6RLDO cUVUDSSRUW
Page 3 and 4:
Dette er 3. årgang af Social Årsr
Page 5:
Glogalskabens tid af redaktionen ..
Page 8 and 9:
en mulighed for og en forpligtelse
Page 10 and 11:
områder, der var stillet dårligst
Page 12 and 13:
hjælp til forsørgelse. Til gengæ
Page 14 and 15:
ter er det endvidere sådan, at bor
Page 16 and 17:
Antallet af registrerede arbejdslø
Page 18 and 19:
120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
Page 20 and 21:
met, end i perioden 1992-1998. Denn
Page 22 and 23:
Jo længere perioden er, des flere
Page 24 and 25:
Vores analyser viser, at der er ret
Page 26 and 27:
De 10 kommuner med højest afgangsp
Page 28 and 29:
De højeste integrationsprocenter f
Page 30 and 31:
lank
Page 32 and 33:
Fordelingen af indkomsterne vil bli
Page 34 and 35:
gennemførte skattereformer har der
Page 36 and 37:
hensyn til arten og omfanget af soc
Page 38 and 39:
sammensætning af indkomsttyperne,
Page 40 and 41:
I det følgende vil vi kalde denne
Page 42 and 43:
hæng: På det regionale niveau er
Page 44 and 45:
Det er meget karakteristisk for arb
Page 46 and 47:
i perioden 1994-2000. Det negative
Page 48 and 49:
Ved siden af den registrerede arbej
Page 50 and 51:
Deltagere i aktivering i 1996, ford
Page 52 and 53:
handler det måske om, at de størr
Page 54 and 55:
Der føres i øjeblikket en kraftig
Page 56 and 57:
Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
Page 58 and 59:
Stigningen i langvarige modtagere a
Page 60 and 61:
De ti kommuner med de største ande
Page 62 and 63:
ner i henholdsvis Københavns, Rosk
Page 64 and 65:
De ti kommuner med de laveste andel
Page 67 and 68:
5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
Page 69:
Sammenlignet med situationen fra 19
Page 72 and 73:
Personer, der modtager sygedagpenge
Page 75 and 76:
)—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
Page 77 and 78:
Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
Page 79 and 80:
Faldet i antallet og andelen af fø
Page 81 and 82:
Ser vi på kommunerne, er der meget
Page 83 and 84:
De ti kommuner, som har haft det st
Page 85 and 86:
%—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
Page 87 and 88:
Anbringelser af børn og unge er al
Page 89:
.RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
Page 92 and 93:
gård i Klarup eller et projekt i N
Page 94 and 95: Den nuværende leder af Skurbyen, F
Page 96 and 97: I Kærlundsmarken blev husene også
Page 99 and 100: 6\GKDYQV &RPSDJQLHW
Page 101 and 102: glemt af Københavns Kommune, hvilk
Page 103 and 104: tet ligger nede omkring 50 procent.
Page 105 and 106: 3 I en diskussion på et fællesmø
Page 107 and 108: der munder ud i manglende selvværd
Page 109 and 110: Borgerne kan forblive i aktiverings
Page 111 and 112: 'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
Page 113 and 114: Det kirkelige og humanitære områd
Page 115 and 116: Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
Page 117: i vores hus, bliver overrasket over
Page 120 and 121: Skive er ingen årsunge: den fik k
Page 122 and 123: psykisk syge, men også for dennes
Page 124 and 125: grund har brug for at være i en an
Page 126 and 127: læring i forbindelse med ansættel
Page 128 and 129: på arbejdspladsen yder en 100% ind
Page 130 and 131: forebyggende indsats demenskoordina
Page 132 and 133: alle frivillige sociale foreninger
Page 134 and 135: De sociale forhold i Skive, problem
Page 136 and 137: I kommunerne har man i dag en rækk
Page 138 and 139: Først og fremmest får opfattelsen
Page 140 and 141: Forskningen har imidlertid i efterh
Page 143: .RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
Page 147 and 148: få en chance, især fordi den stor
Page 149 and 150: Forlaget Jurainformation udsender h
Page 151 and 152: Afgørende for disse kvaliteter er,
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?