Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

6RLDOH RJ JHRJUDILVNH
XOLJKHGHU L 'DQPDUN
Af Hans Thor Andersen og Frank Hansen
Den geografiske dimension overses ofte som element i de sociale forhold og
deres fordeling, herved ses der bort fra, at ulighed ikke kun er et fordelingsspørgsmål
i abstrakte termer, men også et geografisk fordelingsspørgsmål.
Hvem kommer til at bo og leve “hvor”? Og hvordan er deres nærhed til goderne,
fx adgangen til fritidsfaciliteter og kulturinstitutioner? Hertil kommer,
at koncentrationer af bestemte sociale forhold, fx fattige, anses for negativt
for socialiseringen. Fokus i denne type undersøgelser har derfor været på de
sociale uligheder, som de findes mellem lokalområder i byen contra på landet
eller internt i de større byer. Og undersøgelserne har primært drejet sig
om befolkningens segregation med hensyn til socio-økonomisk status, demografiske
forhold samt etnicitet. Hovedvægten har oftest været på forbrugssiden
(indkomst, boligforhold, helbred, uddannelse og beskæftigelse). Sådanne
lokale sociale uligheder findes selvfølgelig også i Danmark, og de vil også
blive gjort til tema i denne artikel.
Derudover er det en vigtig pointe i artiklen, at man også kan og bør tale om
sociale geografiske uligheder mellem regioner – og i Danmark. Regioner skal
her forstås som regionale arbejdsmarkeder, det vi senere i artiklen kalder arbejdsmarkedsoplande.
De sociale uligheder på regionalt niveau vil i betydeligt
omfang afhænge af den erhvervsmæssige “succes” i de enkelte regioner.
De regionale forandringer af erhvervslivet og arbejdsmarkedet har en basal
betydning for udviklingen af sociale uligheder – uligheder, der ikke kun påvirker
de erhvervsaktive, men også deres familier m.m. Dermed bliver en
større skala – den regionale – også en nødvendig del af forståelsen af de sociale
forhold på den nære, lokale skala.
Vi skal i artiklen give eksempler på, hvor ulige den erhvervsmæssige restrukturering
og den dertil koblede beskæftigelsesmæssige og sociale forandring
kan være i Danmark. Endvidere er det vigtigt at understrege, at det gør en
forskel, om det er Danmark eller UK, der er tale om. De nationale velfærdssystemer
og arbejdsmarkedsreguleringen i landene giver store forskelle med