Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

glemt af Københavns Kommune, hvilket i 1997 førte til, at bydelen fremstod
blandt de fire hårdt belastede områder i Danmark, der fik bevilliget kvarterløftmidler.
Hertil kom, at Kgs. Enghave samme år blev udpeget som en af Københavns
fire bydelsforsøg. Det fremgik således, at Kgs. Enghave stod over
for nogle store sociale udfordringer, som Settlementet havde en masse erfaringer
at kunne bidrage med, samtidig med at der lå nogle spændende samarbejdsmuligheder.
Settlementet ønskede at bidrage med sine erfaringer for det frivillige sociale
arbejde og håbede, at man sammen med de respektive lokale partnere kunne
medvirke til at lokalisere nye indfaldsvinkler og metoder i socialt arbejde.
Settlementet fandt det hensigtsmæssigt og udfordrende at indlede et tværsektorielt
og nabo-lokalt udviklingssamarbejde, hvilket affødte at Johs Bertelsen,
forstander, og Rikke Posborg, udviklingskonsulent, tog kontakt til relevante
lokale aktører i Kgs. Enghave. Disse sociale- og boligsociale aktører var
yderst interesserede i at bidrage med deres respektive kompetencer. Flere af
partnerne gav samtidig udtryk for, at man havde savnet en projektunderverden,
som kunne hjælpe med at udvikle alternative tilbud til bydelens svagest
stillede grupper. Herpå fulgte en række spændende dialogmøder, der førte
til et gensidigt forpligtende partnerskab, som står bag Sydhavns-Compagniets
brede og visionære ansøgning.
Sydhavnen/Kgs. Enghave er en bydel, der har gennemgået markante forandringer.
Bydelen voksede frem i takt med industrialiseringen. Industriens
mange produktionsvirksomheder langs havnen og udbygningen af infrastrukturen
med jernbanenettet, postterminalen m.v. tiltrak mange arbejdere.
Derfor opførtes den ene boligkarre efter den anden, og der opstod hurtigt et
dynamisk arbejderkvarter. Tilbage i 1950-60erne var Sydhavnen et yderst attraktivt
kvarter med gode lejligheder med indlagt toilet og bad. Kvarteret gik
i folkemunde under betegnelsen “arbejdernes Hellerup”. Den positive udvikling
vendte ved udgangen af 1960erne. Produktionsvirksomhederne rationaliserede,
der kom lavkonjunktur, og arbejdsløsheden steg markant i begyndelsen
af 1970erne. Det tidligere så eftertragtede kvarter mistede langsomt
sin glans. Lejlighederne var ikke længere tidssvarende, primært små 2-værelses,
og bydelen blev plaget af tung trafik. Op gennem 1980-90erne forekom
der en stor boligsocial anvisning til Kgs. Enghaves almennyttige boliger,
hvorved befolkningssammensætningen i bydelen ændrede karakter. Selvom
der hersker en høj tolerance i Sydhavnen, omtales Københavns Kommunes
mange boligsociale anvisninger ofte som en uigennemtænkt og uhensigtsmæssig
social dumpning. Sydhavnen/Kgs. Enghave gik i en årrække under
betegnelsen “den glemte bydel”, fordi den på mange måder var forsømt.
Først i 1997 fik bydelen bevilliget kvarterløft og blev samtidig udpeget som
bydelsforsøg (desværre fulgte der med bydelsforsøget ikke de fornødne midler).