Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

hjælp til forsørgelse. Til gengæld var der flere af disse, der modtog, hvad vi
kalder for langvarig kontanthjælp, dvs. at de har været i systemet 10 til 12
måneder i et kalenderår. Fra at udgøre 38% af samtlige i 1994, udgjorde de
47% i 1999. Den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere er altså blevet
en smule mindre, men til gengæld meget “tungere”. Igen dækker disse samlede
tal over en stor kommunal variation. Vi har beregnet, hvilke kommuner
der har haft den største stigning i antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere,
og hvilke der har haft det største fald. Nogle kommuner har haft et fald
på helt op til 50%, mens andre har haft tilsvarende stigninger, og nogle
endog stigninger på mellem 500 og 1.000%. De store stigninger har fundet
sted i de mindre kommuner i Sønderjyllands, Ringkøbing og Nordjyllands
Amt med indbyggertal fra 5.000 til 13.000, såsom i Aulum-Haderup og i Løgumkloster.
De største fald er til gengæld sket i mellemstore kommuner fortrinsvis
i Frederiksberg, Roskilde og Københavns Amt, såsom Helsinge, Ledøje-Smørum,
Ølstykke og Greve. De fire største kommuner (København, Århus,
Aalborg og Odense) har alle høje andele af langvarige kontanthjælpsmodtagere,
ligesom det er tilfældet for en række andre store kommuner, såsom
Esbjerg, Vejle, Herning, Ballerup og Helsingør.
Når vi ser på, hvordan det er gået for kontanthjælpsmodtagere, der modtog
hjælp i 1993, så viser der sig igen store forskelle udover landet. Andelen, der
forblev marginaliseret i denne periode, varierede fra næsten 80% til knap
30%. De ti kommuner med den laveste del af marginaliserede, såsom Allerød,
Ramsø, Solrød og Ishøj, er alle beliggende i Frederiksborg, Roskilde og
Københavns Amt, hvor beskæftigelsessituationen har været god. Omvendt
er de ti kommuner, der har haft sværest ved at integrere deres kontanthjælpsmodtagere
typisk fra Nordjyllands, Viborg og Storstrøms Amt, hvor
beskæftigelsessituationen har været dårligere. Det drejer sig bl.a. om kommuner
som Hanstholm, Brovst, Aars, Ravnsborg og Rødby.
Vores kvantitative analyser omfatter også udviklingen mht. revalidering, sygedagpenge,
førtidspension samt børn og unge, og de bekræfter billedet af
et socialt skævt Danmark. Mange socialt belastede områder påvirkes desværre
ikke af de ellers forbedrede økonomiske konjunkturer.
Ligesom i de foregående udgaver af Social Årsrapport, så har vi også i år suppleret
de kvantitative oversigter med kvalitative analyser i form af korte artikler,
og vi har her videreført princippet om at fokusere på det lokale niveau.
Dette har vi gjort på to måder. Dels bringer vi artikler, der tager udgangspunkt
i og begrænser sig til, hvordan forholdene er i en bestemt kommune
(Aalborg, Syd-Vestkvarteret i København og Skive). Dels bringer vi artikler,
der behandler en bestemt kommunal problemstilling på tværs af landet
(aktivering, selvstyret). I de senere år har regeringen og kommunerne
lagt stor vægt på, hvor vigtigt det er at forsøge at involvere de frivillige organisationer
mere i det sociale arbejde, ligesom partnerskabstanken – samarbejde
mellem f.eks. kommune og erhvervsliv og frivillige – er blevet fremført
som et væsentligt element i fornyelsen af socialpolitikken. Sammen med aktiveringstankegangen
– at yde for at nyde – er disse elementer det, der skal til