Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

åltaler, deles sange ud, sørges for ro og orden og varetages andre små praktiske
gøremål.
I disse processer får den enkelte aktiverede/frivillige mulighed for at gå ind
og varetage nogle konkrete opgaver. Det er opgaver, som de fleste betegner
som meningsfulde, fordi vi er fælles om at løfte en interessant opgave, der
kommer mange i bydelen til gode. Ud over den umiddelbare tilfredsstillelse
ved at indgå i et meningsfuldt samarbejde og selv kunne nyde det færdige
resultat, ligger der en stor tilfredsstillelse i at have ydet noget til fællesskabet.
Dette kan være spæde skridt i en mere positiv selvopfattelse. Når omgivelsernes
syn på én ligeledes bevæger sig i en positiv retning ved forskellige tilkendegivelser
fra de øvrige borgere, forstærkes udviklingen og stimulerer til
yderligere engagement. Således kan en negativ selvopfattelse ofte vendes,
samtidig med at lokalsamfundet også profiterer heraf. Således oplever vi, at
personer, der ikke havde høje tanker om sig selv, pludselig formår at løfte
spændende og krævende opgaver, som de ikke havde tiltroet sig selv.
Fra start af var det vigtigt at iværksætte en målrettet indsats i forhold til integration
og beskæftigelse for de svagest stillede grupper. Derfor indledtes der tidligt
i forløbet en særlig samarbejdsaftale om aktiveringstilbud med social integration
og beskæftigelse i Kgs. Enghave. SC forholdt sig kritisk til tvangsaspektet
i “lov om aktiv socialpolitik”, og i særdeleshed fandt vi det absurd at skulle
håndhæve denne tvang over for samfundets svageste grupper. Da SC er
et udviklingsprojekt, som forsøger at gå nye veje, forekom der heldigvis en
åbenhed og forståelse for at tillempe visse krav og formalia. Vi fik en aftale
i stand, der omhandlede visitationsformer, tidsrammer for aktivering, administrationsgebyr,
aktiveringsydelse etc., og der blev nedsat en gruppe af relevante
personer, som skulle sikre en god kommunikation mellem SC og socialcentret.
Enhver, der kommer i aktivering i SC, får tilknyttet en ansat “tovholder”
som støtter, sparrer eller på anden måde følger den aktiverede.
Jeg vil starte med at nævne, at vi i aktiveringssammenhænge ikke arbejder
ud fra en betragtning om, at vi nødvendigvis skal have alle ud på arbejdsmarkedet
(social aktivering). Vores såkaldte målgruppe for vores aktiveringstiltag
er betegnet som “personer med andre problemer end ledighed”.
Vi forsøger at hjælpe den enkelte til at kvalificere sit hverdagsliv ved at sætte
fokus på forskellige hverdagslivs kompetencer – men derved kommer den
enkelte som oftest automatisk nærmere arbejdsmarkedet. De, der ikke står
umiddelbart foran en plads på arbejdsmarkedet, har deres specifikke grunde
hertil, som vi forholder os aktivt til.
Jeg ser en fare i, at samfundet i alt for vid udstrækning benytter sig af arbejdsmarkedet
som den eneste saliggørende reference. Derved formår vi ikke
at inddrage de svageste grupper – dem som gang på gang falder uden for.
Tværtimod forekommer der en væsentlig fare for, at disse personer marginaliseres
yderligere ved at internalisere afvigerkarrieren. Denne internalisering
kan komme til udtryk på vidt forskellig vis. Nogle vil måske afsondre sig,
mens andre indgår i forskellige destruktive subkulturelle grupperinger. For
enkelte kan det være det afgørende element, som medfører en social deroute,