Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Det er meget karakteristisk for arbejdsløshedsprocenten i 1990erne, at kvinderne
konstant har ligget 2-3 procentpoint over mændene.
En registreret arbejdsløshedsprocent på ca. 5 svarer stort set til størrelsen af
det, som økonomerne kalder den strukturelle arbejdsløshed. Det vil sige, at
vi ikke kan nå meget længere ned, før vi får “flaskehalse” og inflationspres,
som efterhånden vil føre til dårligere konkurrenceevne, og så begynder arbejdsløsheden
at stige igen. Man kan på en måde sige, at vi nu har opnået
fuld beskæftigelse, selv om vi stadig har 5% registrerede arbejdsløse.
Men selv om vi altså nu, på en måde, har nået en tilstand af fuld beskæftigelse,
så er der alligevel grupper i samfundet, som ikke kan mærke, at der er
fuld beskæftigelse. De har stadig en relativt høj arbejdsløshed.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 2: Arbejdsløshedsprocenten i uddannelsesgrupper. 1994-2000
Ingen uddan. Faglært o.l. Kort, videreg. Mellemlang Lang, videreg.
Kilde: Statistisk tiårsoversigt
1994 1997 2000
Uddannelse er en vigtig faktor. Det viser sig, at personer uden erhvervsuddannelse
har højere arbejdsløshedsprocent end andre grupper, og det har
været tilfældet i mange år. Personer med videregående uddannelse har derimod
meget lav arbejdsløshed.
Alderen spiller også en rolle. Arbejdsløshedsprocenten er specielt lav blandt
de unge, men relativt høj blandt de ældre. Desuden lægger man mærke til,
at aldersgruppen 25-34 år har en lidt højere arbejdsløshed end de 35-54 årige.
Det skyldes måske, at det var vanskelige tider, da de skulle finde fodfæste på
arbejdsmarkedet i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne.