Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

De 10 kommuner med højest afgangsprocent til efterløn er spredt over det meste af landet, men man skal bemærke, at tre af de fire højeste efterlønsprocenter findes blandt kommuner i Storstrøms Amt. Der er stor forskel på kommunernes størrelse i Danmark – både arealmæssigt og befolkningsmæssigt. Halvdelen af kommunerne har eksempelvis under 10.000 indbyggere, og der findes enkelte kommuner med under 5.000 indbyggere. Men spiller det nogen rolle, hvor stor kommunen er, når det gælder integration til og afgang fra arbejdsmarkedet? Gennemsnitlig integrationsprocent og afgangsprocent for førtidspension og efterløn i forskellige kommunestørrelse. Situationen efter 6 år. 1993-1999 Afgangsprocent Integrations- Førtidsprocent pension Efterløn Under 5.000 indbyggere ................ 35,0 6,3 9,5 5.000-7.499 indbyggere ................ 39,0 5,8 8,1 7.500-9.999 indbyggere ................ 39,5 5,4 7,8 10.000-14.999 indbyggere .............. 41,4 5,2 8,2 15.000-19.999 indbyggere .............. 41,4 5,7 7,7 20.000-39.999 indbyggere .............. 41,7 6,0 7,3 40.000 indbyggere eller flere ............. 40,2 5,7 7,9 Alle kommuner ........................ 40,2 5,7 7,9 Der er en tendens til, at jo højere indbyggertal i kommunen, des større er integrationsprocenten. De store kommuner er tilsyneladende bedre til at integrere personer end de små kommuner. Måske har de bedre muligheder for at integrere, fordi de har flere “strenge” at spille på, eller måske er der en større vilje til integration i de større kommuner. Man kan også se en tendens til, at efterlønsprocenten er størst i de små kommuner, og den bliver gradvist mindre i de større kommuner. En forklaring på dette kan måske være, at erhvervssammensætningen er lidt forskellig i de små og de store kommuner. Efterløn og overgangsydelse benyttes især af faglærte og ikke-faglærte arbejdere, og dem er der flere af i de mindre kommuner. Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem førtidspensionsprocenten og kommunernes størrelse. Den varierer kun lidt og uden noget mønster. Men selv om vi altså kan konstatere, at der er systematiske forskelle i integrationsprocenten og efterlønsprocenten mellem kommuner af forskellig størrelse, så er der alligevel store forskelle inden for de forskellige kommunestørrelser. Det viser følgende tabel over integrationsprocenten.
Integrationsprocenten i kommuner med forskellig størrelse. Situationen efter 6 år. 1993-1999 Under 10.000- 20.000- 40.000 og 10.000 19.999 39.999 derover Alle Under 30%.............. 6,7 - - - 3,3 30-34,9% ............... 16,3 15,7 9,4 - 13,8 35-39,9% ............... 33,3 18,1 37,4 23,1 28,2 40-44,9% ............... 37,0 48,2 34,4 61,6 42,3 45-49,9% ............... 5,2 14,4 6,3 11,5 8,7 50% eller mere ........... 1,5 3,6 12,5 3,8 3,7 I alt .................... 100 100 100 100 100 Antal kommuner.......... 135 83 32 26 276 Man kan konstatere, at der næsten er større forskelle inden for gruppen end mellem grupper af kommuner. Det er altså ikke kun et spørgsmål om kommunestørrelse, men andre ting betyder også meget, fx beskæftigelsessituationen og den førte politik i kommunen. En anden måde at opdele landets kommuner på er efter amter. Amtsinddelingen er først og fremmest en geografisk inddeling, men da kommunerne ligger tæt ved hinanden, deler de på mange måder “skæbne” med hinanden. Gennemsnitlig integrationsprocent og afgangsprocenter i forskellige amter. Situationen efter 6 år. 1993-1999 Afgangsprocent Integrationsprocent Førtidspension Efterløn Københavns Kommune..... 41,1 4,8 4,0 Frederiksberg Kommune.... 45,5 5,6 5,7 Københavns Amt .......... 45,8 5,4 6,9 Frederiksborg Amt ......... 45,1 6,2 7,3 Roskilde Amt ............. 46,5 4,6 7,9 Vestsjællands Amt ......... 39,0 7,6 7,6 Storstrøms Amt ........... 35,0 7,2 9,5 Bornholms Amt ........... 32,2 7,3 6,5 Fyns Amt ................ 36,6 6,0 8,4 Sønderjyllands Amt ........ 41,3 5,6 8,7 Ribe Amt ................ 43,3 5,5 7,3 Vejle Amt ................ 42,9 4,6 7,3 Ringkøbing Amt ........... 41,4 4,8 7,8 Århus Amt ............... 39,9 4,7 7,2 Viborg Amt ............... 41,1 5,4 6,6 Nordjyllands Amt .......... 36,3 4,6 9,1 Alle kommuner ............ 40,2 5,7 7,9
Page 1 and 2: 6RLDO cUVUDSSRUW
Page 3 and 4: Dette er 3. årgang af Social Årsr
Page 5: Glogalskabens tid af redaktionen ..
