Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Forlaget Jurainformation udsender hvert år en samling af Socialministeriets
regler og vejledninger inden for området “ældre og handicappede”.
Den udgave, som udsendtes ved årsskiftet 1999-2000 omfattede
357 sider i A4-format, tospaltet tæt beskrevet tekst. Den vejede 1.034
kg. Den bliver tykkere og tungere hvert år. 2000-2001 udgaven vejede
1,3 kg.
Som eksempel på et idekatalog kan nævnes Socialministeriets “Idékatalog.
Kvalitetsstandarder. Personlig og praktisk hjælp m.v.” Juli 1998.
Socialministeriet nævner her, hvordan man kunne tænke sig en kommunal
kvalitetsstandard for ydelsen “støvaftørring” formuleret: “Aftørring/tørre
støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde, hylder
med tilbehør (ekskl. bøger). Endvidere aftørring af fjernsyn, radio og
lign. – Efter behov, og som udgangspunkt højst en gang månedligt, aftørring
af billeder/malerier, spejle, loftslamper i nåhøjde og med almindelige
redskaber. Tilsvarende fjernelse af spindelvæv.”
Statsmagtens indgreb i kommunernes selvstyre sker kun delvis åbenlyst
i form af bindende sæt af detailregler. I forbindelse med Folketingets
vedtagelse af den nye lov om førtidspension blev kommunernes
rolle som tildelingsmyndighed fastholdt. Men samtidig bemyndigedes
Socialministeren til at udstikke detaljerede retningslinjer for sagsbehandlingen,
inklusive indsamlig af information, afprøvning af alternativer,
vurdering af arbejdsevnen etc. – Der er her tale om forhold, der
indgår i de sociale uddannelser for dermed at blive en del af hver enkelt
sagsbehandlers faglige kapacitet. – Vurderingen af pensionsretten
ændres fra at være en faglig, individuel helhedsvurdering, til at være
en regelorienteret vurdering, baseret på faste kriterier, som ikke er
fastlagt i loven, men i de vejledninger, som er udformet af embedsapparatet.
De detaljerede regler rækker langt ind i hjemmehjælpens, plejehjemmenes
og daginstitutionernes dagligdag, jf. eksemplet med støvaftørring.
Der er over 200.000 borgere, som modtager ældreplejens ydelser. Der er
næppe én promille af dem, som kender de omfattende og detaljerede regelsæt
for de ydelser, de selv modtager. Hvori ligger så beskyttelsen?
Som oftest begrundes regelbjergets legitimitet med hensynet til borgerens
retssikkerhed. Reglerne fortæller borgeren, hvad han kan vente sig, hvad enten
det drejer sig om en myndighedsafgørelse om naboskellet eller om bevilling
og udmåling af en serviceydelse. Borgeren ved, at han kan klage, hvis
reglerne er overholdt, og det detaljerede regelsystem befrier klageorganerne
for de besværlige og subjektive overvejelser over rimeligheden af kommunens
afgørelser og serviceydelsernes kvalitet. Sådan er ræsonnementet!
Virkeligheden er, at regelbjerget beskytter politikerne og forvaltningen, ikke
borgeren?