Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

met, end i perioden 1992-1998. Denne positive udvikling må tilskrives de
bedre konjunkturer, hvor flere er kommet i beskæftigelse.
Det er helt klart de ældre (50-59 årige), der har sværest ved at komme ud af
ydelsessystemet. Eksempelvis er det kun 18% af de 50-59 årige, der ikke
modtager nogen offentlig ydelse 6 år efter. En væsentlig del af forklaringen
er, at en del har valgt at gå på efterløn og overgangsydelse (der blev lukket
for tilgang til ordningen i 1997). Derimod er der ikke væsentlige forskelle
blandt de 18-49 årige, dog klarer de 30-39 årige sig bedst.
Et andet forhold, som ikke er vist i figur 5, er, at mændene generelt har større
sandsynlighed for at “slippe” ud af ydelsessystemet end kvinderne. Det gælder
i alle aldersgrupper, men især er det tilfældet blandt de unge og de ældre.
Der er også forskel på, hvordan danskere, indvandrere og efterkommere klarer
sig på de forskellige ordninger.
Hvis vi sammenligner personer med dansk baggrund med efterkommere og
indvandrere 3 år efter, de har modtaget en midlertidig ydelse, ser vi et klart
og forventeligt mønster.
100
80
60
40
20
0
Figur 6: Ydelsesstatus 3 år efter at have modtaget midlertidige ydelser.
Danskere, efterkommere og indvandrere
Danskere Efterkommere Indvandrere
Kilde: Særlige analyser i Danmarks Statistik
Varig ydelse
Over ½ år
Under ½ år
Ingen ydelse
Personer med dansk baggrund klarer sig bedst, mens indvandrerne klarer sig
dårligst. Eksempelvis er næsten 40% fri af ydelsessystemet efter 3 år. Det er
kun tilfældet for 33% af efterkommerne og 24% af indvandrerne.
Vi kan konstatere, at der er flere indvandrere, der modtager ydelser i mere
end et halvt år (45%), mens det kun er tilfældet for godt 20% af personer med
dansk baggrund. Disse forskelle skyldes ikke, at alderssammensætningen er