Page 8 and 9: en mulighed for og en forpligtelse
Page 10 and 11: områder, der var stillet dårligst
Page 12 and 13: hjælp til forsørgelse. Til gengæ
Page 14 and 15: ter er det endvidere sådan, at bor
Page 16 and 17: Antallet af registrerede arbejdslø
Page 18 and 19: 120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
Page 20 and 21: met, end i perioden 1992-1998. Denn
Page 22 and 23: Jo længere perioden er, des flere
Page 24 and 25: Vores analyser viser, at der er ret
Page 28 and 29: De højeste integrationsprocenter f
Page 30 and 31: lank
Page 32 and 33: Fordelingen af indkomsterne vil bli
Page 34 and 35: gennemførte skattereformer har der
Page 36 and 37: hensyn til arten og omfanget af soc
Page 38 and 39: sammensætning af indkomsttyperne,
Page 40 and 41: I det følgende vil vi kalde denne
Page 42 and 43: hæng: På det regionale niveau er
Page 44 and 45: Det er meget karakteristisk for arb
Page 46 and 47: i perioden 1994-2000. Det negative
Page 48 and 49: Ved siden af den registrerede arbej
Page 50 and 51: Deltagere i aktivering i 1996, ford
Page 52 and 53: handler det måske om, at de størr
Page 54 and 55: Der føres i øjeblikket en kraftig
Page 56 and 57: Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
Page 58 and 59: Stigningen i langvarige modtagere a
Page 60 and 61: De ti kommuner med de største ande
Page 62 and 63: ner i henholdsvis Københavns, Rosk
Page 64 and 65: De ti kommuner med de laveste andel
Page 67 and 68: 5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
Page 69: Sammenlignet med situationen fra 19
Page 72 and 73: Personer, der modtager sygedagpenge
Page 75 and 76: )—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
Page 77 and 78:
Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
Page 79 and 80:
Faldet i antallet og andelen af fø
Page 81 and 82:
Ser vi på kommunerne, er der meget
Page 83 and 84:
De ti kommuner, som har haft det st
Page 85 and 86:
%—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
Page 87 and 88:
Anbringelser af børn og unge er al
Page 89:
.RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
Page 92 and 93:
gård i Klarup eller et projekt i N
Page 94 and 95:
Den nuværende leder af Skurbyen, F
Page 96 and 97:
I Kærlundsmarken blev husene også
Page 99 and 100:
6\GKDYQV &RPSDJQLHW
Page 101 and 102:
glemt af Københavns Kommune, hvilk
Page 103 and 104:
tet ligger nede omkring 50 procent.
Page 105 and 106:
3 I en diskussion på et fællesmø
Page 107 and 108:
der munder ud i manglende selvværd
Page 109 and 110:
Borgerne kan forblive i aktiverings
Page 111 and 112:
'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
Page 113 and 114:
Det kirkelige og humanitære områd
Page 115 and 116:
Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
Page 117:
i vores hus, bliver overrasket over
Page 120 and 121:
Skive er ingen årsunge: den fik k
Page 122 and 123:
psykisk syge, men også for dennes
Page 124 and 125:
grund har brug for at være i en an
Page 126 and 127:
læring i forbindelse med ansættel
Page 128 and 129:
på arbejdspladsen yder en 100% ind
Page 130 and 131:
forebyggende indsats demenskoordina
Page 132 and 133:
alle frivillige sociale foreninger
Page 134 and 135:
De sociale forhold i Skive, problem
Page 136 and 137:
I kommunerne har man i dag en rækk
Page 138 and 139:
Først og fremmest får opfattelsen
Page 140 and 141:
Forskningen har imidlertid i efterh
Page 143 and 144:
.RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
Page 145 and 146:
digvis måtte blive, at der opstod
Page 147 and 148:
få en chance, især fordi den stor
Page 149 and 150:
Forlaget Jurainformation udsender h
Page 151 and 152:
Afgørende for disse kvaliteter er,
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?